Kvalitativt ledelsestilsyn på socialområdet børn og unge, april måned 2017
I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016 - se bilag), udarbejdes det konkrete ledelsestilsyn april 2017. Sagsudsnittet på Socialområdet er 10 sager, der er udvalgt fra følgende kriterier:
· Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
· Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
· Sagsudsnittets skal supplere det kvantitative og belyse den samlede arbejdsindsats i sagsarbejdet
Det kvalitative ledelsestilsyn på socialområdet børn og unge sker ud fra Deloittes skabelon - se vedhæftede bilag.
Ledelsestilsynet omfatter sager fra to af de tre teams:
Børneteam - §50, §52, børnesamtale, handleplan, opfølgning.
Ungeteam - §50, §52, §76, børnesamtale, handleplan og opfølgning.
Resultatet af ledelsestilsynet viser denne gang, at den allerede opnåede kvalitet i sagsarbejdet fastholdes på trods af en signifikant stigning i den samlede produktion (sagstal, afsluttede BFU). Sagerne er rettidigt fulgt op og de børnefaglige undersøgelser udarbejdet indenfor de 4 måneder. Beskrivelser og vurderinger er adskilt og det fremgår tydeligt, hvorfra informationerne stammer.
Der er dog opmærksomhedspunkter, hvor der er skal ske en konkret udvikling/forbedring:
· Målene i handleplanerne skal være mere konkrete (og målbare).
· Målene i handleplanerne skal være tidsafgrænsede.
· Fortsat fokus på tydeligere kriterier for målopfyldelse – altså hvornår er målene nået?
· Skriftligt og mundtligt samtykke skal fremgå klart og tydeligt i sagerne.
Ovenstående er allerede en del af den daglige sparring og i fokus på teammøderne. Funktionsleder Jesper Jensen vil sammen med faglig koordinator gennemføre individuel sagsgennemgang (maj/juni 2017) med rådgiverne i alle tre teams på Familieområdet, og ovenstående vil være i fokus ved denne gennemgang.
Der er ligeledes aftalt undervisning af rådgiverne af forvaltningens jurist og borgerrådgiver, ligesom der arbejdes på at udvikle og gennemføre et samlet kompetenceløft af rådgivergruppen under temaet ”Et styrket myndighedsarbejde”.
Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet børn april 2017
I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for april 2017 på handicapområdet med kontrol af 5 sager.
Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:
· Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
· Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
· Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger
Det kvalitative ledelsestilsyn i børnehandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon - se vedhæftede bilag.
Det primære fokusområde i april 2017 handleplaner.
På børneområdet er der udvalgt 5 sager. Alle sager er valgt med udgangspunkt i Servicelovens § 52.3.5 og Servicelovens § 84.
BFU/BHU (børnefaglig undersøgelse/børnehandicapudredning):
Generelt er udredningerne af en høj kvalitet. Ledelsestilsynet viser, at der arbejdes grundigt med dokumentationen i de sager, hvor BFU/BHU er af nyere dato. Der er tale om grundige og gennemarbejdede udredninger og analyser i sagerne. Udredningerne bygger på samtaler med forældre, ligesom der er indhentet lægefaglig dokumentationer og udtalelser fra bo- og eller aflastningstilbud. Den brede informationsafdækning er med til at sikre en ensartet tilgang og sagsbehandling.
Handleplaner:
Handleplanerne er generelt set gode. Både mål og indsatsmål er tydelige og angiver retning for indsatserne og er dermed med til at sikre det fortsatte udviklingsarbejde for barnet. Der skal fremadrettet sættes fokus på varigheden af det enkelte mål. Det er ikke tydeligt, hvornår et mål forventes afsluttet. I flere sager er der tale om perioder med aflastning for det enkelte barn samme sted i flere år, med fare for at handleplanerne let blive ”copy paste” fra tidligere år.
Afgørelser og serviceniveau:
I sagerne findes velbeskrevne afgørelser om den aktuelle foranstaltning. Begrundelserne for afgørelsen er kortfattede og konkrete.
Opfølgning:
I alle sager der fulgt rettidigt op.
Kommunens generelle serviceniveau er overholdt i samtlige sager
For at sikre forbedringer af de områder, hvor ledelsestilsynet viser behov, laves opfølgning som følger:
· Den enkelte sag drøftes med rådgiveren med fokus på individuelle læringspunkter.
· Læringspunkterne anvendes til samlet læring og udvikling i børnehandicapteamet. Tages med på teammøde