Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.

Forvaltningen indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager sagen til efterretning.
2. at Økonomiudvalget beslutter at give afslag på ansøgningen om kommunal lånegaranti. På den baggrund sendes sagen ikke til behandling i Byrådet.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 4. september 2024, pkt. 70:

Taget til efterretning.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget bemærker, at det vil være relevant, at den videre behandling af sagen sker i Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget. Udvalget vil i så fald invitere Terndrup Idrætscenter til et dialogmøde med henblik på at opnå yderligere indsigt i projektet og mulighederne for realisering.

Terndrup Idrætscenter er en selvejende institution bestående af både hal, svømmehal, mindre sale og mødelokaler. Terndrup Idrætscenter har sendt en ansøgning til Rebild Kommune om kommunegaranti til optagelse af lån til udvidelse af idrætscentrets aktiviteter med to indendørs padelbaner. Idrætscenteret begrunder ansøgningen med følgende: "Terndrup Idrætscenter ønsker at forny sig, og følge med tiden og efterspørgslen ved brugerne af centret. De ønsker at fremtidssikre idrætscentret, så der så vidt muligt kan generes egenkapital til fremtidige lovpligtige renovationer og forbedringer, både i svømmehallen, på hallen og i centret generelt." Idrætscenteret har også arbejdet med at sandsynliggøre bæredygtigheden for projektets drift fremadrettet. Dette kan ses i ansøgningen i bilag 1.

Som en del af ansøgning har Idrætscenteret vedlagt vedtægter (bilag 2), liste over personer i projektet (bilag 3), business case (bilag 4), beskrivelse af det ønskede lån (bilag 5) og regnskab (bilag 6).

Fremtidig drift af padelanlæg

Terndrup Idrætscenter modtager årligt tilskud fra Rebild Kommune, som en del af tilskudsreglerne for de selvejende haller. Tilskudsreglerne er vedlagt som bilag 7. Af tilskudsreglerne fremgår det, at: "Slutteligt må en hal ikke omlægge sine lån eller optage nye lån uden forudgående godkendelse fra Rebild Kommune." Derfor skal der politisk tages stilling til Terndrup Idrætscenters anmodning om at optage lån. Af tilskudsreglerne fremgår den nuværende fordeling af tilskud. Med udgangspunkt i de nuværende regler, vil der ikke være yderligere tilskud til Terndrup Idrætscenter, hvis der opføres padelbaner. Et yderligere tilskud vil kræve, at der træffes beslutning om at give driftstilskud til lånet, dette ansøger Terndrup Idrætscenter ikke om med vedlagte ansøgning. Derfor vil et eventuelt godkendt låneoptag ikke medføre en forøgelse af fremtidigt tilskud fra Rebild Kommune.

Idrætscenterets drift har over de seneste 3 år genereret et positivt driftsresultat hvilket videreføres jf. budget for 2024. Dette resultat er for idrætscenterets nuværende konstruktion, dvs. ekskl. padelbaner.

Af business casen bilag 4 og materialet angående lån i bilag 5 fremgår Terndrup Idrætscenters beregninger og betragtninger af den fremtidige drift. Af materialet fremgår det, at der er forventning om at der vil være en stor foreningsmæssig/medlemsbaseret brug af centeret, og den kommercielle udlejning af enkelte timer vil være et supplement til dette. Det fremgår, at med de estimerede priser, og det estimerede budget, vil der ved 30% booking til udlejning af enkelttimer vil økonomien balancere. Ønsket er dermed at lave en facilitet med plads til kombination af foreningsmæssig medlemsbaseret brug og kommerciel udlejning. Disse beregninger kan ikke umiddelbart sammenholdes med andre faciliteter i kommunen, da vi ikke har andre indendørs padelcentre.

Idrætscenterets regnskab/budget: Der er med ansøgningen vedlagt et budget for drift af de nye padelbaner. Budgettet udviser et rentabelt resultat. Forvaltningen har ikke mulighed for at vurdere de forudsætninger, der er lagt til grund for det fremlagte budget. Dermed har forvaltningen ikke en vurdering af de opstillede beregninger.

På baggrund af det samlede ansøgningsmateriale ansøger Terndrup Idrætscenter om lån via kommunekredit. Låneoptagelsen vil påvirke den kommunale låneramme, selvom Terndrup Idrætscenter er en selvejende institution.

