Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Bent Skovgaard Olsen anmoder på vegne af Enhedslisten Rebild om, at følgende punkt optages på Byrådets dagsorden:

Aflastningspladser i Rebild Kommune.

Sundhedsudvalget skal på mødet den 6. december (Punkt 134) drøfte placering af aflastningsstuer i den sydlige del af kommunen. I forbindelse hermed skal Sundhedsudvalget beslutte om den ene aflastningsplads på Nørager Ældrecenter flyttes til Rørbæk Ældrecenter.

I forbindelse med drøftelsen ønsker Bent Skovgaard Olsen på vegne af Enhedslisten Rebild punktet behandlet på det kommende byrådsmøde.

Har vi forstået det rigtigt, er en kommunal opgave at sørge for aflastningstilbud. Kommunen kan enten vælge at give aflastningstilbud i hjemmet eller et aflastningstilbud uden for hjemmet i en såkaldt aflastningsbolig.

Vi mener at kommunen bør etablere aflastningspladser på alle kommunens ældrecentre. Så kan den enkelte borger eller pårørende selv vælge, hvor aflastningen skal foregå.

Enhedslisten Rebild stiller i forlængelse heraf følgende forslag til beslutning:

Når en borger visiteres og har krav på en aflastningsplads, skal borgeren eller pårørende frit kunne vælge hvorvidt aflastningen foregår i borgerens eget hjem eller på ét af kommunens ældrecentre.

Det er naturligvis en forudsætning, at der er ledige pladser på det ønskede ældrecenter. Forslaget indebærer desuden, at det skal være muligt at etablere aflastningspladser på alle kommunens ældrecentre.

Sagsfremstilling og beslutning vedr. pkt. 134 (Placering af aflastningsstuer i den sydlige del af kommmunen) fra Sundhedsudvalgets møde den 6. december 2016 er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

For godkendelse som indstillet med den tilføjelse, at der højst kan placeres 18 beboere i pyramiden stemte 16 (Radikale Venstre, Den Sociale Fællesliste, Socialdemokraterne, Rebildlisten, Oplandslisten, Enhedslisten)

Imod stemte 8 (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Jeppe Ugilt).

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Jeppe Ugilt finder, at nye flygtninge bør placeres i de byer som kun har få eller ingen flygtninge i forvejen.

Annette Søegaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at boenheden Pyramiden ibrugtages til midlertidig indkvartering til flygtninge, fremfor "Gården" i Øster Hornum

Arbejdsmarkedsudvalget, 5. december 2016, pkt. 90:

Forvaltningen orienterede om, at en privat institution har tilkendegivet interesse for leje af lokalerne i "Gården" i Øster Hornum.

Holger Pedersen, Henrik Christensen og Helle Kanstrup ønsker Rafns Alle 3 i Støvring stillet til rådighed for midlertidig boligudlejning til flygtninge fremfor Pyramiden på Nørager Ældrecenter og "Gården" i Øster Hornum.

Jens Laurits Pedersen tager forbehold for sin stillingtagen.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 14. december 2016, pkt. 266:

Et flertal (Radikale Venstre, Den Sociale Fællesliste, Socialdemokraterne, Rebildlisten, Oplandslisten) indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Konservative og Venstre fastholder, at der ikke placeres flygtninge i Pyramiden ved Nørager Plejecenter.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Etablering af midlertidige boliger til flygtninge på "Gården" koster samlet set 2,5 mio. kr. Rebild Kommune har modtaget tilsagn om 1,255 mio. kr. i støtte. Byrådet godkendte den 23. juni 2016 en egenfinansiering på 50 %, som udgør 1,255 mio. kr.
Udgiften finansieres af et kassetræk. Tagrenovering af Pyramiden på Nørager Ældrecenter koster 0,6 mio.kr. Dertil kommer aflukning mellem forbindelsesgang og Pyramiden til en anslået pris a´5.000 kr. og maling til en pris a´100.000 kr.

Rebild Kommunes egenfinansiering af Pyramiden udgør således 0,35 mio. kr. Ved skift af lokalitet fra "Gården" til Pyramiden på Nørager Ældrecenter, så vil Rebild Kommune spare differencen på egenfinansieringen som udgør 0,9 mio. kr.

Sagsfremstilling

Som led i regeringens topartsaftale med KL blev det i foråret besluttet at afsætte en pulje på 75 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 til statslig medfinansiering til etablering af midlertidige boliger.

Rebild Kommune har ansøgt puljen om midler og har den 1. juli fået tilsagn fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration om støtte på 1,255 mio. kr. til etablering af 30-40 midlertidige boliger til flygtninge i "Gården".

Efter dette tilsagn er der imidlertid sket nyt i sagen på to områder:

  1. Antallet af forventede flygtninge til Rebild Kommune i 2017 er reduceret siden de i foråret udmeldte forventninger. I foråret blev forventet tilgang af flygtninge på 117 nu forventes 65 i 2017. Det betyder, at etablering af 30-40 midlertidige pladser på "Gården" vurderes at være flere end behovet.
  2. Der er indgået budgetforlig med beslutning om at nedlukke 6 pladser i boenheden Pyramiden på Nørager ældrecenter, og at disse boliger kan stilles til rådighed for andre boligsøgende.

De to nye forhold afstedkommer en mulighed for, at der etableres midlertidige boliger i Boenheden Pyramiden på Nørager Ældrecenter fremfor på "Gården". Taget på såvel boenheden Pyramiden som boenheden Oasen skal dog renoveres, idet undertaget på bygningerne er utæt. Desuden vil det være nødvendigt at opsætte en fast væg mellem Ældrecentret i Nørager og Pyramiden, således to bygninger adskilles fysisk uden mulighed for direkte adgang. Disse istandsættelser vil kunne finansieres med 50% statsligt tilskud.

Forvaltningen bemærker, at de nuværende 5 beboere i Pyramiden alle har taget imod tilbud om flytning til anden bolig på Nørager Ældrecenter og tagrenovering på Boenheden Oasen er igangsat.

Rent lovgivningsmæssigt åbner en lempelse af regler om anvendelse af ledige almene ældreboliger op for midlertidig boligplacering af flygtninge.
Der skal senest den 31. december indsendes udbetalingsblanket til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis der skal opnås tilskud. På dette tidspunkt skal der foreligge budget.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetByrådet traf den 23. juni 2016 beslutning om at etablere 30-40 midlertidige boliger til flygtninge i "Gården" i Øster Hornum. Idet der kommer færre flygtninge til Rebild Kommune end forventet foreslås det, at der i stedet etableres midlertidige boliger til flygtninge i boenheden Pyramiden på Nørager Ældrecenter.

Beslutning

Godkendt.

Annette Søegaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0