Børne- og Familieudvalget

Baggrund

Regeringen m.fl. vedtog i marts 2024 aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Formålet med aftalen er, at folkeskolen skal sættes fri med henblik på at sætte elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel i centrum. Med aftalen skrues ned for den centrale styring af folkeskolen, så flere beslutninger kan træffes lokalt.

Aftalen består af i alt 33 initiativer, under tre overskrifter:

• Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
• Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
• Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle

(Se bilag 1 for Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram og bilag 2 for overblik over initiativer i aftalen)

Børne- og Familieudvalget blev orienteret om aftalen på deres møde d. 4. september 2024.

Den 12. december 2024 blev lovforslagene vedrørende aftalen vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Størstedelen af initiativerne træder i kraft fra kommende skoleår.

Aftalens udmøntning i Rebild Kommune

Intentionerne med Folkeskolens kvalitetsprogram stemmer overens med intentionerne i den kommunalt vedtagne aftale om frisættelse og afbureaukratisering med henblik på at løfte kvaliteten af velfærden ved at sætte fagligheden og den professionelle dømmekraft fri.

Folkeskoleaftalen og den kommunale aftale om frisættelse og afbureaukratisering har tilmed dannet afsæt for den nye styrelsesvedtægt på skoleområdet, som blev vedtaget d. 6. november og trådte i kraft d. 1. januar 2025. Denne styrelsesvedtægt blev vedtaget med en opmærksomhed på, at der kunne blive behov for tilpasninger heraf, når folkeskolen kvalitetsprogram blev endeligt vedtaget.

De initiativer fra aftalen, som kræver tages politisk stillingtagen i denne sag gældende for kommende skoleår er:

• Skolernes mulighed for at give karakterer i 6. og 7. klasse
• Mulighed for afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.
• Afskaffelse af krav om læseplaner
• Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
• Oprettelse af skolernes timebank, herunder frihed til kortere skoledage

Skolens timebank

Med afskaffelsen af kravet om understøttende undervisning indføres samtidig 'Skolens timebank'. Skolens timebank muliggør lokal fleksibilitet til skolerne i forhold til at prioritere undervisning og aktiviteter og muliggør kortere skoledage. Dermed videreføres de midlertidige frihedsgrader, som blev indført efter COVID-19, nu som en fast ordning.

Der er stadig krav om en samlet undervisningstid, men skolerne kan altså selv beslutte, hvordan de fordeler tid til fag, aktiviteter og pauser.

Desuden kan der nu vedtages kortere skoledag for en hel skole ad gangen, og der er ingen krav til begrundelse herfor.

Fastholdelse af decentral kompetence
Forvaltningen indstiller i overensstemmelse med folkeskoleaftalens formål og intentionerne bag den nyligt vedtagne styrelsesvedtægt at bevare kompetencen lokalt ved skolebestyrelserne.

Forvaltningens forslag er således følgende:

• Skolebestyrelsen fastholder fortsat kompetencen til i samarbejde med skolelederen at godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden mv. (ingen ændring)
• Skolebestyrelsen tillægges kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt der gives karakterer i 6. og 7. klasse, og om den hidtil obligatoriske projektopgave i 9. klasse afskaffes.
• Endelig fjernes kompetencen vedr. godkendelse af læseplaner, som følge af at kravet om læseplaner forsvinder.

Forslag til konsekvensrettelser i styrelsesvedtægten kan ses af vedhæftede Bilag 3: 'Styrelsesvedtægtens Bilag 2: Kompetencefordelingsplan'

Forslaget er udtryk for fastholdelse af decentral kompetence og frisættelse i overensstemmelse med vedtaget lovgivning og kommunal aftale og styrelsesvedtægt på området, hvormed der ikke er krav om forudgående høring af forslaget. Ønskes der politisk en ændring, bør sagen sendes i høring ved bestyrelserne.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at godkende, at frihedsgraderne implementeres i overensstemmelse med de allerede vedtagne frihedsgrader i Rebild Kommune, og at styrelsesvedtægten for skoleområdet konsekvensrettes.

Børne- og Familieudvalget

Ingen bemærkninger.

Evaluering af velfærdsaftaler 2021-2024

Den 4. februar 2025 offentliggjorde Vive slutevaluering af velfærdsaftaler 2021-24. Evalueringen fremlægger virkninger af arbejdet med regeringens velfærdsaftaler i syv kommuner på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet og dækker perioden den 21. maj 2021, hvor loven om velfærdsaftaler blev indgået og frem til efteråret 2024, hvor dataindsamlingen blev afsluttet. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag sammen med en lokal pressemeddelelse udsendt af Rebild Kommune samtidig med offentliggørelsen. Evalueringen er præsenteret og drøftet mere detaljeret på et møde i den politiske følgegruppe for velfærdsaftalen den 12. februar 2025, og her fremhæves hovedpointer.

Hovedresultater på dagtilbudsområdet

Rapportens resultater bygger på data indsamlet gennem interviews, spørgeskemaer, indsendt dokumentationsmateriale af kommunerne samt registerdata. På dagtilbudsområdet er resultaterne samlet for Rebild og Helsingør Kommuner. Rebild Kommune har haft en høj svarprocent på 73 % i spørgeskemaundersøgelsen.

