Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til forslag om en styrket indsats i ressourceforløbene og beslutter, om der skal arbejdes videre med beskrivelse og beregning af (nogle af) de foreslåede initiativer.

Vil afhænge af, hvilke initiativer Arbejdsmarkedsudvalget ønsket at arbejde videre med.

Forvaltningen har som beskrevet undersøgt, hvordan andre kommuner har fokuseret på ressourceforløb og problematikken med lange forløb. Herunder gives en beskrivelse af forskellige initiativer.

Norddjurs modellen

I Norddjurs Kommune besluttede man at investere i en afkortning af ressourceforløb i 2018. Helt konkret skulle der frikøbes en medarbejder 15 timer om ugen (investering på administration som hører under økonomiudvalget). Denne medarbejder skulle gennemgå udvalgte ressourceforløbssager (over 40 år med mindst et år i ressourceforløb + borgere under 30 år, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte forløbet). Forventningen er, at 15 af i alt 125 ressourceforløbssager kan afkortes med gennemsnitligt 3 måneder og overgå til førtidspension. En business case viser, at Norddjurs Kommune samlet set kan forvente at spare ca. 0,33 mio. kr. i 2018 gennem investeringen.

I flere andre kommuner har man kigget på modellen og bedt egen forvaltning om at opstille en lignende businesscase for samme investering. Fx i København og Assens er lignende business cases udarbejdet og i begge tilfælde viser de, at der ikke vil ske en samlet besparelse, men at det i stedet vil medføre et merforbrug. Dette skyldes, at de sparede udgifter til indsatsen i ressourceforløbene er markant lavere end antaget i Norddjurs.

Taskforce København

Københavns Kommune nedsatte i 2017 en ekstern taskforce af eksperter for at få undersøgt kommunens behandling af sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Helt konkret var formålet at undersøge, hvad i kommunens gældende praksis der er skyld i, at kommunen ligger lavest i hele landet i tilkendelse af førtidspension og fleksjob. I forlængelse heraf skulle det undersøges, hvilken praksis, der bør undlades, hvis man ønsker at øge antallet.

Konklusionen på arbejdet blev, at:

1.  der i mange sager kunne have været iværksat en mere relevant beskæftigelsesrettet og helbredsmæssig afklaring af borgerne på et tidligere tidspunkt.

2.  der stilles store krav til dokumentation, som har medført iværksættelse af ressourceforløb i de sager, hvor det ikke kunne udelukkes, at arbejdsevnen kunne udvikles.

3.  der er mange aktører inde over hver sag.

4.  Københavns Kommune har et højt antal sager pr. medarbejder sammenlignet med resten af landet

Taskforcen havde på den baggrund følgende anbefalinger til ændret praksis:

1. Der skal være skærpet opmærksomhed på, hvornår der er tilstrækkelig dokumentation i en sag og den socialfaglige vurdering skal styrkes
2. Der skal skabes bedre betingelser for at sikre en hurtig afklaring af arbejdsevnen
3. Færre ressourceforløb skal afsluttes til kontanthjælp
4. Borgeroplevelsen skal forbedres
5. Opfølgning på implementering af anbefalingerne

Taskforcen bemærker i forordet til deres rapport, at det vedtagne lovforslag med præciseringer og kasserede principafgørelser kan forventes at føre til en reel praksisændring i Københavns Kommune, da de to principafgørelser har været af væsentlig betydning for Københavns Kommunes afgørelser i en række sager.

Opsamling og relevans for Rebild Kommune

Økonomisk set forventes Norddjurs modellen med frikøb af medarbejder i lighed med andre kommuner ikke at være en god investering for Rebild Kommune. Der forventes ikke at kunne skabes en besparelse. Årsagen er, at den større forsørgelsesudgift til førtidspension i forhold til ressourceforløbsydelse forventes at overstige det, der kan spares på indsatsen. Dertil kommer selve investeringen i frikøb af medarbejderressourcer (økonomiudvalget), som vil skulle modregnes besparelsen.

Det er dog relevant med en sagsgennemgang, som allerede besluttet af udvalget, og det er forvaltningens vurdering, at den planlagte gennemgang af de igangværende sager netop vil identificere de sager, hvor der i stedet for et fortsat ressourceforløb skal arbejdes i retning af revalidering, fleksjob eller førtidspension. Ved en løbende gennemgang af sagerne over de kommende måneder, vil opgaven kunne løftes med nuværende medarbejderressourcer. Det skal hertil også bemærkes, at der ved evt. frikøb ift. en hurtig sagsgennemgang kan opstå en problematik med venteliste til Rehabiliteringsteammøderne, som allerede er planlagt året ud. Rebild Kommune har kun mulighed for ekstra møder, hvis øvrige Nordjyske kommuner ønsker at fravælge en møderække.

