Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orientering til efterretning

Sagsfremstilling

1. Status på ledige ældre- og plejeboliger (bilag)


2. Orientering om ny nationale politiske aftale om sundhedsområdet, bl.a. med indførelse af nye kvalitetsstandarder.

Link til aftaleteksten findes her: https://sum.dk/Media/637888973082282053/Aftale%20-%20Et%20sammenh%C3%A6ngende,%20n%C3%A6rt%20og%20st%C3%A6rkt%20sundhedsv%C3%A6sen.pdf


3. Invitation til KL´s Ældrekonference tirsdag den 20. september 2022 i Odense (bilag)


4. Siden sidst og fremadrettet. Orientering fra forvaltningen og fra møder i bestyrelser m.v.5. Evaluering af mødet

Resume

Sagen afgøres i: Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje-, og Omsorgsudvalget tager Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapport til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Der er d. 1. marts 2022 udført et planlagt tilsyn hos Øster Hornum Ældrecenter. Tilsynet var et planlagt sundhedsfagligt tilsyn foretaget på baggrund af en stikprøveudtagelse.


Ved tilsynet blev der udført interview af ledelse og medarbejdere samt gennemgået instrukser og tre journaler samt medicin for tre beboere.


I rapporten er indsat en skematiseret oversigt over målepunkterne bestående af:

  • Behandlingsstedets organisering
  • Journalføring
  • Faglige fokuspunkter
  • Medicinhåndtering
  • Patienters retsstilling
  • Hygiejne
  • Øvrige fund

Målepunkterne kan aktivt bruges til læring og kvalitetssikring.


Det er Styrelsen for Patientsikkerheds hovedkonklusion, at Øster Hornum Ældrecenter fremstår sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik. Der var ved gennemgang af målepunkterne få og spredte mangler i forhold til medicinhåndtering og journalføring. Manglerne i journalerne omhandlede udelukkende enkeltstående aktuelle og potentielle problemområder, der ikke var fyldestgørende beskrevet, men hvor medarbejderne tydeligt og præcist kunne redegøre for manglerne. Manglerne i medicinhåndteringen var få og spredte og omhandlede manglende opdatering af præparaters handelsnavne og uoverensstemmelse mellem medicinlisten og den dispenserede medicin.


Styrelsen for Patientsikkerhed finder på baggrund af observationer, interview og journalgennemgang, at alle målepunkter er opfyldt, og der er mindre problemer af betydning for patientsikkerheden.


Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget orienteres om tilsynsrapporten, der er vedhæftet som bilag til sagen.


Tilsynsrapporten bliver forelagt Ældrerådet til orientering efter udvalgets behandling.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0