Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

På Sundhedsudvalgsmøde d. 15. maj 2018 blev det besluttet, at der skal ske en samling af akutpladser, rehabiliteringspladser og aflastningspladser. Endvidere blev Sundhedsudvalget præsenteret for to modeller for samling af pladserne på udvalgsmøde d. 14. august 2018, og Byrådet besluttede på møde d. 30. august at akutpladser, rehabiliteringspladser og aflastningspladser samles på Støvring Ældrecenter med 18 boliger.

Arbejdet med samlingen af pladserne er i gang og Sundhedsudvalget præsenteres hermed for en status på flytningen af akutilbuddet fra Skørping til Støvring Ældrecenter.

Beslutning

Sundhedsudvalget godkendte, at der arbejdes videre med de beskrevne temaer.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter status og de foreløbige temaer i Omsorgs- og sundhedspolitikken.

Sagsfremstilling

Arbejdet med politikken sker jf. tids- og procesplanen i tre faser. Her gives en status på arbejdet og anbefalinger til temaer, der skal arbejdes videre med.

Fase 1 var Sundhedsudvalgets godkendelse af tids- og procesplanen. Dette skete i august 2019 og har dannet baggrund for det videre arbejde.

Fase 2 har haft fokus på borgerinddragelse. Der blev den 28. august 2019 holdt en workshop med repræsentanter fra kommunens råd, hvor repræsentanterne på tværs af rådene drøftede, hvad der var vigtigt for dem i forhold til de forskellige arbejdsområder i både Omsorgs- og sundhedspolitikken samt i politikken for Fritid og oplevelser. Input fra workshoppen er blevet brugt til at danne temaerne til de efterfølgende fokusgruppeinterviews.

I oktober 2019 har der været afholdt tre fokusgruppeinterviews:

  • En fokusgruppe med medarbejderrepræsentanter fra Center Pleje Omsorg og Center Sundhed, Kultur og Fritid, hvor deltagerne var udpeget af de respektive Sektor MED udvalg.
  • To fokusgrupper med repræsentanter fra Sundhedsudvalget, patientforeninger, brugerråd på ældrecentre, Ældresagen og Seniorforeninger. Her var tale om direkte invitationer.

Fokusgruppeinterviewene har haft fokus på at indsamle input til politikken og få afklaret, hvilket temaer, der set fra borgernes vinkel er de vigtigste. I praksis er det sket på baggrund af åbne spørgsmål og dialog. Hver fokusgruppe blev afsluttet med, at deltagerne selv samlede op på, hvad de fandt vigtigst i forhold til de forskellige arbejdsområder. Vedlagt som bilag er opsamling fra fokusgruppeinterviewene.

Udover ovenstående fokusgruppeinterviews er der planlagt to fokusgrupper med ledelsesrepræsentanter fra Center Pleje og Omsorg samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.

På baggrund af processen og de mange input foreslår forvaltningen, at følgende foreløbige temaer skal danne baggrund for skrivearbejdet:

  • Vi bevæger os. Temaet vil dække blandt andet: motion, mental og fysik sundhed, rehabilitering.
  • Vi skaber værdighed. Temaet vil dække blandt andet: velfærdsteknologi, selvbestemmelse, selvhjulpenhed og livskvalitet.
  • Vi fremmer sundheden. Temaet vil dække blandt andet: forebyggelse, sundhedsfremme, mindske ulighed i sundhed, differentierede tilbud.
  • Vi er sammen i fællesskaber. Temaet vil dække blandt andet: frivillighed, frivillige, nære tilbud, samskabelse.

Helt overordnet er målet med politikken at danne rammen for, at alle borgere i Rebild Kommune kan have et aktivt, værdigt og sundt liv, hvor alle er med i fællesskaber.

Ovenstående temaer skal udtrykke en retning og angive hvilken bevægelse, der skal kendetegne arbejdet de kommende fire år. Der kan således i den sproglige formulering ske tilpasninger eller opdeling af temaer, hvis det giver bedre mening, som skriveprocessen skrider frem.

Fase 3 er skriveprocessen, der skal lede hen mod en godkendelse af en høringsversion. I løbet af skriveprocessen udvikles de endelige temaoverskrifter, som indholdsmæssigt vil være inden for ovenstående politiske rammer. Hvert tema beskrives og afrundes med 2-3 klare mål/intentioner. Sundhedsudvalget vil på mødet i januar 2020 få første udkast af politikken til drøftelse og kvalificering, inden Sundhedsudvalget på mødet i februar 2020 sender politikken i høring.  

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget godkendte på mødet i august 2019 tids- og procesplan for udarbejdelsen af Omsorgs- og sundhedspolitikken. Ifølge tidsplanen skal Sundhedsudvalget i november 2019 drøfte temaer for politikken.  

Beslutning

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget kvitterer for et godt tilbud, som udvalget vil følge.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Formål med Fælles Indsats

Det overordnede formål med projekt Fælles Indsats (FI) er at understøtte det tværfaglige arbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild Kommune modtager flest underretninger på børn over 9 år. Målet er at sikre en tidligere indsats, således at disse og andre børn kan støttes i at opnå god trivsel tidligere i livet.

Ambitionen med projekt Fælles Indsats er, at der på sigt skal være en fælles tilgang i alle faglige indsatser for børn og unge i Rebild Kommune. Den fælles indsats, hvor barnet/den unge er i centrum, skal være ledetråd i både tilgang og den konkrete opgaveløsning.

Fælles indsats indgår i kontraktmål for de 3 centre
Fælles indsats er et samarbejdsprojekt mellem Center Familie og Handicap, Center Børn og Unge samt Center Sundhed, Kultur og fritid. Det øgede fokus på trivsel og tidlig indsats indgår i alle tre centres kontraktmål under overskriften ”Vi satser på trivsel og læring fra starten”.

