Baggrund
Ifølge Servicelovens § 83 skal kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Et nationalt indsatskatalog, samt den politiske vedtagne kvalitetsstandard for Rebild Kommune, sætter standarden for hvilke indsatser, der kan bevilges som kompenserende eller fremmende for borgernes manglende funktionsniveau. I landets kommuner og således også i Rebild Kommune er indsatskataloget udmøntet med en vejledende tidsangivelse på leverancen af den enkelte indsats afhængigt af borgers funktionsniveau. Et eksempel er, at der bevilges 20 minutters hjælp til rengøring hos en borger, der selv kan varetage en del af opgaven, mens der bevilges 45 minutters hjælp til rengøring hos en borger, der ikke selv kan varetage dele af opgaven.
Selve tidsangivelsen er som udgangspunkt ikke fastlagt politisk, men er fastlagt i samarbejde mellem hjemmeplejen og borgervisitationen, og under skelen til niveauet i landets kommuner, herunder specielt de nordjyske kommuner. Det er politisk i forbindelse med konstitueringsaftale besluttet at hæve den afsatte tid til visse ydelser til et minimum.
I Rebild Kommune er praksis, at borger ikke oplyses om den faktiske tidsbevilling, men kun om opgavens indhold (f.eks. støvsugning i opholdsrum), omfang (f.eks. hver 2. uge) og udførelse af indsatsen (f.eks. at hjælperen ikke flytter tunge møbler). Der tages med andre ord udgangspunkt i løsning af opgaven og ikke i, at der er bevilget f.eks. 10 minutter til støvsugning. Tidsangivelsen er vejledende og bruges som styringsredskab mellem bestiller (Myndighed) og udfører (Hjemmepleje).
Fremgangsmåde:
Når borger ansøger om hjælp, foretager visitator en individuel vurdering af borgers funktionsniveau og behov for hjælp. I langt de fleste tilfælde besøger visitator borger i eget hjem, og her foretages en helhedsvurdering efter det nationale vurderingsredskab FællesSprog III. I nedenstående ses, hvordan hjælpen udmøntes afhængig af borgers funktionsniveau, hvor niveau I udløser mindst mulig tid og niveau og IV udløser mest mulig tid.
Der er naturligvis en sammenhæng mellem visiteret tid og borgers funktionsniveau og/ eller omfanget af indsatsen. F.eks kan der være behov for at visitere mere tid hos en borger, der får udleveret 20 piller dagligt ad gangen end hos en borger, der får udleveret 1 pille dagligt ad gangen.
Selvhjulpenhed og rehabilitering:
Såvel som, at vi som kommune er forpligtet til at kompensere for borgers manglende funktionsniveau, er vi som kommune også forpligtet til at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Forud for bevilling af hjælp, skal kommunen derfor tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp.
Historisk har vi leveret hjælpen som passiv og kompenserende hjælp, men samtidig med indførelse af loven om tilbud om rehabilitering, er tendensen i lovgivningen samt principafgørelser fra Ankestyrelsen over de sidste par år, at vi fremover skal arbejde meget mere aktiverende med borgers deltagelse end, vi hidtil har praktiseret.
Tal fra vores omsorgssystem viser en nedgang i antallet af nye borgere, der modtager praktisk hjælp og personlig pleje, og det forklares med, at der hos nye borgere ydes en større rehabiliteringsindsats og bevågenhed omkring at understøtte borger i at forblive selvhjulpne. Når det derimod gælder kendte borgere, der har modtaget hjælp igennem længere tid, modtager disse borgere indsatser med et serviceniveau, der endnu ikke er tilpasset den nye tilgang.
Ydermere fremgår det ikke af Rebild Kommunes kvalitetsstandard og indsatskatalog, samt af Serviceloven hvorvidt, der er en øvre grænse på det, vi leverer hos borgerne. F.eks. er der ikke nogen grænse for hvad mange besøg om dagen eller hvor mange bad om ugen, en borger kan få. Der har således ikke været en politisk beslutning vedrørende dette.