Forvaltningen vurderer ligeledes, at Reblid Kommunes praksis som i Københavns kommune har været bundet op på Ankestyrelsens principafgørelser. Derfor forventes også en reel praksisændring i Rebild Kommune. Som nævnt på tidligere møde er der store forskelle i rammerne for sagsarbejdet i henholdsvis København og Rebild Kommune, men det vil også for Rebild være relevant at arbejde videre med en bedre brugeroplevelse og praksisændring ift., hvornår der er tilstrækkelig dokumentation i en sag.

Forslag til investeringer i Rebild Kommune

Med baggrund i inspiration fra andre kommuner og med lovændringen og sagsgennemgangen kan fokus rettes mod selve indsatsen i ressourceforløbene for de resterende borgere, hvor der er et perspektiv i udvikling af arbejdsevnen. Her er det forvaltningens vurdering, at der med fordel kan investeres yderligere i indsatsen. Målet med investeringen er at sikre:

●  Hurtigere afklaring af arbejdsevne og mere progression i sagerne (modvirke unødigt lange forløb)

●  Bedre kvalitet i indsatsen (f.eks. gennem bedre parallelindsatser)

●  En styrket borgerdialog (meningsgivende forløb)

I den nuværende indsats i ressourceforløb er der primært fokus på de lovmæssige formalia og de mest nødvendige indsatser (nogle sager prioriteres dog), men der bliver ikke altid gjort tilstrækkeligt med henblik på at støtte borgerne, som fx at finde de helt rigtige træningsbaner i form af praktikker og småjobs. Samtidig sker der ikke altid den helt tætte opfølgning med kontinuerligt fokus på progression i træningsbanen, som hurtigt kan opfange og håndtere en uhensigtsmæssige udvikling. Årsagerne er dels, at der har været mange sagsbehandlerskift på området. Det betyder, at teamet har brugt ressourcer på oplæring af nye kolleger, og der i den enkelte sag bruges tid på at opbygge relation til borgerne. Dette er ofte nødvendigt forud for iværksættelse af indsatser, da der er tale om en sårbar målgruppe.  Dels at der med den nuværende bemanding ikke ressourcer til en håndholdt og hyppig opfølgning udover minimumskravene i lovgivningen.

For at sikre en mere målrettet indsats samt en bedre opfølgning, vil der med fordel kunne investeres i:

●  En stærkere virksomhedsrettet indsats. Vi ved, at det virksomhedsrettede virker evt. i kombination med mentor. Men det sker at vejledning og opkvalificering vælges, fordi det er hurtigere/nemmere for rådgiverne, og fordi der er fokus på aktivitet i sagerne. En succesfuld iværksættelse af virksomhedsrettede indsatser i denne sagstype forudsætter ofte en hyppig og håndholdt kontakt såvel som en tæt kontakt til praktikstedet.

●  Rådgiver frikøbes som mentor i de forløb, hvor der er god relation mellem borger og rådgiver. Dermed skal borgeren forholde sig til færre fagpersoner. Der vil dog altid være tilfælde, hvor det vurderes at en anden mentor f.eks. pga. relation eller specialiseret fagkendskab til f.eks. bestemte diagnoser, bedre vil kunne understøtte borgerens progression. Modellen kendes fra ungeområdet, hvor frikøbet medfører færre sager pr. medarbejder.

●  En gennemgang/analyse af bevilgede indsatser i udvalgte sager med fokus på, hvad der er afprøvet, ventetider og resultater. Hermed kan afdækkes forslag til hurtigere sagsforløb.

●   Mere tid til relationsarbejdet og den håndholdte coaching, som skal udvikle borgerens tro på egne muligheder. Mange borgere i ressourceforløb har mistet troen på, at de kan genvinde arbejdsevnen. De har komplekse problemstillinger, som indtil videre ikke har kunnet løses i det almene beskæftigelessystem og uden en tværfaglig koordineret indsats. Der kan ligeså overvejes en opkvalificering i samtaleteknikker mv. for de medarbejdere, som arbejder med Jobcentrets mest sårbare grupper.

●  Styrket fokus på parallelindsatser, der kan understøtte f.eks. behandling i psykiatrien. Det forventes at en analyse vil afdække, at der ofte iværksættes ét initiativ og én indsats ad gangen. Det forventes, at der vil være et potentiale i form af både kortere forløb og flere succeser med at hjælpe folk helt eller delvist tilbage i beskæftigelse og uddannelse, hvis der skabes rammer for en styrket koordinering af parallelle indsatser.

Forvaltningen vil arbejde videre med at beskrive og beregne på de indsatser, som Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at gå videre med.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslaget til sagsgennemgang, så arbejdet kan igangsættes.

Eventuelle økonomiske konsekvenser af sagsgennemgangen vil fremgå af de løbende økonomivurderinger.

