Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 350 sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 216:

Indstilles godkendt. Morten Lem stemte imod, idet planlægningen bør afvente strukturplan og der er udlagt store boligarealer i Støvring.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2022, pkt. 261:

For at indstille sagen til godkendelse med den justering, at lokalplanens § 1.1. ændres, så det fremgår, at der ikke med denne lokalplan er mulighed for boliger i delområde 4 - dvs. underpunktet ændres til ”mulighed for opførelse af åben-lav boliger i delområde 1 samt dag- og døgninstitutioner i delområderne 2 og 3” stemte Jesper Greth, Jeppe Ugilt, Mads Holm Danielsen, Nicolai Niemann og Lars Hørsman.

Imod stemte Peter Hansen.

Godkendt.

Peter Hansen stemmer imod, fordi planlægningen bør afvente strukturplan, og der i forvejen er mange udlagte udstykninger i Støvring.

Morten Kamstrup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen. I hans sted deltog Lars Hørsman.

Inden endelig vedtagelse af lokalplanen, skal ejer underskrive en fraskrivelseserklæring, så arealet ikke kan begæres overtaget af kommunen (planloven § 47A), dog med undtagelse af areal, der udlægges til daginstitutioner og cykelstier langs Hobrovej og Buderupholmvej samt Buderupholmvej 8, der ikke anvendes til landbrug og derfor ikke kan kræves overtaget.

Der vil være kommunale udgifter til køb af areal til daginstitution samt arealerhvervelse til cykelsti.

Derudover kan der være kommunale udgifter til anlæg af cykelsti langs Buderupholmvej, medmindre denne sti finansieres via vejbidrag.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 11. august 2021 at igangsætte planlægning for et boligområde samt en daginstitution ved Buderupholmvej. På udvalgsmøde den 8. juni 2022 besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at lokalplanen udvides til at bestå af en byggeretsgivende del for første etape og en rammelokalplan for etape 2 af udviklingen af området, samt at Støvring Friplejehjem også skal indgå i første etape af området.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for udvikling af et boligområde med blandede boligtyper samt daginstitution og døgninstitution ved Buderupholmvej i det sydlige Støvring. Lokalplanen er udformet som en delvis rammelokalplan, som muliggør udvikling af første etape af området og samtidig fastsætter rammerne for udviklingen af anden etape. På oversigtskortet i bilag 1 ses markering af første etape samt af rammeområderne. Lokalplanområdet er ca. 26 ha, hvoraf ca. 10 ha udgør første etape, mens de resterende ca. 16 ha forbliver i landzone og kræver ny byggeretsgivende lokalplan at tage i brug.

Første etape muliggør opførelsen af knapt 20 parcelhusgrunde, en daginstitution samt en døgninstitution. Derudover omfatter den et areal til forsinkelsesbassin for hele lokalplanområdet. Området vejbetjenes fra Buderupholmvej ad en stamvej, som også kommer til at vejbetjene rammeområderne.

Rammelokalplanen fastlægger den overordnede disponering af området, herunder den overordnede vejstruktur, en sammenhængende vandhåndtering og fordeling af boligtyper. Området opdeles i 2 delområder, hvoraf det ene område kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse og det andet delområde kan anvendes til en blanding af tæt-lav og åben-lav boliger. Det giver variation i et større sammenhængende boligområde.

Udkast til forslag til lokalplan nr. 350 kan tilgås digitalt via linket her og er desuden i bilag 2.

I planlægningen har der været et særligt fokus på at sikre en sammenhængende vandhåndtering for hele området for både hverdagsregn og klimavand. Gennem området løber nogle strømningsveje for klimaregn. Lokalplanen regulerer derfor veje og grønne forbindelser langs disse strømningsveje, som kan medvirke til at forsinke og håndtere vandet.

Derudover har der i planlægningen været et særligt fokus på at sikre sammenhæng mellem første etape og fremtidige etaper. Derfor er der både fastsat strukturer for rammeområdernes disponering og bebyggelsesregulerende bestemmelser, så området kan fremstå sammenhængende, når det er fuldt udbygget.

Der ligger en eksisterende ejendom på Buderupholmvej 8 i den nordlige ende af lokalplanområdet, se bilag 1. I forbindelse med vedtagelse lokalplanen overføres ejendommen til byzone. Ejer ønsker, at ejendommen ikke skal indgå i lokalplanen og dermed forblive i landzone grundet beskatning af ejendommen med dens størrelse. Lokalplanen regulerer, at ejendommen ikke kan udstykkes, og derfor kan den ikke beskattes af udstykningsmuligheden ved salg. Lokalplanen sikrer, at der højst kan opføres 600 m² bebyggelse på grunden. Byggemulighederne begrænses dermed til de muligheder, som er for en ejendom i landzone. Nybyggeri vil dog ikke kræve landzonetilladelse, og der vil være større frihed til placering af mindre bygninger mv. på grunden. Hvorvidt lokalplanen vil få betydning for ejendomsbeskatning kan evt. afklares med SKAT sideløbende med den offentlige høring.

