Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Der ønskes en yderligere belysning af forslag nr. 27 og 28 i besparelseskataloget til det kommende møde.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvorvidt der ønskes yderligere besparelsesforslag belyst

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter om, der er forslag, der ønskes yderligere kvalificeret forud for de politiske drøftelser i august.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de budgetmæssige udfordringer for 2017

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. juni 2016, pkt. 45:

Godkendt som indstillet. Efter ønske fra Udvalget udarbejder Forvaltningen yderligere forslag til besparelseskataloget til det kommende møde.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Nedenfor er der lavet en samlet oversigt over fagudvalgenes andel af en besparelse på henholdsvis 1 og 2 % af servicerammen.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er de budgetgaranterede områder udtaget besparelsesberegningen. De såkaldte budgetgaranterede områder, dækker over arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, som kontanthjælp, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse, introduktionsydelse m.v. Omprioriteringsbidraget er beregnet af servicerammen og efter samme forudsætninger.

 

Forvaltningen har udarbejdet et samlet besparelseskatalog med en række forslag for udvalgene som samlet udgør ca. 2 %, således at der er et prioriteringsgrundlag for udvalg og Byråd.

Det er planen, at forslagene præsenteres for fagudvalg og Økonomiudvalg på Deres møder i juni, og at de herefter kan indgå i de politiske budgetforhandlinger, der starter i august, alt afhængig af hvilken økonomisk udfordring Rebild Kommune får, blandt andet som følge af økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL.

Det samlede besparelses katalog er grupperet efter udvalg og forvaltningen vil præsentere de konkrete forslag yderligere på mødet.

Udover drøftelse af sparekataloget fremgår det af den vedtagne budgetprocedure for 2017-20, at budgetopgaven i fagudvalgene før sommerferien er drøftelser af indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget.

Dette kunne eksempelvis være med udgangspunkt i eventuelle udfordringer i forhold til resultatet af den løbende økonomiopfølgning på de respektive områder.

Fagudvalgene kan herefter forelægge ideer til drøftelse i det samlede byråd via Økonomiudvalget på en eventuel temadrøftelse før Byrådets møde i juni måned.  Vedlagt som bilag har forvaltningen beskrevet de væsentligste udfordringer for udvalgets område for 2017.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

På Byrådets møde i den 28. april besluttede Byrådet at fagudvalgene skulle udarbejde et besparelseskatalog på 1 % af driftsbudgettet indenfor servicerammen, som værn mod de usikkerheder, der er i forhold til budget 2017, herunder blandt andet omprioriteringsbidrag og finansieringstilskud.

Beslutning

Godkendt, idet det forventes at de politisk vedtagne kvalitetsstandarder overholdes på området. Der ønskes en opfølgning på handleplanen i september.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at Sundhedsudvalget godkender den økonomiske handlingsplan for området voksne med psykiske og fysiske handicap

Økonomi

Vedtagelse af den økonomiske handlingsplan vil give en besparelse på området for voksne med psykiske og fysiske handicap på 2,8 mio.kr. i 2016. Derudover forventes det, at der findes yderligere besparelser i forbindelse med implementering af indsatserne under handlingsplanen. Gennemslaget af disse indsatser må dog forventes at have en længere tidshorisont end 2016, hvorfor afdragelse af den oparbejdede gæld foreslås delt over flere år.

Sagsfremstilling

I økonomivurdering 1. kvartal 2016 viser området voksne med psykisk og/eller fysisk handicap (udsatte voksne) et forventet merforbrug på 5,5 mio.kr. På udvalgsmødet d. 10. maj 2016 blev der følgelig taget beslutning om at udarbejde en økonomisk handlingsplan for området til forelæggelse for Sundhedsudvalget d. 7. juni 2016.

Tilrettet merforbrug baseret på nyt disponeringsregnskab

Siden udvalgsmødet d. 10. maj er der udarbejdet et nyt disponeringsregnskab, som viser et yderligere merforbrug på 1,2 mio.kr. Hvilket samlet giver et forventet merforbrug i 2016 på 6,7 mio.kr.

