Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at kvalitetsstandarden godkendes med de indskrevne ændringer.

Sundhedsudvalget, 16. august 2016, pkt. 93:

Godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Hjemmehjælpskommissionen anbefalede i 2013, at aldersgrænsen for de forebyggende hjemmebesøg skulle ændres fra 75 til 80 år. Baggrunden for dette var, at der siden de forebyggende hjemmebesøg blev indført i 1996, er sket en markant forbedring i funktionsniveauet blandt de ældre mellem 75 og 80 år. Kommissionen anbefalede, at de frigjorte ressourcer skulle målrettes til borgere i aldersgruppen 65-79 år, der har særligt behov for en forebyggende indsats.

Nu er dette vedtaget som lovgivning. Derfor skal kommunen ophøre med at tilbyde besøg til alle i aldersgruppen 76-79 år, hvis der indenfor den økonomiske ramme skal være mulighed for at iværksætte en indsats for de 65-79-årige i særlig risiko. Borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem eller i plejebolig, er fortsat undtaget fra ordningen.

Som en del af lovgivningen vil Sundhedsstyrelsen udarbejde en vejledning til, hvordan kommunerne kan identificere de borgere, der er risikogruppen. Vejledningen forventes at foreligge ultimo 2016 og udarbejdes på baggrund af Sundhedsstyrelsens håndbog til kommunerne ”Forebyggelse på ældreområdet”(2015), hvor de primære risikofaktorer vurderes at være, når ældre

  • mister samlever eller ægtefælle
  • har en alvorligt syg samlever eller ægtefælle
  • forlader arbejdsmarkedet
  • udskrives fra sygehus
  • afslutter rehabiliteringsforløb
  • mænd lever alene
  • har anden etnisk baggrund end dansk
  • har kort uddannelse eller kort erhvervserfaring

Indtil vejledningen foreligger sammen med erfaringer med andre kommuner, foreslås det, at de 65-79-årige i risikogruppen opspores ved følgende indsatser:

  • Oplysning til alle 65-årige om ordningen indeholdende et selvevalueringsskema, som kan anvendes til at vurdere, om man er i målgruppen for at bede om et forebyggende hjemmebesøg
  • Sorgbesøg tilbydes til alle, der mister en samlever eller ægtefælle
  • Tilbud om besøg til borgere med særligt mange indlæggelser eller særlige typer af indlæggelser
  • Tilbud om besøg til borgere, der afslutter forskellige typer rehabiliteringsforløb
  • Tilbud om besøg til borgere, som forskellige afdelinger i kommunen vurderer, har behov for et forebyggende hjemmebesøg

Kommunen kan vælge at tilrettelægge ydelsen til den nye målgruppe på forskellige måder, blandt andet som gruppe- og holdydelser. Indtil videre foreslås det, at ydelsen til risikogruppen er et forebyggende hjemmebesøg af samme type som hidtil, dog med mulighed for hyppigere opfølgning end det sædvanlige år.

Kvalitetsstandarden skal godkendes årligt. Ved næste godkendelse vil der foreligge vejledning og erfaringer fra andre kommuner, som kan danne baggrund for eventuelle ændringer af indsatserne.Økonomi
Lovgivningen er udgiftsneutral for kommunerne. Dette betyder, at den besparelse, der er ved ikke at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle i aldersgruppen 76-79 år, anvendes til de 65-79-årige i særlig risiko. I Rebild drejer dette sig om ca. 400 besøg årligt, svarende til en tredjedel af alle besøg. Af de 400 besøg vurderes ca. en tredjedel at skulle anvendes til borgere i aldersgruppen 76-79 år, der er i særlig risiko. Dette betyder, at der vil være omkring 260 besøg til rådighed til borgere i aldersgruppen 65-74 år i særlig risiko. Forvaltningen indstiller:
At Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarden i høring hos Ældrerådet Sundhedsudvalget, 7. juni 2016, pkt. 79:

Godkendt som indstillet.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af Ældrerådets høringssvar er der foretaget enkelte sproglige ændringer i kvalitetsstandarden. Derudover er det er tilføjet, at 65-årige som en del af tilbuddet inviteres til et arrangement med fokus på en sund og aktiv overgang fra arbejdsliv til pensionstilværelse. Dette tilbud eksisterer allerede, men nævnes nu i kvalitetsstandarden. Ældrerådets høringssvar og forvaltningens bemærkninger hertil kan læses i bilaget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.På baggrund af Hjemmehjælpskommissionens rapport fra 2013 har Folketinget vedtaget ny lovgivning om forebyggende hjemmebesøg. Loven ændrer målgruppen, således at det nu kun er alle borgere på 75 år og 80+, der skal tilbydes et årligt besøg. Tidligere var det alle borgere i aldersgruppen 75+. De ressourcer, der frigives, skal kommunerne bruge på at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til 65-79-årige, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation.

Kvalitetsstandarden har været i høring i Ældrerådet, og indstilles nu til godkendelse med nogle mindre ændringer.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler at orienteringen tages til efterretning.

Sundhedsudvalget, 16. august 2016, pkt. 96:

Godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

I Budget 2016 er der afsat 200.000 kr. til Borgerbudget; Sundhed for pengene" under sundhedsudvalgets budget. I overslagsårene er der ikke afsat midler.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune igangsatte i 2015 forsøgsprojektet; Borgerbudget "Sundhed for pengene" som byrådet afsatte 200.000 kr. til på Budget 2016. Projektet gennemføres efter stort efter samme model som forsøgsprojektet. Projektet er justeret i forhold til forlængelse af projektperioden og udvælgelse af lokalområder.

Tre lokalområder; Blenstrup, Haverslev og Rørbæk har hver modtaget 65.000 kr. til sundhedsfremmende aktiviteter. Forvaltningen har foretaget en midtvejsevaluering i juni 2016. Midtvejsevalueringen er foretaget på baggrund af interviews med styregrupperne i de tre lokalområder.

Resultatet af midtvejsevaluering

Styregrupperne i de tre lokalområder har grebet processen forskelligt an, men de har alle lagt et stort arbejde i at engagere og motivere deres medborgere til at deltage aktivt i processen. Lokalområderne har efter de modtog pengene på forskelligvis informeret og inviteret til deltagelse blandt andet med husstandsomdelt løbeseddel, opslag ved købmand, skole og institutioner, Facebook og presseomtale i lokalaviserne. Der var været holdt borgermøder med ca. 25-50 fremmødte, hvor deltagerne er blevet informeret om Borgerbudget "Sundhed for pengene" og har haft mulighed for at komme med projektideer. Lokalområderne har holdt afstemning om hvilke projekter, der skulle prioriteres og gennemføres. Alle tre lokalområder er i gang med at gennemføre de valgte projekter og aktiviteter.  

De valgte projekter og aktiviteter i de tre lokalområder

I Haverslev valgte de ca. 20 fremmødte til afstemningsmødet at tilpasse de ti indkomne projektforslag, så der blev penge til alle projekterne:

  • Gå dig glad. Arrangement med fælles gåture
  • Skater ramper ved skolen/hallen
  • Madklub for mænd, der gerne vil lære at lave sundere mad
  • Fritidslokale. Inventar til lokale i hallen til brug for byens borgere
  • Litteraturklub. Læsning og diskussion af udvalgte bøger
  • Sundhedsuge 38. Hele byen aktiveres i sundhedens tegn
  • Vild med dans. Dans og hygge for voksne i alle aldre
  • Byens seniorer. Socialt samvær omkring "jobs" i byen fx. renovering af byens bænke
  • Foredrag og fællesspisning med diætist Mette Pilegaard
  • Foredrag og fællesspisning med Hans Thorup - Det gode liv.

Rørbæk holdt afstemningsmøde kombineret med et foredrag, hvor ca. 50 deltog. Ud af ni projektforslag blev følgende fem projekter valgt:

  • Rørbæk løbet + fælles løbetræning  
  • Fællesspisning til byfest med temaet; "sund mad"
  • Foredrag om sundhed og stress med Karen-Marie Lillelund 
  • Madlavning for mænd 
  • Mødested for byens unge. Indkøb af inventar og underholdning fx bordfodbold.

