Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der er et forventet merforbrug for særlige dagtilbud på ca. 6,1 mio. kr. inklusiv overført merforbrug fra regnskab 2016, mens der er et forventet merforbrug på ca. 1,1 mio. kr. på specialundervisning.  

Samlet set er der p.t. et forventet merforbrug på lidt mere end 7,2 mio.kr.

Sagsfremstilling

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud og specialundervisning er et bud på, hvordan regnskabet for 2017 ender på de to områder samlet set.

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år (senest har der været i maj).

Disponeringsregnskabet for oktober 2017: 

Tilbudstype

Antal børn i oktober

Disponeret udgifter (i mio. kr.)

Specialtilbud

5 børn

3.431.157 

Støtte i egne børnehaver

 11 børn

2.261.292 

Samlet disponering

5.692.450

Budget

2.081.300

Merforbrug indeværende år

3.611.150

Overført merforbrug fra 2016

2.498.999

Samlet forventning til 2017 inklusiv overførsel fra 2016

6.110.149

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler/dagbehandlingstilbud.

Med den nye tildelingsmodel, der trådte i kraft 1. august 2017, er midlerne til specialundervisning for skolernes egne elever (i kommunens specialklasser) lagt ud til skolerne. Det Centrale Visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler (opholdssteder med integreret undervisning), Institutionen i Rold Skov, Læringscenter Himmerland samt specialskoler og specialklasser udenfor kommunen.

Nedenstående tabel viser en oversigt over det samlede budget, samt hvordan midlerne fordeles jf. visitationerne på området, ultimo oktober måned.

Det forventede merforbrug på specialundervisning forventes pt. at være på lidt mere end 1,1 mio. kr., hvilket er ca. 0,5 mio. kr. mere end ved disponering i september. Stigning er spredt på alle tiltag.

Nedenstående graf viser en oversigt over udviklingen i antal elever i de forskellige specialtilbud fra januar-oktober 2017.

 

(Tilbud med mindre end 2 elever er ikke medtaget)

Der er netop igangsat en analyse af udgifterne til vidtgående specialundervisning, som forventes færdig til næste møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 6. december 2017

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud viser et forventet merforbrug på ca. 3,6 mio. kr. i indeværende år og et overført merforbrug på lige knap 2,5 mio. kr. fra regnskabet i 2016.

Disponeringsregnskabet for specialundervisning viser et forventet merforbrug på lidt mere end 1,1 mio. kr. i indeværende år.

Disponeringen skal tages med forbehold, da der fortsat kan ske ændringer resten af året.

Samlet set er der p.t. et forventet merforbrug på lidt mere end 7,2 mio. kr. for særlige dagtilbud samt specialundervisning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et regnskabsresultat tæt på 0 kr.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2017 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der i år et budget på 67,4 mio. kr. inklusiv overført mindreforbrug fra regnskab 2016 på 1 mio. kr.

Der er pr. oktober disponeret nettoudgifter på samlet 66,5 mio. kr. Dermed er der knap 1 mio. kr. tilbage af budgettet til at dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført en forventet stopdato og tæller kun med frem til forventet ophør. Afgang af disponerede udgifter vil derfor kun komme ved ophør før forventet stopdato.

I forhold til seneste opgørelse er de disponerede udgifter steget med 2 mio. kr. Forventet tilgang for resten af året er nedskrevet med tilsvarende beløb.

Ændringerne omfatter følgende:

Tilgang: +1,9 mio. kr. fordelt på 34 nye indsatser

Afgang: -0,5 mio. kr. på 10 indsatser

Ændringer i eksisterede: +0,6 mio. kr. fordelt på 54 indsatser

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og ungdomsudvalget.

Der er pr. oktober disponeret 66,5 mio. kr. af budgettet på 67,4 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2016 på 1 mio. kr. Dermed er der knap 1 mio. kr. tilbage til tilgange og ændringer af indsatser resten af året. På nuværende tidspunkt forventer Center Familie og Handicap en tilgang som matcher restbudgettet og dermed forventes et regnskabsresultat tæt på 0 kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0