Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalgene (Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget) træffer beslutning om godkendelse af det tilrettede kommissorium.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Uddannelsesråd Rebilds formål er at øge fokus på ungdomsuddannelsesmulighederne i Rebild Kommune med henblik på at fastholde og øge antallet af unge i uddannelse. Formålet er endvidere, at styrke samarbejdet, koordineringen og den gensidige udvikling mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til at støtte op om unge i uddannelse.

Drøftelse i uddannelsesrådet den 17. maj 2018

Forvaltningen foreslog en drøftelse af kommissoriet for uddannelsesrådet, hvor forvaltningen ønskede tilføjet i kommissoriet, at de 2 byrådsmedlemmer, der skal udpeges hvert 4. år, skal sidde i henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget.

Derudover ønskedes en drøftelse af rådsmedlemmer, idet især pladserne til ungerepræsentanterne ikke har været besat gennem længere tid. Rådet kunne også drøfte eventuelle yderligere ændringsforslag til kommissoriet.

Anbefalinger og justeringer til nyt kommissorium skal herefter godkendes politisk i henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget.

Beslutning i Uddannelsesråd Rebild den 17. maj 2018

Rådet besluttede at indstille til Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget, at de byrådsmedlemmer, der udpeges kommer fra henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget.Rådet finder det væsentligt, at de unges stemmer bliver hørt. Rådet indstiller derfor, at der fortsat reserveres en åben plads til en ung fra henholdsvis gymnasiet og ungerådet. Når FGU er opstartet anbefales også at give en plads til en ung derfra.Rådet indstiller også, at rådets opgaver omformuleres, så de to første punkter udgår og erstattes med: ”Medvirke til implementering af Rebild Kommunes politikker og strategier”.Peter Pilgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.Supplerende sagsfremstilling:

Fovaltningen har tilrettet kommissoriet efter anbefalinger fra Uddannelsesråd Rebild.

Rettelser fremgår af det vedlagte kommissorium.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget

Der fremsættes forslag om tilrettelse af kommissorium til Arbejdsmarkedsudvalgets og Børne- og Familieudvalgets godkendelse.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at Peter Hansen udpeges til bestyrelsen for FGU.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget udpeger et medlem til bestyrelsen for FGU-institutionen og overfor Økomiudvalg og Byråd indstiller udpegningen til godkendelse

Økonomi

Bestyrelsen kan beslutte at yde vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter tilsvarende regler og niveauer, som i dag gælder for bestyrelser på voksenuddannelsescentre.

Efter bekendtgørelsen fastsættes vederlag på baggrund af institutionens størrelse og ydes primært til formand og næstformand.

Sagsfremstilling

Kommunerne i KKR Nordjylland har via klyngesamarbejde, udarbejdet oplæg til placering af FGU-institutioner og –skoler i Nordjylland. Oplægget behandles af KKR Nordjylland, der formidler en samlet indstilling til placering af FGU-institutioner og skoler til Undervisningsministeriet, som beslutter den endelige placering af FGU-institutioner og skoler på landsplan.

Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild kommuner har valgt at indstille et klyngesamarbejde omkring etablering af en FGU. Det er indstillet til Undervisningsministeriet, at der etableres FGU-skoler/institutioner i henholdsvis Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild Kommune.

Oprettelse og geografisk placering af FGU-institution:

De tre kommuner har aftalt, at FGU-institutionen geografisk placeres i Hobro i Mariagerfjord Kommune. FGU-institutionen varetager den administrative ledelse af skolerne i et dækningsområde og har bl.a. ansvaret for sekretariatsbetjening af bestyrelsen.

Tidsplan for institutionsdannelse

·  1. juni 2018: deadline for indsendelse af KKR-indstilling til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer

·  20. juni 2018: møde i FGU-aftalekredsen om indkomne forslag

·  Ultimo juni 2018: undervisningsministeren træffer afgørelse om etablering af dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer

Bestyrelse for FGU-institutionen

I forbindelse med oprettelse af FGU-institutionen skal der oprettes en bestyrelse, som er ansvarlig for institutionens vedtægter.

I forbindelse med vedtagelse af forslag til Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, blev der stillet et ændringsforslag, som udover en del lovtekniske og sproglige præciseringer indeholdt nye konsekvensændringer omkring institutionsbestyrelserne.

Ændringsforslaget, som blev fremlagt i Folketinget 15. maj 2018, indebærer, at de først nævnte interimsbestyrelser erstattes af såkaldte første bestyrelser. Ændringsforslaget medfører, at Undervisningsministeriet så hurtigt som muligt – dvs. efter den politiske proces om dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer er afsluttet - udsender en midlertidig bestyrelsesvedtægt. Den midlertidige vedtægt vil angive, at den første bestyrelse vil blive sammensat efter principperne for det, der oprindeligt blev betegnet den endelige bestyrelse. Hermed nedsættes første bestyrelse, med virkning fra 1. september 2018 eller snarest derefter.

En anden væsentlig ændring i forhold til bestyrelserne er, at der nu er kommunalt udpeget repræsentation fra alle kommuner i et dækningsområde. Det betyder, at alle tre kommuner i samarbejdet får en plads i bestyrelsen.

Med ændringsforslaget følger, at kommunalbestyrelserne i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild, i juni måned 2018 udpeger en repræsentant til den kommende institutionsbestyrelse.

Bestyrelsens sammensætning

·  Et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem fra hver kommune i dækningsområdet (en kommune, f.eks. en lille ø-kommune, kan godt frasige sig retten til et bestyrelsesmedlem, ligesom der også vil kunne udpeges flere repræsentanter fra nogle kommuner eller af kommunerne i forening. Endelig sammensætning fastlægges i vedtægten)

·  En repræsentant fra erhvervsskolen/erhvervsskolerne i dækningsområdet

·  En repræsentant fra A-siden

·  En repræsentant fra B-siden

·  En medarbejderrepræsentant

·  En tilforordnet medarbejderrepræsentant

·  En tilforordnet elevrepræsentant

·  Krav om et antal på mellem 7 og 11 bestyrelsesmedlemmer, dog altid ulige antal

Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til FGU-institutionen

Der er med den politiske aftale ikke taget stilling til, om udpegning bør være politikere eller ”fagfolk” – emnet blev drøftet på KL/KKR formandskabsmødet den 3. maj 2018 og her blev det anbefalet, at det kommunale medlem skulle være en politiker.

Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke.

Bestyrelsesmedlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring fra relevante ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Forvaltningen indstiller, at der udpeges et medlem af Arbejdsmarkedsudvalget. De nuværende produktionsskoler nedlægges, og der sker en virksomhedsoverdragelse til den nye FGU-institution. Rebild Kommune har udpeget Peter Hansen til bestyrelsen for produktionsskolen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med oprettelsen af FGU-institutionen skal der nedsættes en bestyrelse, som er ansvarlig for institutionens vedtægter mm. Sammensætningen af bestyrelsen er lovbestemt og giver hver kommune i klyngesamarbejdet mulighed for at udpege ét medlem til bestyrelsen. Der skal på den baggrund udpeges et medlem fra Rebild Kommune. Udpegningen skal godkendes af byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0