Der er altså to forhold, der er værd at adressere:
1. Justering af serviceniveau ud fra borgernes egen deltagelse (den rehabiliterende tilgang)
2. Retningslinjer for en øvre grænse for levering af hjælp i hjemmet (f.eks. antallet af daglige besøg)
Ad 1. Justering af serviceniveau
Forskellen på ”nye” og ”kendte” borgere
Borgere, der har modtaget hjælp gennem længere tid/flere år kan have et andet og højere serviceniveau end det vi tilbyder nye borgere, idet det ofte har været en politisk prioritering, at vi ikke justerer i hjælp, der allerede er bevilget. F.eks. opleves det, at hjemmeplejen leverer indsatser, som borgeren selv kan udføre grundet en bedring i deres funktionsniveau, hvilket ikke understøtter den rehabiliterende tilgang.
Et eksempel er anvendelsen af nødkald, som bruges i en anden kontekst af borgeren end den intenderede (f.eks. kan plejen modtage et nødkald fra en borger, der har spildt vand på gulvet og gerne vil have hjælp til at få det tørret op) eller et nødkald som ikke er brugt i lang tid. Der står i kvalitetsstandarden for nødkald, at ’Anvender du ikke nødkaldet indenfor 3 måneder, vil der efter individuel konkret vurdering blive taget stilling til, om kriterierne for nødkald fortsat er opfyldt’. Såfremt borgeren vurderes at kunne kontakte plejen via mobiltelefon, kunne det imidlertid være ønskeligt, at dette også kunne begrunde, at borgeren ikke fortsat er bevilget nødkald.
Et andet eksempel er borgere, der er tildelt klippekort. F.eks. er der 10 borgere, som kun modtager ganske lidt hjælp udover klippekortet. Disse borgere er en reminiscens fra den ’gamle’ ordning og opfylder ikke nuværende kriterier for bevilling af klippekort.
Der eksisterer således forskellige niveauer af services, vi leverer til forskellige borgere afhængig af, om borgeren har modtaget hjælp i lang tid eller om det er en ny borger.
I fald der er politisk opbakning herfor, vil det være muligt for visitationen at justere i serviceniveauet hos kendte borgere, både i enkelte indsatser og i den rehabiliterende indsats.
Justering i serviceniveauet kan også drøftes i forbindelse med andre mere konkrete indsatser f.eks. medicindispensering, medicinadministration, madservice.
Ad 2. Retningslinjer for en øvre grænse for levering af hjælp i hjemmet
I indsatskataloget er der defineret tidsangivelse for hvor mange minutter, der kan bevilges til hver enkelt indsats. Kun ved praktisk hjælp er omfanget defineret, f.eks. rengøring hver 2. uge.
Der eksisterer ingen retningslinjer for et øvre omfang af indsatser og dermed det serviceniveau, som borgerne tilbydes. Typisk vil 7 besøg om dagen være minimums tilbud til de borgere, der er afhængige af megen hjælp. Besøgene vil oftest være placeret morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aftensmad, til aftenen og om natten.
44 borgere modtager 7 eller flere besøg om dagen. 14 borgere modtager mere end 10 besøg om dagen. Besøgene har varierende formål, men et typisk besøg vil handle om toiletbesøg og mad/drikke samt hjælp til hvile.
Det er muligt at ændre de eksisterende kvalitetsstandarder, således at der fastsættes tydeligere retning for øvre grænser for kommunens serviceniveau efter § 83.
Opsummering
Jævnfør ovenstående gennemgang af visitationsreglerne for § 83 på ældreområdet ligger forvaltningen op til en drøftelse i Sundhedsudvalget om muligheden for bl.a. en justering af serviceniveauet, en tilføjelse til kvalitetsstandarden (især for nødkald), samt udarbejdelse af retningslinjer for en øvre grænse for levering af hjælp i hjemmet.
Udskriv
Læs højt