Rebild Kommune har igangsat en detailhandelsanalyse i forbindelse med revision af kommuneplanen, som COWI står for at udarbejde. Analysen skal danne grundlag for en vurdering af, om kommuneplanens retningslinjer for detailhandel skal revideres. Derudover indgår analysens resultater i arbejdet med bymønsteret i kommuneplanen og i projektet Støvring Midtby – Mere for flere, primært til udviklingsplanen for Støvring midtby.

På Økonomiudvalgets møde den 13. november 2024, punkt 156, var der en orienteringssag på om detailhandelsanalysen, fordi handelsstandsforeningerne i Støvring og Skørping samt Erhvervsudviklingsrådet havde udtrykt bekymring for analysens datagrundlag og den tilknyttede spørgeskemaanalyse. Sagens formål var en orientering om, at forvaltningen havde forelagt COWI bekymringerne og var blevet betrygget i analysens kvalitet.

Efterfølgende har COWI fremsendt detailhandelsanalysen, som er vedlagt som Bilag 1. COWI fremsender først anbefalinger til ændring af handelslivet i en særskilt rapport primo 2025, til trods for, at der henvises til den rapport på side 7 i Bilag 1. Inden anbefalingerne fremlægges til politisk behandling, drøftes detailhandelsanalysen og de faglige anbefalinger med handelsstandsforeningerne på et møde, som forventes, afholdt den 6. februar 2025. Det sikrer, at handelsstandsforeningernes input kommer med, inden der fremlægges en politisk beslutningssag om eventuelle ændringer i detailhandelsudpegningerne. Det forventes, at der fremlægges en beslutningssag om detailhandel i andet kvartal i 2025, og at beslutningen fremlægges i offentlig høring med forslaget til revision af kommuneplanen, som sker i sommeren 2025.

Analysens indhold

Grundlaget for analysens indhold har været opstillingen af tre mål for detailhandelsudviklingen i Rebild Kommune, som særligt har betydning for analysens indhold om en decentral dagligvarebutik i Støvring.

• Sikre levende bymidter i hele kommunen ved at understøtte den eksisterende handel
• Dagligvarer skal kunne handles lokalt i hele kommunen
• Udvikling af aflastningsområdet med store udvalgsvarebutikker i Støvring skal tage højde for bymidterne

Rammebetingelser: Detailhandlen i Rebild Kommune er i konkurrence med større handelsområder som City Syd og Aalborg centrum samt nærliggende byer som Hobro, Aars og Randers. Særligt Støvring oplever konkurrence, da store dele af oplandet orienterer sig mod andre byer. På dagligvaresiden har discountbutikker vundet markedsandele. E-handlen påvirker især de fysiske butikker med udvalgsvarer, fordi e-handel med udvalgsvarer forventes at stige fra 23-24 % til 30 % inden 2030. For dagligvarer forventes e-handel at stige moderat fra 2-3 % i dag til 4-6 % i 2030.

Detailhandlens udvikling: Antallet af butikker i kommunen er faldet fra 101 i 2019 til 90 i 2023, hvoraf 56 ligger i bymidterne. Støvring har flest butikker (21), mens Skørping og Terndrup har henholdsvis 16 og 7 butikker. I bymidterne i Nørager, Haverslev og Suldrup er der henholdsvis 5, 4 og 3 butikker. Bilag 2 viser detailhandelsudpegningerne i kommunen.

Skørping har mange butikker i forhold til byens størrelse, og Terndrup er velforsynet med dagligvarebutikker. Omsætningen er steget fra 984 mio. kr. i 2019 til 1,1 mia. kr. i 2023. Dagligvarer står for 821 mio. kr., mens udvalgsvarer tegner sig for 240 mio. kr., og er faldet siden 2019, hvoraf beklædningsbranchen har oplevet det største fald. Støvring står for 48 % af den samlede omsætning, hvoraf bymidten bidrager med 25 %, mens Skørping tegner sig for 15 %.