 

Årsag til divergens fra budget 2016

Årsagen til merforbruget på området voksne med psykisk og/eller fysisk handicap skal findes i en mindre stigning i borgere med høj grad af kompleksitet. Selv en mindre stigning i denne gruppe kan give store udsving i budgettet, da disse borgere er specielt behandlingskrævende og ofte har behov for flere og/eller dyre foranstaltninger. Eksempler på borgere med høj grad af kompleksitet er for eksempel borgere med en kombination af fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og konfliktsøgende og udadreagerende adfærd. En sådan svær funktionsnedsættelse eller omfattende socialt problem vil øge sandsynligheden for, at borgeren har behov for et dyrt og omkostningstungt tilbud

Ligeledes vil borgere med en meget omfattende fysisk funktionsnedsættelse som eksempelvis lammelse fra halsen og ned, have omfattende behov for pleje og støtte døgnet rundt. På samme måde vil borgere med dobbelt og/eller flere diagnoser, sociale problemer og et aktivt misbrug og/eller borgere med en sjælden funktionsnedsættelse have behov for et dyrt og omkostningstungt tilbud.

Det er en stigning i lignende borgere i 2016 med akutte og uforudsete behov der ligger til grund for merforbruget i 2016. Det forventes, at behovet for disse nytilkomne borgere vil forblive uændret i hele 2016.

Økonomisk handlingsplan

CFH har i samarbejde med Økonomiafdelingen gennemgået budgettet for voksne med psykiske og fysiske handicap og har med henblik på at minimere merforbruget i 2016 fundet følgende potentielle tiltag. Tiltagene kan ved politisk beslutning igangsættes omgående.

 Oversigt:

Tiltag

Forventet økonomisk konsekvens i 2016

Forventet konsekvens for borgerne

Screening af enkeltsager.

2,0 mio.kr.

For nogle af de berørte borgere vil det betyde en serviceforringelse ift. det nuværende serviceniveau

Gennemgang af behov for midler til § 12 behandling og specialundervisning.

0,8 mio.kr.

Ingen effekt for borgerne.

Analyse af forbrug af midler på specialundervisningsområdet

Afventer analyse

Ingen effekt for borgerne.

Gennemgang af ydelsesbeskrivelserne på voksen/handicap området.

Afventer gennemgang

Der vil ske en forventet serviceforringelse for borgerne på visse områder, mens der ligeledes forventes et generelt kvalitetsløft for hele området.

Opfølgning på opkrævninger ved mellemkommunale refusioner (§§103-110)

Afventer opfølgning

Ingen effekt for borgerne.

Analyse af økonomiopfølgning på BPA-området med fokus på borgernes ekstraudgifter.

Afventer analyse

Mindre serviceforringelser for enkelte borgere, men et kvalitetsløft ift. at sikre det generelle serviceniveau

I alt

2,8 mio.kr.

Ud over ovenstående tiltag vil CFH se nærmere på om to af de foreslåede besparelsestiltag for budget 2017-2020 ville kunne have effekt i 2016. Besparelsestiltagene vedrører 1) nedsættelse af tillægsydelser og 2) overgang fra specialiserede institution til plejeomsorgstilbud. Hvorvidt besparelsestiltagene ville kunne have effekt i 2016 kræver dog nærmere analyse.

Gennemgang af tiltag:

Screening af enkeltsager

Tiltag:

CFH har screenet alle individuelle sager med henblik på at finde potentielle besparelser. Besparelserne er hovedsageligt fundet ved ændring af tilbud og/eller tidsperspektiv.

Forventet økonomisk resultat:

Der forventes en besparelse på 2,0 mio.kr.

Konsekvens for borgerne:

For flere af de berørte borgere vil besparelsen betyde en serviceforringelse set i forhold til det nuværende tilbud.

