Formål med Fælles Indsats

Det overordnede formål med projekt Fælles Indsats (FI) er at understøtte det tværfaglige arbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild Kommune modtager flest underretninger på børn over 9 år. Målet er at sikre en tidligere indsats, således at disse og andre børn kan støttes i at opnå god trivsel tidligere i livet.

Ambitionen med projekt Fælles Indsats er, at der på sigt skal være en fælles tilgang i alle faglige indsatser for børn og unge i Rebild Kommune. Den fælles indsats, hvor barnet/den unge er i centrum, skal være ledetråd i både tilgang og den konkrete opgaveløsning.

Fælles indsats indgår i kontraktmål for de 3 centre
Fælles indsats er et samarbejdsprojekt mellem Center Familie og Handicap, Center Børn og Unge samt Center Sundhed, Kultur og fritid. Det øgede fokus på trivsel og tidlig indsats indgår i alle tre centres kontraktmål under overskriften ”Vi satser på trivsel og læring fra starten”.

Projektets målgruppe
Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år, idet vi rent erfaringsmæssigt ved, at den tidlige indsats kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet. Projektets opstart var fokuseret på småbørnsområdet, men fra september 2018 blev Fælles Indsats rullet ud på skoleområdet (6-16 årige), og alle kommunens skoler har siden afholdt FI-møder med deres FI-team og forældredeltagelse.

Fælles Indsats – tværfaglig indsats
På FI møderne indgår fagpersonale fra hverdagen omkring barnet eller den unge (fx pædagog, dagplejer eller lærer) samt de tre fagpersoner der indgår i FI-teamet – en socialrådgiver, en psykolog og (skole- eller småbørns-) sundhedsplejerske. Tilbuddet om Fælles Indsats omfatter også børn i privat dagpleje/dagtilbud eller privat skole.

På FI-møderne drøftes og afdækkes, hvordan barnets udfordringer håndteres bedst muligt, således barnets trivsel kan forbedres. Hvis forældrene vælger ikke at deltage på møderne, har pædagog/skolens fagpersonale eller dagplejer mulighed for at modtage anonym sparring, med henblik på at kunne håndtere og støtte barnet i dets hverdag, og derigennem understøtte barnets trivsel.

Fælles Indsats indtil nu
Siden august 2016 er der afholdt løbende tværfaglige FI-møder med alle dagtilbud og sidenhen alle skoler i Rebild Kommune. FI-forløbet omkring det enkelte barn kan bestå af op til fem møder, men typisk afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt oftest er håndteret.

Børn i Fælles Indsats

Der er siden projektets opstart afholdt langt over 500 FI-møder, hvoraf langt størstedelen af møderne er med deltagelse af barnets forældre: 

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 141 børn været på Fælles Indsats møde. Anslået afsluttes omkring 70% af FI-forløbene uden yderligere indsats.

Kommunikation med forældre

Personale på dagtilbud og skoler er informeret om Fælles Indsats og kan dele informationsmateriale ud til forældre, der kunne profitere af et FI-forløb. Informationsmateriale om Fælles Indsats er ligeledes at finde på kommunens biblioteker og lægehuse samt på kommunens hjemmeside. Fælles Indsats er et tilbud, som alle børn i kommunen kan få glæde af, uanset om de er tilknyttet et kommunalt eller privat pasnings- eller undervisningstilbud.

Signs of Safety uddannelse

Signs of Safety udgør rygraden i projekt Fælles Indsats, som det tværfaglige dialogredskab FI-møderne er bygget op omkring. Siden 2017 er 110 af kommunens fagpersoner blevet uddannet i dialogredskabet Signs of Safety (SoS), og derudover er fire fagpersoner fra FI-teamene i gang med en superbrugeruddannelse i SoS som løsningsorienteret dialogredskab. De fire SoS-superbrugere vil fremadrettet spille en rolle ift. at fastholde og videreformidle Signs of Safety metoden i Rebild Kommune.

Kort status på resultatmål / indikationer

Her er en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

I 2. halvdel af 2018 blev FI udrullet på skoleområdet, hvor kriterierne efter en intern evaluering i foråret 2019 blev justeret, så familier med skolebørn, der i forvejen har en PPR sag, også kan tilbydes et FI-forløb. Dette grundet at skolerne i forvejen har stærkt beredskab til at håndtere den tidligste forebyggelse, hvilket medfører et andet behov end hos dagtilbuddene.

Generelt set kommer både skole- og dagtilbudsledere med positive tilbagemeldinger om Fælles Indsats på deres områder. Ved næstkommende status på Fælles Indsats, hvor skolerne har gjort sig flere erfaringer med FI for skolebørn med en eksisterende PPR sag, vil der indgå en evaluering af FI på baggrund af justering af målgruppen på skoleområdet. 

I forhold til de fælles principper (se bilag) behandlet på fagudvalgsmøder i august 2019, er Fælles Indsats i høj grad en realisering af principperne for tværfagligt samarbejde og samarbejde med borgerne.