Handelsbalancen: Handelsbalancen, der viser forholdet mellem borgernes samlede forbrug og butikkernes omsætning, er faldet fra 68 % i 2019 til 65 % i 2023. For udvalgsvarer er balancen faldet fra 40 % til 35 %. På dagligvareområdet er balancen faldet fra 90 % i 2019 til 87 % i 2023. Dagligvarer handles ofte og tæt på hjemmet, derfor er underskuddet forholdsvist stort. Lokalt varierer balancen; i Støvring og Skørping er handelsbalancen høj (henholdsvis 110 % og 107 %), mens den i Rebild Vest er lav (54 %). I Rebild Øst er handelsbalancen steget fra 89 % til 93 %.

Spørgeskemaundersøgelsen: Analysen vedrører hele kommunen, men der er især lagt vægt på Støvring som handelsby, hvilket skyldes befolkningsudviklingen og behov for at få et godt grundlag for fremtidig planlægning af bymidten og en eventuel ny dagligvarebutik. Resultaterne fra undersøgelsen bruges undervejs til at understøtte analysen og de tendenser, der ses i detailhandlen.

Kundeorienterede serviceerhverv: Antallet af kundeorienterede serviceerhverv som spisesteder, frisører og klinikker er gået tilbage i Støvring og Skørping bymidter, mens Terndrup har fået flere. Skørping har fortsat en stor andel servicefunktioner i forhold til sin størrelse, og Støvring har set fremgang i kategorien "Sundhed og andet" trods en generel tilbagegang.

Spisesteder og fastfood: Støvring midtby har konkurrence fra nabobyer med attraktioner, som påvirker kundegrundlaget for spisesteder. Kommuneplanen giver mulighed for at etablere en fastfoodrestaurant ved motorvejsafkørslen i Støvring Syd, men analysen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for dette på nuværende tidspunkt. Analysen peger på, at realisering af fastfood ved motorvejen ikke hindrer muligheden for, at der også kan være flere spisesteder i bymidten.

Ny dagligvarebutik i Støvring: Støvring har overskud på handelsbalancen og forventes at vokse med nye borgere frem mod 2036, hvilket skaber potentiale for 1-2 nye discountbutikker. COWI anbefaler, at der kun kigges på etablering af én butik i første omgang. Det potentiale kan enten bruges til at udvide udbuddet i bymidten, øge omsætningen i de eksisterende butikker eller øge tilgængeligheden til dagligvarehandel ved at planlægge en decentral dagligvareforretning. Hvis der skal kigges på en placering udenfor bymidten, er behovet for en decentral dagligvarebutik størst i Støvring Syd. Det skyldes tilgængelighed til butikkerne i bymidten, og at der i Støvring Syd er udsigt til befolkningstilvækst.

Arealrammer og restrummelighed: På baggrund af forudsætninger om udvikling i detailhandlen, er der foretaget beregninger af, hvor meget butiksareal der mindst og maksimalt bliver behov for i kommuneplanperioden. Behovet for nye arealer til detailhandel afhænger af udviklingen i detailhandel. Det har stor betydning, hvor stor væksten indenfor e-handel bliver, hvordan privatforbruget udvikler sig og i hvor høj grad man spiser ude. Kommuneplanens restrummelighed til butiksareal er 61.750 m², hvilket langt overstiger det forventede behov. Dette rejser spørgsmålet, om der skal reduceres i de eksisterende arealrammer for at sikre bedre udnyttelse. Det forventede behov varierer mellem en reduktion på 7.800 m² detailhandelsareal og en forøgelse med 15.500 m², fordi selv ganske små forskydninger mellem udviklingen i nethandlen og privatforbruget slår stærkt igennem.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget at tage orienteringen til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Der forventes at være behov for tværgående indsatser i relation til øvrig kommunal planlægning i forbindelse med implementeringen.

Ingen bemærkninger.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark får kommunerne en central rolle med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne skal udarbejde dynamiske omlægningsplaner senest i 2025, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Siden 2010 har kommunerne koordineret udtagning af landbrugsarealer i 23 tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS’er), som fra 2024 har organiseret sig i 10 grupperinger med henblik på tværgående samarbejde, kapacitetsopbygning og stordriftsfordele. Dette tværkommunale samarbejde skal fortsætte i 23 lokale treparter med flere aktører, der forsat er organiseret i de 10 grupperinger.

Rebild Kommune er medlem af Limfjordsrådet, som udgør vandoplandsstyregruppen for Limfjorden, hvor Vesthimmerland og Skive kommune aktuel har formandskabet og Aalborg står for sekretariatsbetjeningen.