En forudsætning for ibrugtagning af lokalplanen er etablering af en dobbeltrettet cykelsti med fortov langs Buderupholmvej for at sikre en trafiksikker forbindelse for bløde trafikanter.

Der er ikke i budgettet afsat midler til cykelstien. Jævnfør vejloven er det muligt at pålægge tilstødende grundejere vejbidrag til helt eller delvist at finansiere stien, når lokalplanen er vedtaget, hvis vejen ligger i byzone. Brugen af vejbidrag kræver politisk godkendelse samt en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger inden den endelige beslutning træffes.

Hvis den eksisterende ejendom forbliver i landzone, skal det afklares hvordan mulighederne er for brug af vejbidrag for etablering af sti og fortov.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet indstiller:

- at drøfte og tage økonomivurderingen til efterretning.

- at der træffes beslutning om, at der resten af året fortsat udvises generel tilbageholdenhed både i forhold til indkøb og ansættelser.

- at der gives tillægsbevilling jævnfør § 40 på 37,6 mio. kr. til udligning af det forventede merforbrug.

- at rådighedsbeløb svarende til 42,183 mio. kr. tilføres kassen, jf vedlagte oversigt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2022, pkt. 257:

Indstilles godkendt.

Morten Kamstrup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen. I hans sted deltog Lars Hørsman.

Tillægsbevillingen jævnfør indstillingen udgør 37,6 mio. kr., som finansieres af kassen. Omvendt tilføres kassen 42,183 mio. kr. fra afsatte rådighedsbeløb i 2022.

I nedenstående sagsbehandling behandles følgende:

- Midtvejsregulering, herunder prisstigninger

- Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

- Forslag til § 40 bevilling

Midtvejsregulering

I forbindelse med regeringen og KL's økonomiforhandlinger for 2023 blev der, som følge af de gængse spilleregler, aftalt en midtvejsregulering af kommunernes finansiering for 2022. I hovedtræk dækker midtvejsreguleringen over udgiftsændringer vedrørende overførsler, løn- og prisudviklingen, udgifter i forbindelse med corona og udgifter til fordrevne ukrainere.

Kompensationen til corona udgør 3,3 mio. kr., som skal dække nettomerudgifter til rengøring, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing. Vi har her i 2022 ikke opgjort og detaljeret registreret alle merudgifter i forbindelse med corona. En eventuel kompensation på udvalgte områder behandles i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Kompensationen til fordrevne ukrainere udgør 2,9 mio. kr. Denne er foreløbig opgjort på baggrund af kommunernes indrapportering til KL pr. 3. april 2022 og dækker derfor kun en del af udgifterne i kommunerne i 2022. Kommunerne skal i løbet af november indsende opgørelser over merudgifter til Ukrainere til KL. Det er mellem KL og regeringen aftalt, at følge op på økonomien sidst på året. Det er således forventningen, at kommunerne bliver kompenseret for den samlede nettomerudgift. For merudgiften til fordrevne Ukrainere anbefales det ligeledes, at der vil blive taget stilling til kompensationen ved regnskabet, når der kan udarbejdes et samlet billede af hele årets merudgift og den samlede kompensation kendes.

Skønnet for pris- og lønudvikling er opjusteret svarende til ca. 15,7 mio. kr. Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er brændsel og drivmidler (brændstof, el og varme) steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til f.eks. varme fra sted til sted. I nogle områder i kommunen er der store prisstigninger og i andre er der ingen eller kun en minimal prisstigning. Samlet set vurderes der på nuværende tidspunkt en merudgift på 2 - 3 mio. kr. for hele Rebild Kommune på brændsel og drivmidler. Ud over nævnte forskelle i udgiftsstigninger til varme, må der omvendt forventes en generel besparelse på energi de sidste måneder som følge af de anbefalede nedjusteringer af rumtemperaturen og andre energibesparende tiltag, der formentlig i begrænset omfang vil reducere effekten af prisstigningerne. Grundet de relative store forskelle anbefales det derfor, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en fornyet vurdering af eventuelle udfordringer grundet priser.

Niveauet for overførsler blev i økonomiaftalen kraftigt nedjusteret med baggrund i den faldende ledighed. Nedjusteringen betyder en negativ midtvejsregulering for Rebild Kommune på 37,6 mio. kr.

På overførselsområderne under beskæftigelsesudvalget budgetteres der ud fra en reel forventning i forhold til Rebild Kommunes demografi og her var forventet en lav ledighed. Det anbefales derfor ikke at meddele negativ tillægsbevilling, da dette blot vil medføre et merforbrug på udvalget.

Der skal for den samlede midtvejsregulering på 15,1 mio. kr. meddeles en tillægsbevilling til tilskud og udligning under finansiering.

Resultat af den aktuelle økonomivurdering

Økonomivurderingen viser et merforbrug på drift på 37,6 mio. kr. og et mindre forbrug på 136,5 mio. kr. på anlæg - hvoraf 42,183 mio. kr. tilgår kassen.