Rebild Kommune har tidligere støttet etableringen af udendørs padelbaner, støtten har været med bevilling af anlægstilskud og ikke med garanti for låneoptagelse. Der er ikke tidligere etableret indendørs padelbaner i Rebild Kommune. Der vil derfor være tale om en ny idrætsfacilitet.

Forvaltningen bemærker, at ansøgningen ikke påvirker Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets budgetramme, da den ikke medfører øget tilskud til den selvejende hal. Det gør sig gældende både på drift og anlæg. Forvaltningen har intet grundlag for at lave en yderligere faglig bedømmelse af projektets indhold og relevans. På den baggrund er indstillingen at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager sagen til efterretning.

Forvaltningens betragtning omkring låneoptagelse kan læses herunder.

Kompetencen til at træffe beslutninger om kommunal garanti til låneoptagelse ligger i Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget.

Lån med kommunal garantistillelse:

En eventuel garantistillelse for et lån optaget til opførsel af padelbaner betyder at det garanterede beløb skal medtages i Rebild Kommunes opgørelse af låneramme.

Opgørelse af kommunens låneramme er en oversigt over hvad kommunen har lov til at optage af lån i det enkelte regnskabsår, og en garantistillelse vil derfor reducere kommunens mulighed for selv at optage lån. Aktuelt er der ingen fri låneramme.

Hvis ikke garantistillelsen kan indeholdes indenfor lånerammen, og denne overskrides, skal kommunen deponere et beløb svarende til overskridelsen af den beregnede låneramme.

Lån uden kommunal garantistillelse:

Hvis der optages et lån uden en kommunal garanti, så vil låneprovenuet stadig skulle indregnes i den kommunale låneramme. Lånet skal henregnes til den kommunale låneramme da kommune yder støtte i anlægsfasen ved at stille en grund til rådighed til byggeriet.

På den baggrund kan forvaltningen ikke anbefale at hallen finansieres via lån, hvad enten det er med eller uden en kommunal lånegaranti. Umiddelbart er der heller ikke luft i kommunens økonomi til at deponere.

Terndrup Idrætscenter ansøger om kommunal garanti til optagelse af lån på 3,5 mio. kr.

Ansøgningen har ingen påvirkning af kommunens økonomiske ramme til tilskud til selvejende haller hverken på drift eller anlæg.

Et tilsagn til ansøgningen vil påvirke kommunens låneramme eller deponering. Forvaltningen bemærker, at aktuelt er der ingen fri låneramme, og der er ikke luft i kommunens økonomi til at deponere.

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender:
- At etableringen af den midlertidige kapacitet for den nye skole sker i tilknytning til Karensmindeskolen. 
- At eleverne i den nye skole tilknyttes SFO’en på Karensmindeskolen.
- At den nye skole har en tilpasset tildelingsmodel til drift af skole og SFO jf. foreslået model, indtil skolen har 126 elever. Herefter tildeles økonomi ud fra tildelingsmodel for skoler.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:
- At den midlertidige kapacitet for den nye skole etableres som lejede moduler opstillet/monteret af 2 omgange og finansieres af anlægsbudgettet for nyt skoleprojekt jf. investeringsoversigten. 
- At der afsættes midler til Ejendomme og Udearealer, som har ansvaret for bygningsvedligehold, rengøring og forbrug af vand, varme og finansieringen oversendes til den igangværende budgetproces.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 4. september 2024, pkt. 76:

