Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at der udpeges repræsentanter til den politiske forankringsgruppe for sundhedsaftalen i klynge Syd.

Sundhedsudvalget, 10. marts 2015, pkt. 41:

Sundhedsudvalget udpegede Annette Søegaard og Jeanette Sagan.Fraværende:
Henrik Christensen

Økonomi

Ingen bemærkninger 

Sagsfremstilling

Sundhedsaftalerne med Region Nordjylland har hidtil været fulgt lokalt af en politisk styregruppe i hver kommune, bestående af bl.a. to kommunale og to regionale politikere. I Rebild Kommune har formanden for Sundhedsudvalget og formanden for børne- og ungeudvalget været udpeget til den politiske styregruppe. Den politiske styregruppe har haft som primær opgave at følge op på den bilaterale sundhedsaftale, dvs. aftaler kun indgået mellem Rebild Kommune og regionen. Det følger imidlertid af reviderede regler for indgåelse af sundhedsaftaler, at der fremover alene skal være én sundhedsaftale i hver region.

I sundhedsaftalen for 2015-18, skal aftalen derfor fremover følges af 4 politiske tværkommunale forankringsgrupper i regionen fordelt i klynger; Nord, midt, Vest og Syd. Klynge Syd skal dækkes af en tværkommunal politisk forankringsgruppe fra Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild kommuner.

Forankringsgruppen skal bestå af 2 til 4 politikere fra hver kommune, en repræsentant for KKR, en repræsentation fra KLU (kommunal lægeligt udvalg)/PLO regionalt (praktiserende lægeres organisation) samt 4-5 politikere fra regionen. Derudover deltager administrative ledelsesrepræsentanter fra region og kommuner.

Forankringsgruppen forventes, at holde 1 til 2 møder om året efter behov.

Det primære fokus på møderne i de politiske forankringsgrupper er opfølgning på Sundhedsaftalen 2015 – 2018 i et lokalt perspektiv. Der vil således være fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og Sundhedsaftalen 2015 - 2018.

Møderne afholdes efter en fælles struktur, og der anvendes en dagsordensskabelon, der sikrer sammenhæng til de temaer, der behandles i Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen bygges som udgangspunkt op efter følgende princip:

  1. Statusrunde v/parterne. Hver part forbereder en status med afsæt i det seneste Sundhedskoordinationsudvalgsmøde, hvor det er blevet rammesat, hvad det overordnede tema på de kommende møder i forankringsgrupperne skal være.
  2. Lokale ønsker fra klyngen (De tre kommuner)
  3. Opfølgning på supplerende sundhedsaftaler i den pågældende klynge (De tre kommuner)

Kommissorier for de politiske forankringsgrupper er vedlagt som bilag.

I kommissoriet er der lagt op til, at der skal udpeges 2 til 4 politiske repræsentanter fra hver kommune. Forvaltningen anbefaler, at der udpeges 4 politiske repræsentanter fra Rebild Kommune, bestående af 2 repræsentanter fra Sundhedsudvalget og 2 repræsentanter fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Sagsfremstillingen er fremsendt parallelt til Børne- og Ungdomsudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.Byrådet godkendte den 18. december 2014 en ny sundhedsaftale for perioden 2015 til 2018 med Region Nordjylland.

Det fremgår af den ny sundhedsaftale at der skal implementeres en ny politisk organisering omkring sundhedsaftalen. De eksisterende politiske styregrupper i alle 11 nordjyske kommuner skal fremover erstattes af 4 tværkommunale forankringsgrupper opdelt efter en geografisk klyngestruktur. Der skal derfor udpeges medlemmer til den politiske forankringsgruppe for klynge Syd; det himmerlandske område. Første møde forventes afhold i maj måned.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte byggeregnskabet. Mindreforbruget på kr. 501.791 tilføres kassen.

Indstilling

at byggeregnskabet godkendes
at kr. 501.791 tilføres løbende opsamlinger skoler.

Økonomi

Ved godkendelse af licitationsresultatet i maj 2011 blev der bevilliget 38,85 mio. kr. opdelt på 3,80 mio. kr. fra 2010, 6,85 mio. kr. i 2011, 16 mio. kr. i 2012 og 10,2 mio. kr. i 2013, dertil kom 2 mio. kr fra energipuljen 1 mio. i hver af årene 2011 og 2012. Ialt 38,85 mio. kr.

Regnskabet udviser et resultat på kr. 38.674.492. Et mindreforbrug på kr. 175.508

Der er også søgt og givet et tilskud fra en tilgængelighedspulje på 326.250 kr.

Når kr 33.160 excl moms, som endnu ikke er betalt trækkes fra det samlede beløb, vil der henstå en rest på kr. 501.791 på kontoen.  

Sagsfremstilling

Renoveringsprojektet for Bavnebakkeskolen startede i 2010 med skitseprojekt og ansættelse af totalrådgiver i 2010. Projektering og EU-udbud i 2011, samt opstart på byggeriet. Byggeriet har været opdelt i flere etaper, så skolen under hele projektet har kunne holdes i drift. Sidste etape er afleveret i december 2013 med opfølgning ind i 2014.

I byggeperioden har der været en del større udfordringer. Således medførte problemer med betonleverance i slutningen af 2011 en forsinkelse, som gjorde, at skolen måtte revidere deres omrokeringsplaner. Råhusentreprenøren har betalt en dagbod til dækning af de udgifter som Rebild Kommune, herunder skolen, havde i den forbindelse.

Senere da den gamle administrationsbygning skulle nedrives blev der konstateret større mængder af bly i overfladerne i denne bygning. I det hele taget har håndtering af forurenede materialer ud over dem, der var afdækket før licitationen, kostet godt 400.000 kr. Endelig har de mange rokeringer på skolen også medført betydelige udgifter. Alt sammen noget som er betalt af posten til uforudseelige udgifter.

Der har under hele byggeprocesen været vanskeligheder med ventilitationsentreprisen, som på grund af skiftende medarbejdere har voldt såvel vores tilsynsførende, som de øvrige håndværkere på pladsen store problemer med opfølgning af aftaler m.v. Ventilationsentreprisen var således ikke med i afleveringen i december 2013, arbejdet var ikke færdig, og entreprenøren mødte ikke op. Hen over sommeren 2014 er endelig lykkedes med ekstra hjælp fra totalentreprenøren og kommunes jurist, at få fulgt op på de mangler og fejl i systemet, som inden da gav store indeklimaproblemer for skolen.

   

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Renovering af Bavnebakkeskolen er pågået fra 2010 til 2014, hvor store dele af skolen er blevet om- og tilbygget. Der foreligger nu et regnskab som udviser et forbrug på kr. 38.674.492 excl. moms set i forhold til budgettet på kr. 38.850.000

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0