Der eksisterer fire kvalitetsstandarder, som omhandler alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling, anonym stofmisbrugsbehandling samt substitutionsbehandling. For kvalitetsstandarden vedrørende stofmisbrugsbehandling er der krav om, at denne som minimum revideres hvert 2. år. I den forbindelse er de resterende kvalitetsstandarder blevet revideret.

Overordnet er der foretaget en række redaktionelle ændringer i kvalitetsstandarderne, herunder opdaterede kontaktoplysninger, lovgivningsgrundlag, samt et mere ensartet udtryk. I lighed med de indholdsmæssige ændringer, som beskrives nedenfor, medfører det ikke grundlæggende ændringer for det politisk besluttede serviceniveau.

Forvaltningen foreslår følgende ændringer for alle kvalitetsstandarder:

• At der ved anmodning om behandlingsforløb, for borgere fra anden kommune indhentes betalingstilsagn inden behandling. Dette er normal praksis men gøres for at oplyse borgeren om, at der i enkelte tilfælde, kan være længere sagsbehandling.
• At der ved opstart af behandlingsforløb, underskrives samarbejdsaftale omkring fremmøde og adfærd, hvor det i tilfælde af misligholdelse bliver muligt at sanktionere i relation til behandlingsforløbet. Eksempelvis afhentning af medicin på politistation, afhentning af dagsmedicin ved stor sidemisbrug eller afslutning af behandling med henvisning til fritvalgsordning.
• At det tydeliggøres, at behandling som udgangspunkt foregår i rusmiddelteamets lokaler, medmindre der er særlige omstændigheder som gør, at behandlingen bør ske i borgerens eget hjem. Dette afhænger af en konkret individuel vurdering.

I kvalitetsstandarderne for stofmisbrugsbehandling og anonym stofmisbrugsbehandling foreslår Forvaltningen, at det indskrives, at gavekort ikke indgår som en del af det samlede behandlingstilbud. Rebild Kommune er forpligtede til at oplyse om dette. Derudover fremgår det af de nuværende kvalitetsstandarder, at de revurderes hvert år. Forvaltningen foreslår, at dette ændres til hvert 2. år, da lovkravet herom er ændret til minimum hvert 2. år.

I kvalitetsstandarden for substitutionsbehandling foreslår Forvaltningen, at det indskrives, at der ved behandling, hvor der findes mere end ét præparat med samme virkning/funktion, som udgangspunkt tilbydes det billigste præparat. Forvaltningen har behov for, at dette fremgår som en del af det politisk besluttede serviceniveau.
Ved særlige omstændigheder, eksempelvis psykisk syge borgere, vil der blive foretaget en individuel vurdering herom.

Som en del af revideringsprocessen, vedrørende stofmisbrugsbehandling, er der lovkrav om, at repræsentanter, for personer med et stofmisbrug og eventuelt deres pårørende, inddrages. 2 personer har ønsket blive inddraget. Personerne gav udtryk for en generel tilfredshed med Rebild Kommunes behandlingstilbud, men påpegede enkelte ting, som mulige fokusområder. Yderligere informationer fra høringen kan læses i bilag 2: Høring af tidligere eller nuværende brugere af stofmisbrugsbehandling.

Kvalitetsstandarderne er vedlagt som bilag 1: Kvalitetsstandarder for alkohol- stof- og substitutionsbehandling. Ændringerne er markeret med rødt.

Ændringerne kan holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sender de reviderede kvalitetsstandarder i høring i Handicaprådet og kommunens MED-system.

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:

1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.

Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:

1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse

Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. april 2022, pkt. 49:

Kultur-, Fritid- og Sundhedsudvalget drøftede budgetudfordringerne.

Udvalget ønsker et oplæg til scenarier for handlemuligheder på områderne med opdrift.

Udvalget ønsker en tilbagemelding på tidsplanen for de større halprojekter.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling til Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets møde, den 4. maj 2022:

Forvaltningen fremlægger på udvalgsmødet scenarier for handlemuligheder indenfor områder med opdrift.

Der fremlægges en tidsplan for de større halprojekter. Forvaltningen har taget kontakt til projekterne for at få en opdateret status. Svarene fremgår i nedenstående skema.

I budgetaftalen for 2019 og overslagsårene blev der afsat 15 mio. kr. til "Store KFU-projekter".

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 4. maj 2022, pkt. 65:

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget drøftede emner til budgettet. Forvaltningen arbejder videre hermed til fortsættelse af drøftelsen på kommende udvalgsmøde.

Udvalget ønsker, at muligheden for en tildelingsmodel for sundhedsplejen indgår i arbejdet med budget 2023.

Udvalget vil desuden gerne invitere de større halprojekter til dialogmøde med henblik på, at det nye udvalg får en introduktion til projekterne.

Supplerende sagsfremstilling til Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget, den 8. juni 2022:

Forvaltningen har indkaldt til dialogmøde med halprojekter til udvalgets møde, den 10. august 2022.

Forvaltningen vil til mødet præsentere en uddybning af handlemuligheder i forhold til de tidligere fremlagte budgetudfordringer.

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at udvalget fortsætter drøftelse af budgettet og beslutter hvilke emner, der skal indgå i den videre drøftelse af budget 2023.