Godkendt.Anna Oosterhof og Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Børne- og Familieudvalget traf den 6. april 2022 beslutning om, at der skal etableres en ny skole i Støvring, som skal løse Støvrings kapacitetsudfordringer for en øget elevtilgang. I 2026 vil der være ca. 2 klasser flere end der er klasselokaler til på Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen til sammen. Derefter stiger behovet forventeligt med 2 klasser hvert år frem til, den nye skole står klar i 2030. Den midlertidige kapacitet for den nye skole forventes derfor at skulle kunne rumme ca. 8 klasser.Skoledistrikt:
Til enhver skole er der et tilhørerende skoledistrikt. Det betyder, at elever, der bor i skolens distrikt, har ret til at blive optaget og fuldføre sin folkeskoletid der. Når der etableres og bygges en ny skole i Støvring, skal den midlertidige kapacitet for den nye skole fra 2026 og frem til 2030 have et tilhørende skoledistrikt. Dermed vil de børn, der starter i den nye skole i 2026, have tilknytning til den nye skole og fuldføre deres folkeskoletid der.Forvaltningen har fået en række henvendelser fra forældre til skolestarterne i 2025 om, at de gerne vil have mulighed for, at deres førstefødte barn kan starte i 0. klasse i den nye skole fra 2025. Dette for at sikre en større sammenhæng for familien i forhold til kommende søskendes skolegang. Forvaltningen har taget dette til efterretning, og det bliver undersøgt og medtaget i sagen om skoledistrikter i Støvring by, som forelægges til politisk behandling senere i efteråret.Afdækning af placeringsmuligheder:
For at finde gode løsninger på kapacitetsudfordringen har forvaltningen besøgt og gennemgået et stort antal af kommunens egne lokationer, analyseret på byggetekniske forhold samt gjort brug af totaløkonomiske overvejelser.De forskellige scenarier for mulige placeringer og de indledende overvejelser blev præsenteret på et temamøde for byrådet den 20. marts 2024. Der har efterfølgende været afholdt dialogmøder med medarbejderrepræsentanter, ledere for skoler, bestyrelser for skoler og dagtilbud i Støvring samt vurderet på løsninger for børn, forældre og personale. Herefter er alle inputs blevet bearbejdet, så der nu kun peges på én enkelt løsning, som er en kombination af flere af de fremlagte muligheder.Dialogmøder:
På de afholdte dialogmøder med bestyrelser for skoler og dagtilbud i Støvring samt for MED udvalget på Karensmindeskolen blev de forskellige muligheder for og placeringer af den midlertidige kapacitet for den nye skole drøftet. I drøftelserne er det kommet tydeligt frem, at der ikke er én enkel og god løsning, men bestyrelser og MED udvalg ser muligheden med et modulbyggeri på Karensmindeskolens areal som den bedste af de præsenterede løsninger. I dialogerne kom nedenstående opmærksomhedspunkter frem ved modulbyggeri på Karensmindeskolen:- Kan give gode muligheder for, at eleverne på den nye skole får mulighed for at være en del af et større fællesskab.
- Der vil være ældre elever, de yngre elever kan bruge som rollemodeller.
- Karensmindeskolens faciliteter kan bruges og understøtte den midlertidige kapacitet for den nye skole.
- God mulighed for at samarbejde med andre skoler.
- Der kan sikres de rette personalekompetencer og ressourcer ved kombinationsstillinger i samarbejde med Karensmindeskolen, indtil den nye skole står færdig.
- Der er allerede etableret en sikker skolevej.
- Den midlertidige kapacitet for den nye skole kan læne sig op ad Karensmindeskolens skolekultur.Opmærksomhedspunkter, fordele og ulemper ved denne placering:
Ved en opstilling af moduler på Karensmindeskolens areal vil der være fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter, som er beskrevet i nedenstående:- Den midlertidige kapacitet for den nye skole placeres i tæt tilknytning til Karensmindeskolen, hvilket betyder, at eleverne vil kunne indgå i et allerede etableret skolemiljø med flere klasser på hver årgang. Eleverne bliver derfor en del af en skole med traditioner og en veletableret kultur.
- Karensmindeskolen har gode faglokaler, personalefaciliteter, idrætsfaciliteter og ligger tæt på Arena Himmerland, som den nye skole også kan benytte sig af. Det kan forventes, at der især de sidste år kan blive et ekstra pres på enkelte af faglokalerne, som vurderes kan løses ved god planlægning.
- Den midlertidige kapacitet for den nye skole vil starte langsomt op, og der kan benyttes kombinationsansættelser i samarbejde med Karensmindeskolen, som kan sikre de relevante medarbejdere.
- Der er allerede gode udenomsarealer med legeplads og gode muligheder for udendørs aktiviteter, men det er nødvendigt, at der afsættes midler til en udbygning og supplering af udendørsområderne, så det kan matche den øgede elevtilgang frem mod 2030.
- Der vil være en del byggegener forbundet med opsætning af modulerne. Det forventes, at det vil tage 6 – 8 uger at montere modulerne, og at dette skal gøres inden ibrugtagning i 2026.
- Der findes ekstra parkeringspladser ved Arena Himmerland, men der skal dog dispenseres fra den nuværende parkeringsnorm, og i den forbindelse skal det undersøges, om kommunens P-pladser på Blomstermarken kan anvendes.
- Placeringen kræver ingen ændringer i lokalplanens bestemmelser, men der skal dog midlertidigt dispenseres fra byggelinjer, byggehøjde, parkeringsplads og udenomsarealer. Det vil være del af processen, når der søges byggetilladelse, og det forventes at kunne imødekommes.