• De adspurgte medarbejdere, som har arbejdet aktivt med frisættelsen, oplever et større fagligt råderum.
• 73 % af medarbejderne oplever, at frihedsforsøget ‘i meget høj grad’ eller ‘i høj grad’ har forbedret deres muligheder for at levere en høj faglig kvalitet i deres arbejde.
• 80 % af medarbejderne oplever ‘i meget høj grad’ eller ‘i høj grad’, at børnenes situation og behov er kommet mere i fokus i det daglige arbejde.
• 73 % af medarbejderne vurderer ‘i meget høj grad’ eller ‘høj grad’, at frihedsforsøget har forbedret deres trivsel.
• Interviewede forældre, at velfærdsaftalerne bidrager til større engagement, motivation og arbejdsglæde blandt personalet.
• Over halvdelen af de adspurgte ledere vurderer, at forsøget tilsvarende har øget deres trivsel.
• Ledelsesopgaven under velfærdsaftalen vurderes både spændende og motiverende, men også vanskelig og mere kompleks.
• Samtidig ses en markant stigning i andelen af ledere, som oplever at have fået et styrket samarbejde med deres lederkollegaer.
• 60 % af lederne i dagtilbud angiver, at de ‘i meget høj grad’ eller ‘høj grad’ vurderer, at der er skabt en anden og mere tillidsbaseret samarbejdskultur på tværs af dagtilbud, forvaltning og politikere. Det samme gør sig gældende på de andre fagområder.

Konklusioner på tværs af forsøgskommuner og fagområder

På baggrund af arbejdet med velfærdsaftaler kan der ikke aflæses meget markante virkninger, når der ses på den samlede gruppe af børn, elever og ældre på de tre fagområder i forsøgskommunerne. Evalueringen fremhæver følgende tværgående konklusioner:

• Frisættelsen har udviklet en mere tillidsbaseret form for styring og ledelse - en ny kultur og et andet mindset, der generelt opleves positivt og som en ændring, kommunerne ønsker at fastholde.
• Der har været opbakning til forsøgene med kommunal frisættelse i alle led.
• Der er igangsat en lang række forsøgsaktiviteter lokalt i alle forsøgskommuner. Nogle har krævet frisættelse fra nationale og kommunale regler, andre ikke.

• Anledningen til at nytænke velfærdsområderne har dog stået helt centralt i de syv forsøgskommuner på alle niveauer; lokalt i dagtilbud, forvaltning og politisk.

Evalueringen fremhæver også udfordringer i aftaleperioden, såsom lederskift, at kunne lykkes med børn i udsatte positioner, udfordringer i rekruttering af uddannede medarbejdere og den pressede kommunale økonomi.Resultaterne af evalueringen drøftes med dagtilbuddene på kommende møder og er afsæt i forårets kvalitets- og udviklingssamtale mellem forvaltning og dagtilbud; ledere, medarbejdere og forældre - og vil indgå i det videre arbejde med udvikling af dagtilbuddene.

Velfærdsaftalen ophører den 31. juli 2025

Videndeling

I aftaleperioden har dagtilbuddene formidlet deres erfaringer med frisættelse i tolv nyhedsbreve. De to seneste nyhedsbreve er vedhæftet sagen. Der udgives et sidste nyhedsbrev i regi af velfærdsaftalen inden sommer, herefter vil praksisfortællinger fra dagtilbudsområdet blive en del af nyhedsmagasinet PLUSSUM. I løbet af marts udkommer en antologi om frisættelse af Karsten Mellon, hvortil forvaltningen i Center Børn og Unge har bidraget med et kapitel.

Politisk følgegruppe

Med velfærdsaftalens udløb nedlægges den politiske følgegruppe for velfærdsaftalen. I takt med at den fælleskommunale aftale om frisættelse og afbureaukratisering blev politisk vedtaget i byrådet i september 2023, blev det samtidig besluttet at følge den kommunale frisættelse gennem en bred repræsenteret politisk følgegruppe. Den 27. juni 2024 vedtog byrådet, at den politiske følgegruppe udgøres af Økonomiudvalget (pkt. 77).

Kvalitets- og udviklingssamtaler

I samråd med dagtilbudslederne er det besluttet at fastholde kvalitets- og udviklingssamtaler tre gange årligt mellem forvaltning og dagtilbud; ledere, medarbejdere og forældrerepræsentanter. Form og deltagerkreds varierer på de tre årlige møder inspireret af skoleudviklingssamtalerne.

Overgang fra velfærdsaftalen

Børne- og Undervisningsministeriet har nyligt givet svar på, hvad der rent lovgivningsmæssigt kommer til at ske efter velfærdsaftalens ophør. Kommunens dagtilbud vil pr. 1. august 2025 være tilbage til den nationale lovgivning på området. Der er dog i aftaleperioden vedtaget en lovændring af dagtilbudsloven, gældende for alle landets dagtilbud, som medfører enkelte regelforenklinger omkring Den styrkede pædagogiske læreplan samt tilsynspraksis. Dagtilbuddene inddrages i overgangen med henblik på at gøre den smidig og videreføre så mange af de positive erfaringer som muligt. Styrelsesvedtægten fra forsøgsperioden tilpasses de nye nationale regler og vil blive forelagt til politisk behandling i foråret.

Statussager

Dagtilbuddenes fortsatte arbejdet med frisættelse vil fremlægges i forbindelse med statussager for udvikling af skole- og dagtilbudsområdet og henføres til kommunens aftale om frisættelse og afbureaukratisering vedtaget i efteråret 2023 samt arbejdet med Vision 2030.