Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 22. december 2016, pkt. 228:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 22. december 2016, pkt. 274:

Indstilles godkendt som indstillet.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Varmeværket forventes at søge kommunal garanti til ledningsinvesteringen fratrukket hovedledningsbidrag.

Lokalplan nr. 298 pålægger fremtidige ejendomme tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Det kræver dog godkendelse af et projektforslag for udvidelse af fjernvarmeværkets forsyningsområde til at dække det kommende boligområde.

Det forventes, at boligerne i området bliver forholdsvis store. Der regnes derfor i projektforslaget med boliger på 200 m². Det estimerede varmeforbrug er sat til 11,6 MWh/år for et 200 m² parcelhus jf. kapitel 3.1. Varmeforbruget er estimeret som et gennemsnit mellem det teoretiske varmebehov fra Bygningsreglement 2015 (8,8 MWh), og et faktisk varmeforbrug beregnet i en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut SBi 2016:08 (14,4 MWh).

Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af en ny transmissionsledning fra varmeværket til boligområdet, en distributionsledning inde i boligområdet samt stikledninger til de enkelte boliger.

Projektforslaget viser en mindre forbedret samfundsøkonomi på ca. 147.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Der er på projektforslagets s. 19 lavet en følsomhedsberegning, som viser påvirkningen af samfundsøkonomien ved en stigning eller fald i brændselspris, investeringsomkostninger samt antal forbrugere. Beregningerne viser, at samfundsøkonomien i værste fald kan blive negativ. Men den kan også blive bedre.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 218.000 kr./år ekskl. moms for Skørping Varmeværk.

Projektforslaget viser en varmepris på ca. 10.700 kr./år inkl. moms eller 16.900 kr./år, hvis investeringer i fjernvarmeunit, stikledning og hovedledningsbidrag medregnes i varmeprisen, og investeringen finansieres ved et 20 årigt, 5 % lån. Varmeprisen afviger ikke væsentligt fra, hvis boligerne opvarmes med individuelle varmepumper. Det må dog forventes, at fjernvarmeledningerne har en betydelig længere levetid end varmepumper. Ca. 70% af forbrugernes investering ved fjernvarme ligger i ledningerne.

Hvis udkastet godkendes skal det sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger. Herefter skal projektforslaget endelig vedtages.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at udkast til lokalplan nr. 304 og kommuneplantillæg nr. 29 fremlægges som planforslag i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 22. december 2016, pkt. 230:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 22. december 2016, pkt. 276:

Indstilles godkendt som indstillet.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Drift og vedligeholdelse af vejene overtages efterfølgende af kommunen. Der er ingen kommunale udgifter til byggemodningen og regnvandsbassiner.

Rebild Kommune skal anlægge vejstykket fra vestskellet af Kærvej nr. 31 til Støvring Ådale, hvor den asfalterede vej ophører.

Etablering af Kærvejs udvidelse indenfor lokalplanens område påhviler udstykker.

Regnvandsbassiner forventes overtaget af Rebild Forsyning.  

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte på møde den 17. august 2016 en overordnet dispositionsplan for bebyggelse af arealet, hvor den grønne kile mellem Kronhjorten og Rådyret skulle bearbejdes lidt mere og forlægningen af Kærvej opgives, for i stedet at udvide den eksisterende vej.

Udkast til lokalplan nr. 304 samt kommuneplantillæg nr. 29 omfatter et areal på ca. 26 ha mellem bebyggelsen Kronhjorten og Mastrup Bæk. Arealerne er, på nær to mindre områder, ikke omfattet af kommuneplanrammer, hvorfor der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

Der er udarbejdet et udkast til lokalplan med en bebyggelse der næsten udelukkende bestående af parcelhuse, grupperet i mindre enklaver omkring et lille fælles opholds- og ankomstareal. I tre enklaver (delområder) er der dog mulighed for også at opføre enten tæt-lav eller etagehusbebyggelse. Disse enklaver er alle beliggende længst mod vest. Lokalplanområdet vejbetjenes via Kærvej og "facadeløse" stamveje ad lukkede boligveje.

Et delområde i Kronhjorten er taget med i denne lokalplan fordi ejer af arealet udover åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse også ønsker, at have mulighed for at opføre etageboliger på arealet. Ingen bebyggelse i lokalplanens område må være mere en to etager. Kronhjorten og Rådyret er adskilt af en grøn kile, som både er udsigtskile mod Lindenborg Ådal, samt rekreativt areal for områdets beboere.

Den rekreative værdi af søerne vurderes høj både for områdets beboere men også på sigt for beboere i Støvring, derfor etableres en offentlig tilgængelig sti nord for søerne. I forbindelse med næste etape af Støvring Ådal skal der etableres en sti syd for Mastrup Bæk.

Det har i planlægningen vist sig umuligt at nedsive regnvand på egen grund på grund af jordbundsforholdene. Der skal derfor etableres og placeres et regnvandsbassin udenfor udstykningen, en placering udenfor lokalplanområdet kræver en landzonetilladelse.

Lodsejer bliver bedt om at frasige sig sine rettigheder efter planlovens § 47a, hvor ejer kan forlange jord overført til byzone overtaget af kommunen indenfor 4 år, hvis det er uforeneligt med landbrugets drift, fordi lokalplanen iværksættes på lodsejers initiativ.