Tidsperspektiv:

Besparelsen kan effektueres løbende i 2016.

Gennemgang af midler til § 12 behandling og specialundervisning inkl. yderligere analyse

Tiltag:

CFH har gennemgået de nuværende midler afsat til § 12 behandling og specialundervisning. På baggrund af de seneste års forbrug og den foreløbige opgørelse over forbrug fra de rådgivende institutioner i første kvartal 2016 ses der et faldende behov. Det samlede forbrug i 2015 var på 2,7 mio.kr., mens der i budget 2016 er afsat 3,5 mio.kr. Det foreløbige forbrug i 2016 indikerer et lignende slutresultat i 2016 som i 2015.

Derudover forventes det, at en påtænkt aftale med Center Arbejdsmarked og Borgerservice vedrørende fordeling af udgifter på området vil give en yderligere reduktion. Omfanget af denne reduktion kræver dog en yderligere analyse.

Forventet økonomis resultat:

Der forventes en besparelse på minimum 0,8 mio.kr.

Konsekvens for borgerne:

Besparelsen har ingen konsekvens for borgerne.

Tidsperspektiv:

Det forventede mindre forbrug på 0,8 mio.kr. kan effektueres snarest.

CFH vil i samarbejde med Økonomiafdelingen udarbejde en nærmere analyse af udgifterne på området. Analysen forventes afsluttet inden 1.juli 2016.

Gennemgang af ydelsesbeskrivelserne

Tiltag:

CFH igangsætter en gennemgang af alle ydelsesbeskrivelser med henblik på nærmere fastsættelse og eventuel stramning af serviceniveauet på hele området for voksne med psykisk og/eller fysisk handicap.

Forventet økonomisk resultat:

Afventer gennemgang

Konsekvens for borgerne:

Der vil ske en forventet serviceforringelse for borgerne på visse områder, mens der ligeledes forventes et generelt kvalitetsløft for hele området baseret på en ensretning af serviceniveauet.

Tidsperspektiv:

Gennemgang, revision og implementering af nye ydelsesbeskrivelser vil ske løbende i 2016 og forventes fuldt implementeret primo 2017.

Mellemkommunale refusioner

Tiltag:

CFH og Økonomiafdelingen vil se nærmere på processen ved opkrævning af mellemkommunale refusioner i forbindelse med indsatser inden for §103-110. Processen skal sikre rettidige og korrekte afregninger, samt sikre at alle refusioner afklares til tiden. Det er forventningen at fokus på dette område vil skabe et mere stabilt og retvisende regnskab.

Forventet økonomisk resultat:

Afventer opfølgning

Konsekvens for borgerne:

Tiltaget vil ikke have konsekvens for borgerne.

Tidsperspektiv:

CFH vil i samarbejde med Økonomiafdelingen udarbejde en nærmere analyse af området. Analysen og implementering af ny proces forventes afsluttet inden 1.september 2016.

Økonomiopfølgning på BPA

Tiltag:

CPO vil se nærmere på den interne proces ved økonomiopfølgning på BPA-området med fokus på borgernes ekstraudgifter. Processen vil have fokus på en ensretning ved udbetaling af ekstraudgifter til borgere og udarbejdelse af en klar procedure.

Forventet økonomisk resultat:

Afventer analyse

Konsekvens for borgerne:

Mindre serviceforringelser for enkelte borgere, men et kvalitetsløft i forhold til at sikre det generelle serviceniveau for alle borgere.

Tidsperspektiv:

Analysen forventes afsluttet inden 1. september 2016.

Alle ovennævnte beregninger og besparelser er udarbejdet i samarbejde med Økonomiafdelingen.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetI forbindelse med gennemgang af økonomivurdering for Sundhedsudvalgets område 1. kvartal 2016 blev der taget beslutning om, at der skulle udarbejdes en økonomisk handlingsplan for området voksne med psykiske og fysiske handicap.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0