Sundhedsudvalget, 12. januar 2016, pkt. 6:

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalget, 20. januar 2016, pkt. 19:

Indstilles godkendt.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ændringerne giver et marginalt øget tidsforbrug til Sundhedsplejens samlede ydelser i forhold til det tidligere ydelseskatalog. Ændringerne kan holdes indenfor den nuværende ramme på grund af et fald i antallet af børn og familier i målgruppen.

De midler, der blev tilført i 2012 til God familiestart, anvendes fortsat separat til denne indsats samt projektet Sund Start, og indgår således ikke i budgettet til de ydelser, der ændres i tidsforbrug.

Familier med særlige behov får i øjeblikket tildelt behovsydelser efter en individuel vurdering af den enkelte sundhedsplejerske. I 2016 vil der blive udarbejdet klare kriterier for, hvornår en familie kan få behovsydelser med henblik på at styre udgifterne til sådanne ydelser.

Gennem en længerevarende proces har Sundhedsplejen afdækket, hvordan ydelsessammensætningen kan justeres til at give det bedst mulige tilbud for borgerne indenfor den nuværende økonomiske ramme.

På baggrund af faglige vurderinger foreslås det at udvide tidsforbruget på nogle ydelser, mens andre ydelser bortfalder. Fokus ligger særligt på en forøgelse af tidsforbruget tidligt efter fødslen.

De væsentligste ændringer er

• Tilføjelse af barselsbesøg på 75 minutter indenfor de første 5 dage for alle familier, der er udskrevet indenfor de første 72 timer efter fødslen. Barselsbesøg blev reelt indført i 2014 på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, og fremgår nu af kvalitetsstandard og ydelseskatalog
• Etableringsbesøgets varighed øges fra 75 til 90 minutter. Tidligere skulle etableringsbesøget afholdes senest 7 dage efter fødslen for alle familier. Dette er fortsat tilfældet for familier, der ikke modtager barselsbesøg. Men for familier, der modtager barselsbesøg, skal etableringsbesøget nu afholdes senest 14 dage efter fødslen
• 8-10 måneders besøg ændres fra 40 til 60 minutter. 8-10 måneders besøget det sidste besøg i et forløb uden komplikationer hos spæd- og småbørnssundhedsplejen.
• Åben konsultation for spæd- og småbørn nedlægges, da tilbuddet ikke bliver brugt i nævneværdigt omfang.
• I Skolesundhedsplejen bruges der mere tid på supervision, forældremøder og opfølgning på screeninger i 6. klasse, mens der anvendes mindre tid til interne møder.

Sundhedsudvalget, 12. januar 2016, pkt. 8:

Et flertal på 4 bestående af Jeanette Sagan, Annette Søegaard, Per Vilsbøll og Jens Laurits Pedersen indstiller forvaltningens beslutningsforslag 3.Henrik Christensen ønsker beslutningsforslag 4.

Økonomiudvalget, 20. januar 2016, pkt. 22:

Indstilles godkendt som indstillet af Sundhedsudvalget.

Allan Busk forbeholder sin stillingtagen.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

 Alternativ 1: Forsøgsprojekt med levering af varmholdig mad til ældrecentrene  

I budget 2016 er der afsat i alt 3 mio. kr. over en toårig periode til den nye produktionsform i produktionskøkkenet.

Samlet set er der engangsudgifter til biler, varmekasser og pavilloner for 1,3 mio. kr.

De årlige driftsudgifter forventes at ligge på omkring 1,4 mio. kr., ud fra de forventede udgifter på området.

Nedenstående budgetoversigt er lavet med udgangspunkt i, at den varme mad serveres til frokost. Hvis maden skal leveres varm om aftenen i stedet for til frokost, vil det betyde flere udgifter til aftenvagtstillæg, og det årlige forbrug vil dermed blive ca. 0,2 mio. kr. højere, svarende til 0,4 mio. kr. over de to år.

Over projektets to år, vil forbruget løbe op på 4,1 mio. kr. i engangsudgifter og driftsudgifter, hvilket er 1,1 mio. kr. mere end der er afsat budget til over de to år.

- = merforbrug

Alternativ 2: Investering i produktionskøkkenet og forsøgsordning med madproduktion på et enkelt ældrecenter

Dette forslag vil kræve en investering i produktionskøkkenet på 1,3 mio. kr., samt en årlig udgift på 0,4 mio. kr. til Bælum Ældrecenter. Herudover vil det være nødvendigt med indkøb af gryder, pander og service til 20.000 kr. Det vil således samlet koste 1,7 mio. kr. i 2015 og 0,4 mio. kr. 2016. Forslaget vil derfor kunne holdes indenfor rammen på 3 mio. kr. i 2016-17.

Byrådet har afsat 3 mio. kr. i 2016 og 2017 til forsøgsprojektet. Som det fremgår af økonomiafsnittet medfører valg af alternativ 1 en finansieringsudfordring på samlet 1,1 mio. kr. i 2016 og 2017. Sundhedsudvalget kan således vælge:

1. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler alternativ 1 og at der tilføres forsøgsprojektet en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016.
2. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler alternativ 1 og at der tilføres forsøgsprojektet en ekstra bevilling på 1,1 mio. kr. i 2016, som finansieres ved en kritisk gennemgang af investeringsoversigten for 2016.
3. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at alternativ 2 vælges som forsøgsprojekt i 2016 og 2017.
4. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at bevare den nuværende produktionsform, og at kvaliteten af maden i stedet øges ved, at etablere et grovkøkken og udskifte ovne. Denne løsning vil koste i alt 1,3 mio. kr. i 2016 som en engangsinvestering.