Blenstrup holdt afstemning i forbindelse med deres årlige "Majbøg fest", hvor 142 stemte. Ud af otte projektforslag blev følgende seks projekter valgt.

  • Musik/cirkusprojekt for alle 0-4 årige børn i Valhalla - dagplejere og private
  • Udendørs levende lørdag i idrætsugen
  • Indkøb af refleksbånd/-snappere
  • Et arrangement for 50 +, med en ”sund tallerken ” og underholdning af gårdsangerne Lea og Peter
  • Foredrag med TV-lægen Peter Qvotrup Geisling med fokus på stress
  • Mad og livsstil - En foredragsrække om motivation, livsstil, sundhed, vaner og madkultur, måltidssammensætning, fysisk aktivitet, madglæde, kræsenhed.

Hovedkonklusioner fra interviews

På baggrund af interviews i de tre lokalområder kan der drages følgende konklusioner:

  • Kommunens informationsmøde fungerer fint. Inspiration fra sidste års vindere er godt, både i forhold til hvad de har gjort for at samle folk og hvilke projekter de har fået ud af det.
  • Der er tilfredshed med den lille ceremoni - pengeoverrækkelsen. Højtideligt og et godt startskud. Fint med pengesæk og holdfoto, der kan bruges til at udbrede kendskabet.
  • Beløbet har en passende størrelse. Projekterne behøver ikke at være dyre for at sætte gang i fællesskabet og aktiviteter. Pengene bliver meget mere værd.
  • Teamet; "Sundhed" og de få regler har skabt kreativitet og energi.
  • Den lokale proces omkring borgerbudget har fået nogle nye personer ind i fællesskabet, som normalt ikke deltager i de lokale arrangementer eller som er relative nye i lokalområdet. Den har været med til at viden deles på tværs af foreninger og aktive.
  • Nogen af de projektideer, som er sorteret fra, realiseres på anden vis, fordi folk har snakket sammen.
  • Tidsplanen ønskes ændret. Enten en længere projektperiode - gerne frem til sommerferien det efterfølgende år eller at projektperioden følger kalenderåret, så de "mørke måneder" kan bruges til forberedelse af det lokale borgerbudget.

PR og kommunikation

Der har været presseomtale i Nordjyske og lokalaviserne af Borgerbudget; ”Sundhed for pengene” ved flere arrangementer. Rebild Kommunes og Center Sundheds facebooksider har været benyttet flere gange til at fortælle om aktuelle aktiviteter. Der er oprettet en hjemmeside www.rebild.dk/sundhedforpengene med information om projektet og de lokale borgerbudgetter.

Samlet vurdering

Det er ikke muligt, at måle på den sundhedsmæssige effekt af de lokale sundhedsfremmende aktiviteter. Men det er forvaltningens opfattelse, at for et forholdsvis beskeden beløb, skaber processen med borgerbudgettering værdi for lokalområderne. Det skaber engagement og aktivitet og bidrager til nye fællesskaber i lokalområderne. Forvaltningen anbefaler på baggrund af resultaterne:

  • At projektet, Borgerbudget; "Sundhed for pengene" videreføres i 2017 med samme tema.
  • At udvælgelsen af tre nye lokalområder sker efter samme koncept som i år, hvor 14 lokalområder havde mulighed for at søge. De seks lokalområder, som har modtaget 65.000 kr. enten i 2015 eller 2016, prioriteres lavest.
  • At tidsplanen ændres, så informationsmødet og frist for ansøgning sker inden udgangen af 2016 og pengeoverrækkelse i januar 2017. De tre nye lokalområder får hele 2017 til at gennemføre deres lokale proces og aktiviteter.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.Byrådet afsatte 200.000 kr. på Budget 2016 til at videreføre projektet; Borgerbudget "Sundhed for pengene". Tre lokalområder har hver modtaget 65.000 kr. til sundhedsfremmende aktiviteter. Forvaltningen har foretaget en midtvejsevaluering som fremlægges til orientering.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0