Udgangspunktet for anlægsbevillinger er at der sker en videreførelse på alle anlægsprojekter, dog er der for løbende anlægsbevillinger alene videreførsel på allerede disponerede beløb. Uforbrugte rådighedsbeløb i forbindelse med forsinkelser af projekter kan videreføres, idet anlægsprojekterne forventes at fortsætte uden yderligere ophold. Under- og overskud fra afsluttede projekter videreføres ikke.
Som det fremgår af nedenstående oversigt fordelt på udvalg, er der et anlægsmæssigt mindreforbrug på netto 116,4 mio. kr., og der er forslag om at få videreført 118,8 mio. kr. - forskellen skyldes at der ikke sker videreførsel af Køb/salg af jord (privat og erhverv). Se i øvrigt bemærkningerne nedenfor.
På Børne- og Familieudvalgets område videreføres 15,5 mio. kr., som primært vedrøre Ny børnehave i Nørager.
På Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets område videreføres 50,9 mio. kr., som primært vedrører Sundhedscenter, Halprojekt Haverslev, Haller/vedligeholdelse og Kultur og Fritids anlægspulje - forening.
På Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets område videreføres 5,8 mio. kr., som primært vedrører Udvidelse af Ådalscentret.
På Teknik- og Miljøudvalgets område videreføres 42,1 mio. kr., som bl.a. vedrører forskellige byggemodningsprojekter, Nedrivning og landsbypuljer, Støvring Ådale projektet, Klimastrategi herunder Mastrup søerne, Ny Nibevej, områdefornyelsesprojekter og Klepholm bro.
På Økonomiudvalgets område videreføres 4,4 mio. kr. som primært vedrører helhedsorienteret energi/bygningsrenovering.
De foreslåede videreførelser på anlæg fremgår nedenfor.

For en mere detaljeret opgørelse af overførslen på 118,8 mio. kr. henvises til dokumentet, som er vedlagt sagsfremstillingen.