I bilag 1 ses kort med lokale Treparter og grupper. I bilag 2 vises alle vandoplande og de tilhørende arealer (km2) opdelt efter hovedvandoplande. Som det fremgår af tabellen i bilag 2, har Rebild kommune 549 km2 som udleder til Limfjorden, 46 km2 der udleder til Nordlige Kattegat og Skagerrak, og 28 km2 der udleder til Mariager Fjord. For VOS for Nordlig Kattegat og Skagerrak er udpeget Hjørring Kommune som sekretariatskommune. For VOS for Limfjorden er udpeget Limfjordsrådet og Limfjordssekretariatet som sekretariat og for VOS for Mariager Fjord er udpeget Mariager Fjord Kommune som sekretariats-kommune.

Forvaltningen indstiller, at Rebild Kommunes repræsentanter i Limfjordsrådet er sammenfaldende med Rebild kommunes repræsentanter i den lokale Trepart for Limfjorden. Herunder at udpegningen også omfatter deltagelse i lokale treparter i forhold til Mariager Fjord og Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Som oplandskommune kan man undlade at lade sig repræsentere i en lokal trepart, hvis der er enighed med de øvrige kommunalbestyrelser i oplandet om, at andelen af kommunens areal i oplandet er ubetydeligt eller ikke relevant. Forvaltningen forventer, at størstedelen af arbejdet omkring Grøn Trepart vil ligge i VOS'en til Limfjorden og kun i meget lille grad for VOS til Nordlig Kattegat og Skagerrak samt VOS'en for Mariager Fjord.

Hver lokal trepart består af følgende medlemmer:

• 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
• 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
• 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
• 1 repræsentant fra Naturstyrelsen

Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt af hhv. Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer. Naturstyrelsen udpeger også deres repræsentanter.

Byrådet skal således udpege 1-2 politiske repræsentanter for den eller de lokale treparter, som kommunen er en del af. Fristen for udpegelse til lokale treparter er 1. februar 2025.

Som bilag 3-5 er vedlagt faktaark om lokale treparter, omlægningsplaner og milepæle 2025.

Den lokale Trepart for Limfjorden får til opgave at koordinere og udarbejde omlægningsplaner, der omfatter arealer inden for de 18 medlemskommuner, som udgør vandopladet til Limfjorden. Omlægningsplanerne skal inden udgangen af 2025 vedtages af byrådet i de enkle kommuner, og sideløbende skal der arbejdes med at sikre fremdrift i igangværende og nye projekter.

Den Grønne Treparts opgave vil være at sikre lokal forankring samt sikre samarbejdet på tværs af kommunegrænserne i de udpegede VOS'er, hvor den formelle beslutningskompetence i forhold til at vedtage omlægningsplan for arealer i Rebild kommune ligger i Byrådet.

Nedsættelse af kommunal følgegruppe for lokal trepart

For at understøtte forankring i byrådet og dialog med lodsejere og grønne organisationer foreslår forvaltningen, at der nedsættes en følgegruppe til den Lokale Trepart for Limfjorden.

Hvis der er politisk opbakning hertil, rettes henvendelse til nedenstående partnere og nabokommuner med henblik på at sikre optimal koordinering og formel udpegning på udvalgs-/byrådsmøder i februar/marts.

Tanken er, at Rebild Kommunes følgegruppe for den lokale trepart får til opgave:

- at understøtte den lokale forankring, implementering og udmøntning af omlægningsplaner og underliggende projekter

- at deltage i kvalificering af oplæg til omlægningsplaner, som koordineres af den lokale trepart

- at deltage i dialog med lodsejere og andre aktører som er afgørende for at sikre opbakning og fremdrift i projekter.

Forvaltningens oplæg er, at der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af følgende interesseorganisationer:

- 2-5 politiske repræsentanter fra Rebild Kommunes Byråd

- 1-2 lokalt udpegede medlemmer fra DN

- 1-2 lokalt udpeget repræsentanter fra Naturstyrelsen.

Retsligt grundlag

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

• Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.
• Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som aktuel er i høring.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Byrådet beslutter;

- at udpege 1-2 byrådsmedlemmer, der skal repræsentere Rebild Kommune i de tre Lokale Treparter

- at der nedsættes en kommunal følgegruppe til de Lokale Treparter