Projektets målgruppe
Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år, idet vi rent erfaringsmæssigt ved, at den tidlige indsats kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet. Projektets opstart var fokuseret på småbørnsområdet, men fra september 2018 blev Fælles Indsats rullet ud på skoleområdet (6-16 årige), og alle kommunens skoler har siden afholdt FI-møder med deres FI-team og forældredeltagelse.

Fælles Indsats – tværfaglig indsats
På FI møderne indgår fagpersonale fra hverdagen omkring barnet eller den unge (fx pædagog, dagplejer eller lærer) samt de tre fagpersoner der indgår i FI-teamet – en socialrådgiver, en psykolog og (skole- eller småbørns-) sundhedsplejerske. Tilbuddet om Fælles Indsats omfatter også børn i privat dagpleje/dagtilbud eller privat skole.

På FI-møderne drøftes og afdækkes, hvordan barnets udfordringer håndteres bedst muligt, således barnets trivsel kan forbedres. Hvis forældrene vælger ikke at deltage på møderne, har pædagog/skolens fagpersonale eller dagplejer mulighed for at modtage anonym sparring, med henblik på at kunne håndtere og støtte barnet i dets hverdag, og derigennem understøtte barnets trivsel.

Fælles Indsats indtil nu
Siden august 2016 er der afholdt løbende tværfaglige FI-møder med alle dagtilbud og sidenhen alle skoler i Rebild Kommune. FI-forløbet omkring det enkelte barn kan bestå af op til fem møder, men typisk afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt oftest er håndteret.

Børn i Fælles Indsats

Der er siden projektets opstart afholdt langt over 500 FI-møder, hvoraf langt størstedelen af møderne er med deltagelse af barnets forældre: 

FI-møder med deltagelse af barnets forældre

Dagtilbudsområdet – 358 møder

Skoleområdet – 131 møder

FI-møde med anonym drøftelse af et barn

54 møder

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 141 børn været på Fælles Indsats møde. Anslået afsluttes omkring 70% af FI-forløbene uden yderligere indsats.

Kommunikation med forældre

Personale på dagtilbud og skoler er informeret om Fælles Indsats og kan dele informationsmateriale ud til forældre, der kunne profitere af et FI-forløb. Informationsmateriale om Fælles Indsats er ligeledes at finde på kommunens biblioteker og lægehuse samt på kommunens hjemmeside. Fælles Indsats er et tilbud, som alle børn i kommunen kan få glæde af, uanset om de er tilknyttet et kommunalt eller privat pasnings- eller undervisningstilbud.

Signs of Safety uddannelse

Signs of Safety udgør rygraden i projekt Fælles Indsats, som det tværfaglige dialogredskab FI-møderne er bygget op omkring. Siden 2017 er 110 af kommunens fagpersoner blevet uddannet i dialogredskabet Signs of Safety (SoS), og derudover er fire fagpersoner fra FI-teamene i gang med en superbrugeruddannelse i SoS som løsningsorienteret dialogredskab. De fire SoS-superbrugere vil fremadrettet spille en rolle ift. at fastholde og videreformidle Signs of Safety metoden i Rebild Kommune.

Kort status på resultatmål / indikationer

Her er en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

Kort opsummering på resultatmål

Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet

Rebild Kommune modtager et stigende antal underretninger på både småbørns og skoleområdet. Dette kunne indikere en generelt øget opmærksomhed på børnenes trivsel. På landsplan opleves ligeledes en stigning i antallet af underretninger til kommunerne.

Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager.

Der er siden opstart af projekt fælles indsats i 2016 registreret et øget antal forebyggende sager, og ligeledes en øgning i antal anbringelser. Som beskrevet i projektets baseline, forventes der på længere sigt et fald i antallet anbringende sager. Dette er endnu ikke målbart på antal. Der ses dog en forskydning i Rebild Kommunes udgifter idet der ses en stigning i udgifter til forebyggende indsatser, og et fald i udgifterne til anbringelse og efterværn.

Forældre og fagpersoner omkring barnet oplever, at Fælles Indsats har medført en positiv forskel i barnets liv.

Forældre med afsluttede FI forløb har haft mulighed for at evaluere indsatsen. Ud af de afgivne forældreevalueringer har 65% været ”meget tilfredse” og 35% ”tilfredse” eller ”middel tilfredse” med Fælles Indsats.

I 2. halvdel af 2018 blev FI udrullet på skoleområdet, hvor kriterierne efter en intern evaluering i foråret 2019 blev justeret, så familier med skolebørn, der i forvejen har en PPR sag, også kan tilbydes et FI-forløb. Dette grundet at skolerne i forvejen har stærkt beredskab til at håndtere den tidligste forebyggelse, hvilket medfører et andet behov end hos dagtilbuddene.

Generelt set kommer både skole- og dagtilbudsledere med positive tilbagemeldinger om Fælles Indsats på deres områder. Ved næstkommende status på Fælles Indsats, hvor skolerne har gjort sig flere erfaringer med FI for skolebørn med en eksisterende PPR sag, vil der indgå en evaluering af FI på baggrund af justering af målgruppen på skoleområdet. 

I forhold til de fælles principper (se bilag) behandlet på fagudvalgsmøder i august 2019, er Fælles Indsats i høj grad en realisering af principperne for tværfagligt samarbejde og samarbejde med borgerne.

Med budgetforlig for 2020 er det - under forudsætning af byrådets godkendelse af budget 2020 ved 2. behandling d. 30. oktober 2019 - politisk besluttet, at projekt Fælles Indsats gøres til en permanent indsats fra 2020. Dermed har Fælles Indsats ikke længere en tidsbegrænset projektstatus.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0