Teknik- og Miljøudvalget, Byrådet

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter

• at to lokalplanansøgere for privatejede boligområder tilbydes at kunne levere bygherrelokalplaner i 2024
• at sagen sendes til Økonomiudvalget til orientering

Der er fortsat ansøgere, som efterspørger muligheden for at kunne levere et lokalplanudkast for at fremme processen om deres lokalplanansøgning. Det er forvaltningens vurdering, at udarbejdelse af selve lokalplanudkastet udgør en beskeden del af lokalplanprocessen.

Tidsrøvere i lokalplanlægningen
Forvaltningen har gjort status på fire afsluttede eller igangværende lokalplaner for at undersøge, hvor tidsrøverne er i sagsbehandlingen. I de planer skyldes et længere tidsforbrug ændring af politisk beslutning, forhandling om jordkøb, dialog om lokalplanens indhold, behov for yderligere kvalificering inden udarbejdelse af lokalplanudkast og forhandlinger med Miljøstyrelsen for at undgå statslig indsigelse.

Derudover er der bundne processer i form af politiske behandlinger og offentlig høring, som tager tid. Det er forvaltningens vurdering, at en lokalplan tager 8-12 måneder, fra planen er fuldt kvalificeret, til den er endeligt vedtaget. Den periode dækker over udarbejdelse af lokalplanudkastet, klargøring til politiske behandlinger, offentlig høring og opfølgning på høringssvar.

Forvaltningen har også kigget nærmere på tre af de lokalplaner, hvor ansøger ændrer væsentligt i ønsket indhold, og hvor lokalplanprocessen dermed udskydes eller går i stå. Når det sker, bliver lokalplanlæggerens ressourcer som regel disponeret til andre opgaver. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er tid til at gribe sagen, når bygherre er klar til at starte processen op igen. Det kan også forekomme, at projekterne bliver mere omfattende eller har ændret karakter fuldstændigt. Konkret er lokalplaner blevet udskudt eller gået i stå som følge af, at der ikke underskrives en fraskrivelseserklæring, at der ikke sker afklaring af stier, at der ændres mening med hensyn til vandhåndtering, at den igangsatte lokalplan udvides geografisk eller udvides med nye anvendelser. I de tilfælde kan der være behov for at udskyde processerne, fordi der enten er behov for at afstemme nyt indhold politisk, eller fordi lokalplanlæggerens ressourcer er disponeret anderledes.

Erfaring med bygherrelokalplaner
Lokalplaner for VE-anlæg og visse tekniske lokalplaner udarbejdes som regel som bygherrelokalplaner, hvilket betyder, at bygherren leverer udkastet og kan koordinere lokalplanen med miljøvurdering og miljøkonsekvensvurdering. Dette gælder også for lokalplanen for Nørager Mejeri. Boliglokalplaner udarbejdes sjældent som bygherrelokalplaner på grund af de komplekse hensyn, der skal tages til disponering og sammenhæng med naboområder. Dog er der gjort en undtagelse med Høje Støvring etape 3. Evaluering heraf blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget d. 13. januar 2021, punkt 10.

Forvaltningen oplever, at bygherrelokalplaner stadig er tidskrævende, især fordi skriveprocessen er en lille del af hele lokalplanprocessen. Bygherrelokalplaner er fortsat Rebild Kommunes lokalplaner, og i sidste ende skal byrådet kunne stå inde for indholdet. Dermed har lokalplanlæggeren fortsat en stor rolle i hele processen. Planlæggeren kan have sværere ved at opdage mangler i plangrundlaget, når det ikke er udarbejdet af planlæggeren selv.

Koordineringen mellem forvaltningen og rådgiveren går ikke altid gnidningsfrit. Det kan være lige fra, at der ikke følges op på rettelser, at forvaltningens deadlines ikke overholdes til, at bygherre og rådgiver ikke har aftalt indhold og proces.

Ved at give mulighed for at fremme lokalplanansøgninger ved bygherrelokalplaner er det væsentligt at have for øje, at det medfører et øget ressourcetræk i flere centre. Flaskehalse kan opstå, fordi der ikke er ledige lokalplanlæggere, der kan følge processen og i øvrige centre, hvor der ikke nødvendigvis er afsat ressourcer til ekstra faglige vurderinger og udarbejdelse af f.eks. ekstra spildevandstillæg.

Samlet set er det dermed vurderingen, at bygherrelokalplaner ikke nødvendigvis giver flere færdige lokalplaner, fordi der fortsat er mange dele af processen, der involverer forvaltningens ressourcer bredt set.