Økonomi i forbindelse med modulbyggeri på Karensmindeskolen:
Forvaltningen vurderer, at et modulbyggeri vil kunne etableres på Karensmindeskolens areal som en 2 etagers modulbygning med ca. 1.150 m² undervisningsareal, der kan rumme op til 8 skoleklasser, inklusiv et særskilt modul til personalefaciliteter på Karensmindeskolen.

Den midlertidige kapacitet kan placeres i de gule afmærkede områder.

Nedenfor beskrives drift og anlægsudgifterne i forbindelse med placering ved Karensmindeskolen.

Driftsudgift:
Driftsudgifter til personale, administration, ledelse mm:
Driften til den nye skole dækker over udgifter til personale, ledelse, undervisningsmaterialer og administration.
Forvaltningen foreslår, at der laves en tilpasset tildelingsmodel til den nye skoles driftsbudget, da den eksisterende tildelingsmodel ikke er lavet med afsæt i opstart af en ny skole, men i stedet har fokus på at sikre økonomi til eksisterende skoler. Forvaltningen foreslår, at den tilpassede tildelingsmodel bygges op med baggrund i Rebild Kommunes elevtildelingsmodel, så der tildeles 52.000 kr. elev, (2024 tal), samt en tildeling på 7.364 kr. til særlige foranstaltninger. Derudover er der behov for en ekstra bevilling på 600.000 kr. til skoledrift, ledelse og administration pr. år.

Driftsudgifter til SFO:
Eleverne i den nye skole vil blive tilknyttet SFO’en på Karensmindeskolen indtil 2030.
Tildelingen vil følge SFO tildelingsmodellen og være 27.443 kr. pr. elev.Driftsudgifter til vedligehold, rengøring mm:
Forvaltningen foreslår at der afsættes midler til Ejendomme og udearealer, som har ansvaret for bygningsvedligehold, rengøring og forbrug af vand, varme og el.
Der er taget udgangspunkt i Karensmindeskolens udgifter pr. m2. på 271 kr. (2024 priser).
Driftsudgifterne vil beløbe sig samlet på ca.1 mio kroner fra 2026 - 2030.

De ekstra driftsudgifter til ledelse, ejendomme mv. i 2025 og frem er en del af ”et budget i balance”, hvor det er medtaget, som en budgetudfordring.

Anlægsudgifter:
En lejet eller en købt modulløsning:
Forvaltningen har undersøgt, om det skal være en købt eller en lejet modulløsning.Nedenstående oplyste økonomi er samlede budgettal, som indeholder grundudgifter (tilslutningsafgifter mm.), håndværkerudgifter (modulbyggeri, op- og nedtagning, fundamenter, uforudsete udgifter mm.), bygherreleverancer, hvor hovedparten kan flyttes med til ny skole (inventar, udearealer mm.) og øvrige omkostninger (byggetilladelse, internt honorar osv.) Budgettallene er skønnet og forbundet med usikkerheder ift. markedsudvikling, indeksering, ændring i bygningsreglement, eksakt børnetal osv.

Forvaltningen har undersøgt og vurderet på 3 scenarier:
- Lejede moduler, komplet monteret til skolestart i 2026
- Lejede moduler, ca. 60% monteret til skolestart i 2026 og 40% i 2028
- Køb af modulløsning, ca. 60% monteret til skolestart i 2026 og 40% i 2028

Skønnet økonomisk fordeling over årene efter scenarie:

Forvaltningen vurderer på baggrund af ovenstående økonomiske beregninger, at der bør etableres en lejet modulløsning på Karensmindeskolens areal med en montering af 2 omgange. Monteringen kan planlægges og koordineres hen over en sommerferie, og denne løsning skønnes at spare omkring 2 mio. i lejeudgifter.
Køb af modulløsninger anses ikke for rentabelt, da det forudsætter et fremtidig brug til samme formål, som i dette tilfælde er en skole. En ombygning til et andet formål, vil kræve en større ombygning. Forvaltningen vurderer, at modulerne vil kræve en ombygning efter endt brug til en anslået pris på 4-6.000 kr./m², dette for at tilpasse afløb, ventilation, belysning og rumstørrelser, uanset om de skal omdannes til daginstitution, kontor eller lignende.
Desuden ændres bygningsreglementet cirka hvert tredje år med nye krav til energi, indeklima, brand og bæredygtighed, hvilket skaber yderligere usikkerhed omkring en sådan fremtidig løsning.