Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Arena Rebild arbejder på en udskiftning af lys til LED. Hallernes bestyrelse anmoder nu om lov til at optage et energilån, samt kommunal garanti til dette lån, i forbindelse med projektet.

Projektet omfatter udskiftning af lys til LED lys, inkl. armaturer og nødvendige reguleringer i tre haller: Arena Himmerland (gammel hal), Støvringhallen og Stensbohallen. Ved at udskifte lyskilderne med LED lys, kan der opnås en væsentlig energibesparelse på cirka 141.000 kr. årligt, på basis af en 500.000 kroners investering. Dermed opnås en tilbagebetalingstid på cirka 3 år. Hallens bestyrelse har selv estimeret 5 år, når renter regnes med. Hallen anmoder derfor om et lån med en løbetid på 5 år.  

Materiale omkring projektet er vedlagt som bilag, inkl. beregning vedr. energibesparelse. Endvidere er vedlagt vedtægter og regnskaber 3 år tilbage. Driftsbudgetter for de kommende 3 år. Relevant referat fra bestyrelsen m.v.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Arena Rebild arbejder med en plan for udskiftning af lys til LED. Hallernes bestyrelse anmoder nu om lov til at optage et energilån, samt kommunal garanti til dette lån, i forbindelse med projektet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Allan Busk og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen .

Indstilling

Forvaltningen indstiller

at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at lokalplan 296 og kommuneplantillæg 22 vedtages.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. september 2016, pkt. 168:

Godkendt som indstillet.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende mellem Jyllandsgade, Industriparken og den østlige stikvej til Industriparken i Haverslev. Planen erstatter en del af lokalplan 246. Området er på ca. 11.800 m2 bestående af Industriparken 1, 3 og 5, hvor der er en udvalgsvarebutik for hobby- og gaveartikler på ca. 570 m2. en grillbar på ca. 50 m2 og en erhvervsejendom på ca. 500 m2.

Udvalgsvarebutikken ønsker at udvide med 108 m2 og erhvervsejendommen Industriparken 5 ønsker at lave lagersalg i bygningen.

Resten af lokalplan 246 berøres ikke af ændringerne.

Kommuneplan 2013 har udlagt området til detailhandel for særlig pladskrævende butikker.

Kommuneplantillæg 22 åbner op for, at udvalgsvarebutikker kan etableres i området.

Planerne fremlægges til endelig vedtagelse.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Lokalplan 296 og kommuneplantillæg 22 fremlægges til endelig vedtagelse.

Beslutning

Udsat på fremlæggelse af skitseprojekt.

Allan Busk og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen .

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at lokalplan nr. 83 aflyses for ejendommen Østervænget 11A efter planlovens § 33, stk. 2.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. september 2016, pkt. 166:

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Ole Frederiksen, Thomas Simoni Thomsen og Jeppe Ugilt ønskede at godkende aflysningen af lokalplan nr. 83 som indstillet.

Morten Lem og Allan Busk ønskede ikke på det foreliggende grundlag at godkende aflysningen af lokalplan nr. 83.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0