Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget drøfter sagen og godkender de fremsendte bemærkninger.

Sagsfremstilling

Modellen for styring af kapaciteten i almen praksis indebærer bl.a., at Praksisplanudvalget, med bemærkninger fra kommunerne, hvert kvartal tager stilling til behovet for lægekapacitet i de enkelte lægedækningsområder. Vurderingen sker ud fra to hovedparametre (patienter pr. kapacitet og praksis med åben/lukket for tilgang) samt ved behov en række supplerende parametre. Modellen skal efter en periode evalueres. Fra kommunal side er der generelt en stor usikkerhed på, om modellen giver et retvisende billede af behovet for kapaciteter og er et tilstrækkeligt fleksibelt redskab til at arbejde med rekruttering af læger.


Den seneste vurdering er vedlagt som bilag. Forvaltningen har udarbejdet kommentarer. Vurderingen behandles den 13. juni i Praksisplanudvalget og fremsendes seneste den 1. juni.


Forvaltningen har med forbehold for politisk godkendelse fremsendt nedenstående bemærkninger:


Det står ikke tydeligt i notatet, at der er tale om et gennemsnit i forhold til antal patienter per kapacitet, men det antages, at det er tilfældet, da der nogle steder i Rebild Kommune er store forskelle. Generelt vil det afspejle virkeligheden bedre, hvis antal patienter per kapacitet ikke var angivet som et gennemsnit men for hver praksis. Det opfordres der til bliver indarbejdet.


I forhold til lægedækningsområde Skørping noteres det med tilfredshed, at den tilførte kapacitet forbliver i området. Emnet har været drøftet i Rebilds Kommunale Lægelige Udvalg. Der er lukket for tilgang i Skørping og det betyder, at borgerne flyttes til andre lægedækningsområder, og det er kommunens oplevelse, at borgerne sendes til Støvring. Kommunen vil derfor opfordre regionen til at gøre en opsøgende og aktiv indsats for at få kapaciteten besat og ikke blot afvente at modtage en konkret interessetilkendegivelse som beskrevet i vurderingen.


I forhold til lægedækningsområde Støvring, ser Rebild Kommune fortsat gerne, at det blev nævnt i vurderingen, at der især i dette lægedækningsområde er en stor befolkningstilvækst, der kræver opmærksomhed. Siden seneste vurdering er der sket lukning af en praksis og ydernumeret er overtaget af en af de øvrige klinikker i området. Der er modtaget oplysninger om, at kun 1200 af patienterne fra den lukkede praksis kan blive overført til den klinik, som har overtaget ydernumeret. Der er forundring om, at dette ikke fremgår af vurderingen. Det betyder, at omkring 600 patienter skal overføres til andre praksis i området. Der ønskes oplyst, om det gennemsnitlige antal patienter per kapacitet er før eller efter denne flytning af ydernumeret. Det er bekymrende, hvis det øgede pres bliver på de eksisterende læger i området, et område, hvor der hele tiden flytter flere borgere til.


I forhold til lægedækningsområde Nørager vil Rebild Kommune igen fremsætte ønske om, at der indskrives en bemærkning i vurderingen i forhold til i et bredere perspektiv. Rebild Kommune mener, at der skal arbejdes på generationsskifte og forberedelse af et sådan ved at tilføre en kapacitet til området samt den udfordring, at der kun er to læger i området. De tal, der nævnes i notatet, virker til alene at tage udgangspunkt i det antal borgere, der er tilmeldt lægen i området og dermed ikke hvor mange borgere, der bor i området og dermed potentielt ønsker læge i området. Der er af flere omgange lukket klinikker i området, hvorfor der er mange borgere, der har været tvunget til at vælge læge uden for området. Ifølge kommunens tal bor der ca. 5300 borgere i lægedækningsområdet, hvor af kun 2776 borgere er tilknyttet læge i området.


I forhold til lægedækningsområde Terndrup er der ingen bemærkninger.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


I forbindelse med udviklingen af ny praksisplan for almen praksis, har Praksisplanudvalget godkendt en ny model for vurdering af kapaciteten i lægedækningsområderne. Praksisplanudvalget (PPU) i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra PLO Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland (Kommune Kontakt Rådet). Modellen betyder, at kapaciteten vurderes hvert kvartal, og notater vedrørende Rebild Kommune er fremsendt til kommentering inden behandlingen i PPU. Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget får vurderingen til kommentering, som aftalt på mødet i Sundhedsudvalget den 9.marts 2021.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter og godkender høringssvar.

Sagsfremstilling

Det fremgår af den gældende overenskomst for kiropraktik, at regionen skal udarbejde en praksisplan i hver valgperiode.


Praksisplanen har til formål at tilrettelægge og sikre det fremtidige kiropraktiske tilbud i Region Nordjylland. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger om blandt andet kapacitet, placering af ydernumre, udvikling i samarbejdet med sundhedstilbud og kvalitetsudviklingen inden for rammerne i overenskomsten. Derudover forelægges en beskrivelse af eksisterende kiropraktortilbud i regionen som en del af grundlaget for praksisplanen. Den gældende praksisplan for kiropraktik blev godkendt af Regionsrådet den 22. december 2020.


Det udarbejdede tillæg består af en ny og opdateret kapacitetsanalyse, som beskriver udviklingen på kiropraktorområdet og danner grundlag for en ny vurdering af den kiropraktiske behandlingskapacitet i Region Nordjylland. Høringsbrev og udkast til tillæg til praksisplanen for kiropraktik er vedlagt som bilag.


I forbindelse med godkendelse af den gældende praksisplan fra 2020 blev der ikke vurderet et behov for at udmønte ekstra kapacitet i Region Nordjylland, herunder heller ikke i Rebild og Læsø Kommune, hvor der er på nuværende tidspunkt, ikke er kiropraktorer med ydernummer. Det er Region Nordjyllands vurdering, "at det ikke er nødvendigt at foretage strukturelle ændringer i Region Nordjylland, hvorfor der ikke bør ændres på antallet af kapaciteter."


Det oplyses i planen at borgerne fra Rebild Kommune typisk modtager kiropraktik i nabokommunerne Aalborg, Mariagerfjord og Vesthimmerland.


Forvaltningen har udarbejdet udkast til høringssvar, vedlagt som bilag, med fokus på at der ved interesse fra kiroprakter bør være mulighed for, at der kan åbnes en praksis i Rebild Kommune.

Resume

Region Nordjylland har sendt "Tillæg til praksisplan for kiropraktik” i høring hos relevante parter herunder Rebild Kommune. Samarbejdsudvalget for kiropraktik traf beslutning om at udarbejde et tillæg til den eksisterende praksisplan for kiropraktik d. 28. oktober 2021.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sender de reviderede kvalitetsstandarder i høring i Handicaprådet og kommunens MED-system.

Økonomi

Ændringerne kan holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0