Ændringer vedrørende muligheden for at bevilge førtidspension

Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet d. 10. april 2018 orienteret om et lovforslag med en præcisering af reglerne om ressourceforløb og førtidspension. Lovforslaget er nu vedtaget, og det betyder helt kort, at der i ressourceforløb fremover skal være et udviklingsperspektiv, således at der kan peges på et beskæftigelsesmål (ikke nødvendigvis konkret) og konkrete indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin arbejdsevne og derved blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet.

Præciseringen betyder, at der ikke længere skal peges på ressourceforløb alene med henblik på at dokumentere borgerens arbejdsevne, fordi det ikke kan udelukkes, at der kan ske udvikling eller fordi det ikke er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Beskæftigelsesministeriet forventer, at loven vil medføre en reel praksisændring, hvor en mindre andel borgere vil få en tidligere tilkendelse i tråd med intentionerne i reformen. Ankestyrelsen har derfor også i et høringssvar tilkendegivet, at vedtagelsen af lovforslaget vil medføre, at to principafgørelser på området kasseres. Bortfaldet af de to principafgørelser vil understøtte, at der kommer en reel praksisændring også i Rebild Kommune. En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne er forpligtet til at bruge ved afgørelser i tilsvarende sager. Ankestyrelsens principafgørelser er derved en praktisk rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

I forlængelse heraf og som besluttet af Arbejdsmarkedsudvalget den 10. april 2018 vil forvaltningen nu iværksætte en gennemgang af de igangværende ressourceforløb for at undersøge, om der er sager, hvor præciseringen i lovgivningen giver anledning til, at borgerens forsørgelsesgrundlag skal revurderes, herunder om borgeren skal indstilles til og bevilges førtidspension.

Forslag vedr. sagsgennemgang af ressourceforløb

I uge 22, 2018 var der 114 igangværende ressourceforløb. Alle sager vil blive underlagt en screening. I forbindelse med gennemgangen screenes sagerne af rådgiver og fagkonsulent/funktionsleder med henblik på at identificere sager, som er klar til (ny) behandling i rehabiliteringsteamet. Det er rehabiliteringsteamet, som har kompetencen til at indstille til fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Forud for sagsscreeningen vil medarbejderne få oplæring i den nye praksis, således at de kan medvirke til at prioritere de sager, hvor ændringerne umiddelbart vurderes at kunne have betydning for borgerens forsørgelsesgrundlag. Dette skal understøtte, at sagsforløbene ikke bliver unødigt lange.

Gennemgangen af sagerne vil tage udgangspunkt i følgende opmærksomhedspunkter og kriterier:

Vurdering af om Ankestyrelsens kasserede principafgørelser har betydning for sagen:

• Er der grundlag for at fortsætte ressourceforløbet eller skal sagen forberedes til rehabiliteringsmøde i forhold til afklaring af retten til førtidspension?
• Har ændringerne betydning for borgerens ret til anden ydelse/indsats som revalidering eller fleksjob?

Herunder:

• Hvilke kompetencer har borgeren?
• Har man kunnet iværksætte de indsatser, som rehabiliteringsteamet har peget på?
• Funktionsniveau: Hvor meget hjælp får borgeren? Er der fortsat funktionsforbedrende behandlingsmuligheder?
• Er der behov for ny vurdering fra Sundhedskoordinator (læge fra regionen)?
• Kan der peges på konkrete indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin arbejdsevne?

Forvaltningen vil inddrage en fagjurist fra fællescentret med det formål, at kvalificere og kvalitetssikre implementeringen. Juristens opgave vil være at kvalificere og komme med input ift. ovenstående opmærksomhedspunkter og kriterier. Herudover medvirke i de første 10-15 screeninger mhp. at kvalitetssikre vurderingerne, der skal danne grundlag for screening af de øvrige sager også.

Arbejdet kan iværksættes umiddelbart efter Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af punktet og forventes at kunne gennemføres inden 1. november 2018. Ved en løbende sagsscrening kan der sikres kvalitet i screeningsarbejdet og der undgås samtidig en  eventuel venteliste på rehabiliteringsmøderne for de sager, hvor forsørgelsesgrundlaget skal vurderes på ny. Gennemgangen kan med fordel koordineres med implementeringen af de foreslåede investeringsforslag, såfremt de godkendes af Arbejdsmarkedsudvalget (følgende punkt på dagens møde). Ved i screeningen også at sætte fokus på indholdet i  de sager, der fortsat er omfattet af retten til et ressourceforløb, forventes et kvalitetsløft i samarbejdet mellem borger og rådgiver om at tilrettelægge en relevant indsats.

Arbejdsmarkedsudvalget vil blive orienteret om resultatet af sagsgennemgangen på udvalgsmødet den 13. november 2018.