Der udarbejdes årligt to kvalitetsrapporter omkring UUs vejledningsindsats. Denne rapport indeholder resultatet af de unges søgning til ungdomsuddannelserne og resultatet af kontakten til de 18-24 årige, som UU ikke havde viden om. Udover ovenstående er der ligeledes i rapporten en opfølgning på de lovgivningsmæssige krav omkring kontakt- og tilbudstid for 15-17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan.

Unge og uddannelsesvalg

Der er i 2018 en stigning i andelen af unge, der vil tage en erhvervsuddannelse, efter der i 2017 var et stort fald i andelen af kommunens unge, der søgte en erhvervsuddannelse. Således har 22.0% af de unge, der har søgt fra 9. eller 10. klasse, søgt en erhvervsuddannelse i 2018 mod kun 19,6% i 2017. Det skal dog nævnes, at der i både 2016 og 2015 har være en større søgning end i 2018.

Kontakten til de 18-24 årige

I de tidligere udarbejdede kvartalsrapporter var der et stort antal unge, hvor der ikke var kendskab til deres aktivitet –var de i job eller uddannelse eller havde de brug for en vejledningsindsats fra UU? Det blev besluttet at igangsætte en kortlægning og få identificeret de unge, der kunne have behov for en vejledningsindsats. Over sommeren har UU vejlederne telefonisk kontaktet 180 unge. 30 unge er det ikke lykkedes at få kontakt med, 15 unge var fraflyttet kommunen og alle øvrige unge var i gang med en aktivitet, enten i form af job eller uddannelse. En mindre gruppe, der har figurerer på UUs liste over unge der ikke var i gang med en aktivitet, var unge der var i ressourceforløb, i forløb under integrationsloven mm. og kendt af jobcenteret. En manglende underretning fra Undervisningsministeriet database har været årsag til, at de har figureret på UUs liste.

Den samlede konklusion er, at de unge i Rebild Kommune er i gang og at der ikke er en gruppe af unge, der har et udækket behov for en vejledningsindsats.

Kontakt- og tilbudstid for de 15-17 årige, der ikke følger uddannelsesplanen

Alle unge mellem 15- og 17 år skal kontaktes inden 5 hverdage, hvis de afbryder deres ungdomsuddannelse og der skal indenfor 30 dage igangsættes en ny aktivitet. I perioden 1/4 2018 til 30/9 2018 er alle tidsfrister overholdt. Det drejer sig om i alt 27 unge mellem 15-17 år. 

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter kvalitetsrapporten og sender sagen til orientering i Børne- og Familieudvalget samt Uddannelsesrådet.

Hvordan anvendes mentor?

Et mentorforløb har til formål at støtte eller fastholde borger i arbejde, uddannelse, beskæftigelsesrettet tilbud mv. Tildeling af mentor tager altid udgangspunkt i hvad det præcis er, den enkelte borger har særlig behov for støtte til. Det er altså altid borgers behov, der er afgørende for hvilken og i hvilket omfang mentor tildeles.

Udover hjælp og støtte på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutionen kan støtten også bestå i hjælp til at mestre andre udfordringer, der gør det vanskeligt for borgeren at fastholde eller få job eller uddannelse. Det kan fx være hjælp til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte egen læge eller jobcentret.

Som udgangspunkt har alle borgere hvor det vurderes, at det er afgørende betydning for at opnå eller gennemføre et beskæftigelsesrettet forløb eller et job, mulighed for at få tilknyttet en mentor. Jobcentret kan således tilbyde mentor til fx borgere der er i kontaktforløb, beskæftigelsesrettede tilbud, fleksjob, delvis raskmeldt, ordinært arbejde, unge under 30 der påbegynder ordinær uddannelse.

Bevillingen gives for max 3 måneder af gangen, hvorefter borger og beskæftigelsesmedarbejder drøfter behov for yderligere indsats og i så fald, hvilke delmål der skal arbejdes med i forløbet.

Der er ingen regler for, hvem der kan være mentor. Det afgøres af jobcenteret ud fra en faglig vurdering. I Jobcenter Rebild arbejder vi med tre hovedgrupper af mentorer:

• Ekstern mentor, hvor Jobcenteret køber en specialiseret indsats af privat udbyder eller socialpsykiatrien i Rebild Kommune
• Intern mentor, hvor mentor er ansat i kommunen, her er der primært tale om beskæftigelsesmedarbejdere ansat i jobcenteret
• Virksomhedsmentor, hvor en medarbejder/leder i en virksomhed er frikøbt til at varetage mentorrollen i forbindelse med praktik/løntilskud.

Vurdering af mentorforløbene

Ved gennemgangen af mentorforløb afsluttet i 1. kvartal 2018, blev beskæftigelsesmedarbejderne på de enkelte sagsforløb bedt om at vurdere mentorindsatsen:

• Beskæftigelsesmedarbejderen oplever i 89 % af forløbene, at mentor og borger i høj eller nogen grad har arbejdet kvalificeret på at nå de opstillede mål
• 80 % af borgerne har ifølge beskæftigelsesmedarbejderen udtrykt tilfredshed med mentor forløbet fx i forbindelse med opfølgning på indsatsen
• Beskæftigelsesmedarbejderen oplever i 81 % af forløbene, at mentor og borger i høj grad eller nogen grad er kommet tættere på målet under forløbet.

Medarbejdernes egenevaluering er, at der arbejdes kvalificeret med at nå de opstillede mål i de forløb, hvor de selv har været tilknyttet. I de eksterne mentorforløb er vurderingen af det samme 84%, mod 92% ivirksomhedsmentorforløbene.

Samtidig oplever beskæftigelsesmedarbejderne, at borgerne udtrykte tilfredshed med mentorforløbene i 89 % af forløbene med interne mentor 76 % for ekstern mentor og 77 % for virksomhedsmentor.

Endeligt vurdere beskæftigelsesmedarbejderen at mentorforløbene har bragt borgerne tættere på målet i 100% af virksomhedsmentorforløbene, mens det gælder 78 % af de interne mentorforløb og 76 % for de eksterne.

Det er vigtigt at bemærke, at der er stor forskel på målgrupperne for indsatsen og dermed også de udfordringer den enkelte borger skal have hjælp og støtte til. At samarbejde med en ekstern mentor, kræver at jobcenteret er tydelige i målene for indsatsen og at der løbende følges op på om mentorforløbet peger i den rigtige retning.

Samlet set kan der, på baggrund af gennemgangen af de afsluttede mentorforløb konkluderes, at mentorforløbene ud fra et beskæftigelsesfagligt synspunkt gør en positiv forskel.

Forbrug

Der har de seneste tre år været udgifter for omkring 3,5 mio. kr. brutto på mentororforløbene årligt. Der har i perioden være en stigning i anvendelsen af ekstern mentorordninger, mens udgifterne til interne mentorforløb har været faldende.

En stor del af de interne udgifter opgøres først sidst på året, hvorfor det ikke er muligt at komme med et præcis bud på, hvad udgifterne til de interne mentorudgifter bliver for hele 2018. Meget tyder dog på, at udgifterne efter at have været markant lavere i 2017 igen i 2018 kommer på niveau med 2015 og 2016.

Se sagsfremstilling.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter evalueringen.