Rebild Kommunes lokale servicemål for byggesagsbehandling blev fastsat i 2013 med kortere sagsbehandlingsfrister end de nationale servicemål, som blev indført i 2015. Efterfølgende er kravet om lokale servicemål udgået af byggeloven, hvilket gør de lokale servicemål overflødige. De nationale servicemål bruges i den tværgående benchmarking af landets kommuner og offentliggøres årligt af Kommunernes Landsforening (KL), mens de lokale mål kun har intern anvendelse.

I 2024 traf forvaltningen afgørelse i 173 byggesager ansøgt via Byg og Miljø-systemet. Heraf blev 117 sager (68%) behandlet inden for de nationale servicemål, mens kun 58% blev behandlet inden for de lokale servicemål.

De nationale servicemål er:

• 40 dage for mindre komplicerede byggesager.
• 60 dage for mere komplicerede byggesager.

Servicemålingerne er baseret på sagsbehandlingstiden fra en sag registreres som "fuldt oplyst," til der træffes afgørelse. Nogle sager, som fx godkendelser af arrangementer, midlertidige overnatninger og stikprøvekontroller, er undtaget fra servicemålene, men bidrager stadig til forvaltningens arbejdsbyrde.

For at imødekomme servicemålene arbejder forvaltningen med flere tiltag, herunder:

• Øget digitalisering, fx administrative robotter og elektroniske blanketter.
• Forhåndsdialog og mulighed for at booke byggesagsbehandlere.
• Styrkelse af bemandingen med fokus på byggesagsbehandlingsrelateret lovgivning.

Forvaltningens anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Rebild Kommune fremover alene anvender de nationale servicemål. Dette understøtter sammenlignelighed i benchmarking på tværs af kommuner og letter formidlingen af mål og resultater.

Se bilag for opsummering af nøgletal for servicemål.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byråd anbefaler:

-  At Rebild Kommune fremover alene anvender de nationale servicemål for byggesagsbehandling.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Terndrup Fjernvarme ønsker at elektrificere varmeforsyningen og har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at etablere en 2,6 MW varmepumpe og 10 MW elkedel. Ved etablering af disse anlæg kan varmeværket dække hele varmebehovet i forsyningsområdet med elforbrugende varmeproduktionsanlæg. Varmeværket er vist på bilag 1.

Varmepumpen og elkedlen vil erstatte varmeproduktionen på de halmfyrede kedelanlæg, og derved vil Terndrup Fjernvarme få mulighed for at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, såsom vind og sol, til at producere varme. Med den nuværende akkumuleringskapacitet på 2.500 m3 kan Terndrup Fjernvarme anvende strøm, når elnettet er mindst belastet, f.eks. om natten og/eller når der er ”overløb” fra vindkraftproduktionen.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlægget, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. Se bilag 2 for varmeprojektforslaget.

I projektforslaget er samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomien sammenlignet med, hvis varmeproduktionen fortsætter med de eksisterende produktionsanlæg.

Samfundsøkonomi

De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 19 mio. kr. ekskl. moms over 20 år.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser en selskabsøkonomisk besparelse på ca. 840.000 kr. pr. år ekskl. moms over en 15-årig periode ved at udføre projektet. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Ud fra beregningerne skal kapitalomkostningerne stige med over 9.500.000 kr. før projektet ikke vil resultere i besparelser. Dette betyder, at projektets selskabsøkonomi er meget robust.

Forbrugerøkonomi

Terndrup Fjernvarme har ca. 636 forbrugere (målere). Den selskabsøkonomiske besparelse vil komme alle værkets forbrugere til gode.

Miljø

Varmepumpen vil fortrænge varmeproduktion på de to biomasseanlæg, som i forvejen er CO2 neutrale, hvilket vil give en lettere øget CO2 belastning ved varmepumpeprojektet.

Til gengæld vil varmepumpeprojektet reducere en række øvrige emissioner markant. På trods af, at projektet har flere CO2 emissioner, vil det samlet have de laveste samfundsøkonomiske emissioner.

Høring

Der er foretaget en høring af projektforslaget til de berørte forsyningsselskaber. Der er kommet et høringssvar fra N1, der ikke har bemærkninger til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender varmeprojektforslaget endeligt.

Teknik- og Miljøudvalget