Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Enhedslisten Rebild har anmodet om optagelse af punkt på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden vedrørende kravet om brug af frivillige nationale test på skolerne droppes fra skoleåret 2017/18:

"Enhedslisten Rebild foreslår at kravet om at bruge frivillige nationale test på skolerne i Rebild Kommune droppes fra skoleåret 2017/18.

Lad de frivillige nationale test i fremtiden blive frivillige redskaber i kommunens folkeskoler.

Vi mener ikke testene giver et retvisende billede af elevernes reelle faglige kompetencer. Forskning viser også, at disse former for test ikke fungerer som et pædagogisk redskab, der styrker elevernes udvikling. Test tager ikke højde for, at børn lærer på forskellig måde og i forskelligt tempo. Vi ønsker desuden en folkeskole, hvor der er mindre fokus på testresultater og mere fokus på elevernes generelle og personlige udvikling.

Vi mener, at skolerne skal have mulighed for at arbejde med eleverne og deres læring på de måder, som skolerne og lærerne ved virker.

Vi foreslår, at skolerne i Rebild Kommune får mulighed for at droppe de frivillige nationale test fra skoleåret 2017/18.

Vi synes desuden, at forslaget er et godt signal, der handler om at folkeskolen slippes fri fra den centrale styring fra Christiansborg.

 

Vi ønsker desuden en indledende drøftelse af følgende:

Ifølge Danmarks Lærerforenings blad Folkeskolen fremgår det, at tusindvis af bindende mål bliver vejledende.

Selvom det endnu er vanskeligt at se, hvad det præcis kommer til at betyde, ønsker jeg på vegne af Enhedslisten Rebild at Børne- og Ungdomsudvalget får en kort redegørelse af, hvilke muligheder, det giver os for at sætte skolerne, lærerne og pædagoger fri".

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Enhedslisten Rebild har anmodet om optagelse af punkt på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden vedrørende kravet om brug af frivillige nationale test på skolerne droppes fra skoleåret 2017/18.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Beredskabsplanen ved vold og seksuelle overgreb mod børn har gennemgået en redigering og opdatering (se bilag: tidligere + redigeret beredskab)

Beredskabet har gennemgået en tværfaglig revidering af fagpersoner fra Familiehuset, tandplejen,

sundhedsplejen, PPR og myndighed. Derudover har forvaltningens jurist tilrettet og godkendt beredskabet.

Ændringerne består hovedsageligt af sproglig skærpelse og tydeliggørelse af procedurer samt tilføjelse af læsevenlige oversigter.

Det reviderede beredskab vil være at finde på kommunens hjemmeside.

Resume

Sagen afgøres i Børne- og Ungdomsudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0