Det er dog ikke kun priser og krig der påvirker økonomien negativt. Der ses stadig et stort merforbrug på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget. Der er igangsat en proces og forskellige tiltag med henblik på at få balance i økonomien. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet (specialundervisning) og specialdagtilbud, der medfører merudgifter.

Også på dette område er der igangsat et analysearbejde, der skal sikre balance på sigt. Skole og dagtilbudsområdet er netto tilført eskstra budget i 2023.

Den forventede nettoudgift på anlæg udgør 79,5 mio. kr. Det oprindelige nettobudget på anlæg i 2022 udgør 72,5 mio. kr.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag, samt de særskilte behandlinger på fagudvalgsmøderne.

Likviditet

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2022 var indtægter og udgifter stort set i balance, idet der er budgetteret med en forøgelses af likviditeten på 0,3 mio. kr. Der er godkendt overførsler for drift og anlæg for ca. 156 mio. kr. Heraf udgør opsparing på driften 19,2 mio. kr. og overførte anlæg 136,6 mio. kr. Imidlertid forventes en merudgift på driften i forhold til oprindeligt budget på 55,5 mio. kr. og en negativ efterregulering af tilskuddet fra staten på 15,1 mio. kr. Hertil kommer øvrige mindre ændringer, der stort set går lige op. Samlet betyder det, at der forventes et likviditetstræk i 2022 på 68,1 mio. kr., som det fremgår af nedenstående tabel. Forventningen er samlet set stort set uændret i forhold til ØKV2, hvor der blev skønnet et kassetræk på 67 mio. kr.

På baggrund af udsigterne til et kasseræk på godt 68 mio. kr., anbefales det, at der fortsat udvises yderste tilbageholdenhed i forhold til indkøb, ansættelser og anlægsinvesteringer den resterende del af året. Økonomiudvalget har tidligere besluttet at et egentligt ansættelses-, forbrugs- og/eller investeringsstop forinden skal godkendes af Økonomiudvalget.

Af hensyn til den fremtidige kassebeholdning bliver budgetoverholdelse et centralt fokus de kommende år. Herunder er det vigtigt, at kommunen de kommende år har nettoudgifter på anlæg der over årerne svarer til de afsatte beløb i budgettet uanset størrelsen af anlægsoverførsler fra tidligere år.

Serviceramme

Med resultatet på driftsområdet forventes der en overskridelse af servicerammen på 63,5 mio. kr. Heri skal dog modregnes forventet kompensation fra staten for kommunernes merudgifter til fordrevne fra Ukraine. Sanktionen for overtrædelse af servicerammen træder i kraft, hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen. Der er endnu ingen melding fra KL om kommunernes forventede samlede overholdelse af servicerammen. Ved sidste indberetning til KL ved halvårsskønnet forventede kommunerne samlet set kun en mindre overskridelse af servicerammen, som stort set svarede til de forventede merudgifter til priser, corona og ukrainere.

§ 40 bevilling

I forlængelse af denne økonomivurdering skal der for at overholde Styrelseslovens § 40 gives bevilling til de forventede budgetafvigelser. Af Styrelseslovens § 40 fremgår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter, uden der er givet en bevilling herfor. For at sikre overholdelse af Styrelseloven, skal der gives en bevilling, således der bliver balance mellem budget og forventet forbrug.

I Rebild Kommune er det tidligere besluttet, at det er budgettet ekskl. § 40 bevillinger, der er gældende som styringsredskab i økonomiopfølgningen. Hvilket hænger naturligt sammen med Rebild Kommunes regelsæt for overførsel af mer- og mindreudgifter mellem budgetårene.

Der skal gøres opmærksom på, at bevillingen gives for at overholde Styrelseslovens § 40, og er af teknisk karakter, mere end af styringsmæssig karakter. Bevillingen har ingen betydning i forhold til overførsler mellem årene, da disse beregnes uden hensynstagen til § 40 bevillingerne. Der gives alene § 40 bevilling til driftsbevillinger der er 1-årige. Anlægs bevillinger er flerårige og behandles særskilt, såfremt der er behov for ændringer.

Udgangspunktet for § 40 bevillingerne er forskellen mellem det vedtagne budget, korrigeret for ændringer vedtaget i årets løb, og det forventede forbrug jævnfør denne økonomivurdering.

Forslag til den samlede § 40 bevilling er dermed på 37,6 mio. kr. i merforbrug og fordeler sig på de enkelte udvalg som ovenfor. Bevillingerne gives på sektor niveau, som svarer til det politiske bevillingsniveau. Se vedhæftet oversigt for bevillingerne på sektorniveau.

Anlæg 2022 og budget 2023-2026

Af hensyn til håndtering af kommunens fremtidige likviditet indgik der i budget 2023-2026 en række anlægsprojekter der oprindeligt var overført til 2022 fra tidligere år eller afsat i budgettet for 2022. Da disse anlæg nu indgår i budgettet for 2023-2026 skal de rådighedsbeløb der er afsat i 2022 tilføres kassen. Det drejer sig om anlæg på 42,183 mio. kr., som fremgår af vedlagte oversigt.