For at indfri det politiske ønske om at afprøve, om bygherrelokalplaner kan optimere ressourceforbruget, foreslår forvaltningen, at der i år gives tilbud til to lokalplanansøgere om at levere et lokalplanudkast. Forvaltningen foreslår, at tilbuddet gives til ansøgere om boliglokalplaner for privatejede områder for at få flere erfaringer med den type planer. Med henvisning til sagen om ”Status på lokalplanlisten”, anbefaler forvaltningen, at tilbuddet gives i denne rækkefølge:

1. Bundgårdsminde etape 2 (De er stillet i udsigt, at lokalplanudarbejdelsen går i gang omkring sommeren 2024, når den er fuldt kvalificeret)
2. Cirkelslaget etape 2, Øster Hornum (De er rykket frem til 2024, fordi Højdedraget 7 i Støvring ikke forventes at komme i udbud før tidligst i slutningen af 2024)

Hvis en af de lokalplaner, der forventes igangsat i 2024 trækker sig, giver det mulighed for, at Hedevej, Terndrup også kan blive tilbudt at lave en bygherrelokalplan i 2024. Den ville ellers først kunne forvente opstart i 2025.

Hvis ingen af lokalplanansøgerne takker ja til tilbuddet, anbefaler forvaltningen, at forsøget genoptages i 2025, så der kan indhentes erfaring.

Forsøget med bygherrelokalplaner vil imidlertid betyde, at Højdedraget 7 og Hobrovej 4 (aflastningsområdet) og andre kommunale lokalplaner ikke kan udarbejdes i år, selvom grundene udbydes til salg.

Ingen bemærkninger

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at udkast til høringssvar til støjhandlingsplanen sendes til Vejdirektoratet.

”Støjhandlingsplan for statens veje 2024 – 2029” er sendt i offentlig høring frem til den 26. juni 2024.

I støjkortlægningen indgår ca. 3.800 km statsveje, og det opgøres, at ca. 117.000 boliger langs disse veje er støjbelastet med over 58 dB, og ud af disse er ca. 11.000 boliger belastet med støjniveauer over 68 dB.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger er fastsat til 58 dB, og en bolig betragtes som støjbelastet, når vejstøjniveauet overstiger denne værdi.

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat midler til en støjpulje på 3,7 mia. kr. i perioden 2022-2035. Puljen skal primært gå til støjskærme i særligt støjbelastede områder langs statsvejene. Derudover nævnes ”mulighed for kommunal medfinansiering til støjskærmsprojekter, hvor kommuner selv ønsker at bidrage til projekterne.”

De støjskærmsprojekter, som indgår i planen til udmøntning 2024-2027, vurderes at reducere antallet af støjbelastede boliger med ca. 3.100. Det fremgår ikke, hvad udgifterne for projekterne er eller hvor stor en del af den samlede pulje, som er disponeret.

I støjhandlingsplanen er områder som er særligt støjbelastede udpeget til at indgå i en prioritering af støjskærmsprojekter. I alt er 142 områder udpeget, og 97 områder er omfattet af projekter i infrastrukturplan 2035. Metoden til udpegning af særligt støjbelastede boligområder er ikke ændret væsentligt i forhold til den forrige plan, og der er ikke udpeget projekter i Rebild Kommune.

Kriteriet for udpegning af et boligområde som ”særligt belastet” er, at mindst én bolig er belastet over 65 dB, samt mindst yderligere 4 boliger er belastet over 63 dB.

I Rebild Kommune er et område langs Løgstørvej udpeget som særligt støjbelastet, men området indgår ikke i den videre undersøgelse om prioritering af midler ”da boligerne ligger langs en vej, hvor der er direkte udkørsler til vejen fra ejendommene”, hvorfor det teknisk ikke er muligt at etablere støjskærme med ubrudte forløb.

Der er ikke udpeget særligt belastede områder som følge af støj fra motorvejen. Kortlægningen viser dog, at der er en del boliger i den nordlige del af Støvring, som har støjniveauer mellem 58 og 63 dB.

Der har tidligere været henvendelser om støjgener fra borgere i dette område, hvilket resulterede i, at borgmesteren i 2020 skrev til transportministeren om problemet. I ministerens svar oplyses, at ”boligerne langs E45 i Rebild kommune ikke er støjbelastede i en sådan grad, at de udløser en udpegning i støjhandlingsplanen. I 2021 igangsættes en ny landsdækkende støjkortlægning, som skal være grundlaget for en ny opdateret støjhandlingsplan. I forbindelse med dette arbejde vil Vejdirektoratets prioriteringer blive revideret.”

Udpegningskriteriet i den nye støjhandlingsplan vurderes ikke at være ændret fra den forrige plan.

Støjhandlingsplanen kan findes her: https://www.vejdirektoratet.dk/tema/naar-trafikken-stoejer#1

I udkast til høringssvar (se bilag 1) tilkendegives, at indsatsen for at nedbringe generne fra trafikstøj værdsættes men, at planen ikke løser hele problemet, og at der også fremadrettet bør afsætte midler til støjreducerende projekter. Der anmodes om, at støjreducerende tiltag langs motorvejen ved Støvring nord prioriteres. Der stilles spørgsmål, om kommunerne ved medfinansiering kan få del i puljemidlerne, og der stilles spørgsmål til udpegningsmetoden.