Den sociale Fællesliste har ønsket følgende optaget på Udvalget for Teknik og Miljø's dagsorden:
"Den sociale Fællesliste er i dialog med ny ejer af sygehusgrunden i Terndrup.
Ejeren ønsker i samarbejde med et lokalt og godt byggefirma at bebygge grunden med boliger til fordel for Terndrup by og Rebild kommune generelt.
Vi mangler i den grad ældrevenlige og mindre boliger i Terndrup.
Dog er der med gældende lokalplan ikke mulighed herfor.
Som lokalplanen ser ud i dag kan der kun bygges butikker og mindre generende erhverv.
Vi har i Terndrup i forvejen tre velfungerende dagligvare butikker og mener ikke vi har plads til flere. Flere vil bare betyde andre lukker.
Vi har også plads i byens industrikvarter hvis nogen skulle ønske virksomhed i byen.
Så vi mener alt taler for der på sygehusgrunden bygges boliger.
Grunden er i dag omfattet af kommuneplanramme 12.C90 for centerområde, samt lokalplan nr. 238, der kun overfører arealerne til byzone. Der er således ingen lokalplan, der kan danne baggrund for projektet.
Kommuneplanens rammer giver kun mulighed for bebyggelse af butikker, liberale erhverv samt mindre ikke-generende virksomheder i tilknytning til butikker, helårsbeboelse samt offentlige formål.
Vi ønsker derfor en lokalplan ændringen for grunden, med mulighed for bolig etagebyggeri i to etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og en mulig bebyggelsesprocent på 50 %.
Vi ønsker dette sker meget hurtigt da det forventes at Region Nordjylland inden for ganske kort tid afleverer en grund der er fri for forurening og klar til bebyggelse. For at Rebild kommune ikke skal sinke dette byggeri ønsker vi man omgående går igang med en ændring af omtalte lokalplan."