Med budgetforlig for 2020 er det - under forudsætning af byrådets godkendelse af budget 2020 ved 2. behandling d. 30. oktober 2019 - politisk besluttet, at projekt Fælles Indsats gøres til en permanent indsats fra 2020. Dermed har Fælles Indsats ikke længere en tidsbegrænset projektstatus.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

Med baggrund i et stigende udgiftspres på voksen-handicapområdet vedtog Sundhedsudvalget den 15. august 2017 en handlingsplan for voksen-handicapområdet. Planen sigtede mod en flersidet indsats og indeholdt følgende hovedelementer:

●  Investering i opnormering på rådgiversiden med henblik på øget sagsopfølgning

●  Et ændret mindset - LEON (laveste effektive omsorgsniveau)

●  Øget dialog med Region Nordjylland og genforhandling af takster

●  Forsøg med indførsel af velfærdsteknologi

●  Benchmarking og fagligt fællesskab med andre kommuner

●  Kompetenceløft til rådgivergruppen

I forhold til førstnævnte - investering i en opnormering - valgte Rebild Kommunes direktion ved udgangen af 2017 at støtte en opnormering med to myndighedsrådgivere på voksenhandicapområdet via direktionens “investér-spar-pulje”. Konkret gik direktionen ind og støttede opnormeringen med 1 mio. kr. i 2018, hvorved voksen-handicapteamet kunne udvides fra fem til syv rådgivere i et år. Vurderingen var, at den indsats som opnormeringen gjorde mulig, ville kunne generere et mindreforbrug på 0,5 mio.kr. om året i årene 2018-2020. En sådan investeringsstrategi har været anvendt i en række kommuner og går overordnet ud på, at man ved at øge antallet af myndighedsrådgivere får bedre mulighed for opfølgning på eksisterende sager samt mere effektive visiteringer i nye sager.

Resultater af investeringsstrategien og forlængelsen heraf

I forbindelse med iværksættelse af investeringsstrategien blev der i første omgang udvalgt 30 konkrete sager, i forhold til hvilke det blev vurderet, at der kunne være et potentiale i at anlægge et særligt fokus. Sagerne blev fulgt fra primo 2018 og ved en opfølgning i sommeren samme år viste det sig - som det vil fremgå nedenfor - at indsatsen i høj grad havde båret frugt. Det blev af denne årsag, i forbindelse med budgetforhandlingerne i august 2018, besluttet, at afsætte midler til en forlængelse af investeringsstrategien i yderligere tre år. Forlængelsen skete med baggrund i følgende investeringsmodel:

I praksis er forlængelsen sket ved, at rådgiverne i voksen-handicapteamet har suppleret de første 30 udvalgte sager med yderligere 30 sager. I 2020 vil der blive udvalgt et særligt fokusområde, indenfor hvilket sagsantallet defineres nærmere. Fastlæggelsen af det specifikke fokusområde afventer øjeblikkeligt nogle strategiske overvejelser i afdelingen, men forventes fastlagt i november måned.

Kigger man lidt bag om tallene ses det, at der - på linje med tendensen på landsplan - har været en markant sag stigning indenfor voksen-handicapområdet. Dette betyder, at rådgiverne i afdelingen har skullet løse flere sager, hvilket i omfang svarer til én af de to tilførte ekstra rådgiverstillinger. Ydermere har afdelingen i nogle enkelte sager fået ekstern rådgivningsbistand ifm. flytningen af borgere til andre tilbud. Udgiften til disse rådgivningsydelser er først blevet konteret i 2019, selvom en stor del af indsatserne lå i 2018. Samlet rykker dette ved besparelsen år for år (jf. ovenstående tabel), men tilbage står dog, at investeringsplanen har vist sit værd ved ikke alene at opbremse, men også nedbringe udgifterne på området.

Kigger man således på de 60 sager, som er udvalgt til indsats og fokus i 2018 og 2019, er den økonomiske status pr. medio oktober 2019:

Som det ses, ligger de disponerede udgifter under det oprindeligt budgetterede beløb. De lavere udgifter ses desuden af den gennemsnitlige udgift pr. borger:

Kommende resultater.

Der er fra henholdsvis november og december 2019 besluttet og iværksat ændret indsats i fire konkrete sager, hvor resultatet endnu ikke er medregnet i ovenstående opgørelser. Disse fire sager vil udgøre en gevinst i 2019 på yderligere 200.000, og vil på helårsplan i 2020 medføre en yderligere reducering på 1.330.000. kr.

Overordnet synes investeringsstrategien således at bidrage positivt til styringen af økonomien på et område, der ellers er præget af udgiftspres. Ikke alene er det lykkedes at bremse udgiftsstigningen, der er tale om en egentlig gevinstrealisering.

Status på handlingsplanens øvrige punkter

Ovenstående leverer en status på den økonomiske handlingsplans hovedaktivitet - investeringsstrategien. I forhold til de øvrige punkter i handlingsplanen gives en overordnet status nedenfor. På et senere tidspunkt vil der blive redegjort mere fyldestgørende for de enkelte initiativer samt for planen som helhed.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.