Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter evalueringen af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet og udsender denne i høring blandt skolerne frem til den 20. juni.

Baggrund

Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til specialundervisning inden for folkeskoleområdet. Den nye tildelingsmodel var en decentral model, idet den - med undtagelse af midlerne til vidtgående specialundervisning (specialskoler) - udlagde alle specialundervisningsmidlerne til skolerne. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/2018 samtidig med indførsel af en ny tildelingsmodel på almenområdet. Det blev ved samme lejlighed besluttet at gennemføre en evaluering af modellen i skoleåret 2018/2019.

Det overordnede formål med de nye tildelingsmodeller var at få en fordeling af ressourcer: ”Der i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”. Ønsket var med andre ord at få en fordeling af den økonomiske ramme på skoleområdet, som muliggjorde skoledrift i alle dele af kommunen – og for store såvel som for små skoler. Af denne grund besluttede byrådet samtidig, at den nye tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i højere grad skulle tage højde for de forskellige socioøkonomiske forhold, som er i de enkelte skoledistrikter. Dette sker i praksis ved at lade den socioøkonomiske faktor få større vægt, når den enkelte skoles tildeling beregnes.  

Tildelingsmodellen for specialområdet omfatter den decentrale visitation til kommunens specialtilbud, hvilket vil sige de visitationer, som foretages af skolernes egne visitationsudvalg med PPR som sparringspartner – modsat visiteringen til vidtgående specialtilbud og specialtilbud udenfor kommunen, der foretages af Rebild Kommunes centrale visitationsudvalg. Endelig er det værd at være opmærksom på, at skolerne via tildelingsmodellen for almenområdet modtager midler til inklusionsindsatser op til ni timer. Disse midler er således ikke en del af de ressourcer, der udmøntes via tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet, men de er vigtige at indtænke i forhold til forståelsen af den samlede inklusionsindsats. Netop med henblik på at få et bredere perspektiv på specialundervisningsområdet vedtog BFU på sit møde den 18. august 2018 et kommissorrum for evalueringen, som gav plads til en beskrivelse af skolernes lokale inklusionsindsatser. Dette betød samtidig, at evalueringen af tildelingsmodellen for almenområdet blev fremlagt til politisk behandling allerede i december 2018, mens evalueringen af modellen på specialområdet først følger nu. Selvom modellen på specialområdet fordeler langt færre ressourcer end modellen for almenområdet (17,8 mio.kr. overfor 170 mio.kr.) gør kompleksiteten på specialundervisningsområdet det gavnligt at anlægge et flersidet fokus.

Evalueringens resultater

Den evaluering der her fremlægges til politisk behandling består dels af en række kvantitative data; opgørelser af antal visitationer, fordeling af midler blandt skolerne mv. Evalueringen baserer sig dog i høj grad også på kvalitative interviews med skolernes ledelser. På denne baggrund når evalueringen frem til følgende:

Skolerne arbejder fokuseret men forskelligt med inklusion
Resultaterne i nærværende rapport peger overordnet på, at skolerne i Rebild Kommune arbejder hårdt på at skabe udviklende og inkluderende læringsmiljøer. Dette ses bl.a. ved en høj inklusionsprocent (andelen af elever inkluderet i almenundervisningen) der med 96,2 procent ligger bedre end gennemsnittet blandt de nordjyske kommuner og landsgennemsnittet. Rapporten viser samtidig, at der er stor variation i skolernes måde at løfte inklusionsindsatsen på. Skolerne søger således at løse inklusionsopgaven ud fra det, der giver mening ift. netop deres kontekst, hvilket naturligt afføder forskelligartede systematikker, vidensopbygning og mindset. Ud fra den gennemførte undersøgelse blandt skolerne er det svært at pege på en rigtig måde at løfte inklusionsopgaven på, da skolerne netop - qua geografisk placering, skolestørrelse og socioøkonomi mv. - er underlagt forskellige vilkår. Det synes dog at være optimalt, når der opstår den rette kombination af viden, systematik og mindset.

Opbakning til tildelingsmodel, men for lille økonomisk ramme
Med baggrund i de kvalitative interviews kan det overordnet konkluderes, at skolerne grundlæggende bakker op om tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet. Skolerne er således tilfredse med de handlemuligheder en decentral model giver dem. Samtidig påpeger flere skoler dog, at den decentrale model også afføder en usikkerhed, idet tilgang af få elever med behov for specialundervisning kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte skoles økonomi.
Herudover peger samtlige skoler i de kvalitative interviews på, at den økonomiske ramme, som fordeles med tildelingsmodellen, er for lille. For skolerne betyder dette i praksis, at deres budget til specialundervisning presses eller overskrides, hvilket nødvendigvis må dækkes ind med midler fra almenområdet. Af rapportens kvantitative del ses det, at udgifterne til specialundervisning har været støt stigende i Rebild Kommune gennem de seneste år. Således er udgifterne til specialundervisning steget fra 15,3 mio.kr. om året i 2015 til 20,1 mio.kr. om året i 2018. Samtidig er udgifterne til vidtgående specialundervisning i den samme årrække steget fra 23,6 til 28,6 mio.kr.

Tydelig retning for specialundervisningsområdet efterlyses
Af de kvalitative interviews ses det, at skolernes inklusionsindsats er tilrettelagt meget forskelligt. Samtidig vidensdeler skolerne kun i begrænset omfang om deres indsats på dette område. Forskellene til trods, så har alle skolerne barnets tarv, trivsel og udvikling, som rettesnor for deres valg af indsats. At skolerne indretter deres inklusionsindsats forskelligt giver fordele ift. muligheden for at kunne tilrettelægge den lokale indsats til den elev- forældre- og medarbejdergruppe den enkelte skole har. Ulempen kan til gengæld være, at tilbuddet til borgerne kan blive forskelligartet og samtidig kan det være svært for en central vejledningsfunktion som bl.a. PPR at indrette sin indsats, så den passer optimalt til alle skolernes behov. Til sidstnævnte skal det dog bemærkes, at skolerne generelt udtrykker stor tilfredshed med deres samarbejde med PPR og den støtte de får herfra. En måde at sikre skolernes fortsatte frihed til at indrette den lokale inklusionsindsats, men samtidig sikre et fælles grundlag at stå på kunne være med vedtagelsen af en tydeligere retning for området, noget der også efterlyses af flere skoler.

Ændret børnegruppe
I samtalerne med skolerne er det blevet tydeligt, at der især opleves et behov for inklusionsindsatser i indskolingen. Skolerne har således bl.a. givet udtryk for, at flere børn end tidligere har behov for indsatser, der understøtter opbygning af basale kompetencer ift. social omgang med andre mennesker og “almindelig” opdragelse. Samtidig er der en oplevelse af, at indskolingsbørnene generelt har sværere ved at tilpasse sig til en skolevirkelighed, hvilket af nogle skoler bl.a. sammenkædes med børn og forældres stigende forbrug af digitale medier. Skolerne vurderer det ud fra et forebyggelsesperspektiv generelt hensigtsmæssigt, at kanalisere flest inklusionsressourcer til indskolingen, men med baggrund i det stigende pres gør flere skoler sig overvejelser om organisatoriske ændringer, ligesom der spekuleres i et endnu tættere samarbejde med dagtilbuddene og forældregruppen.

Takster for specialtilbud
I de kvalitative interviews har flere skoler peget på, at de gerne så taksterne på specialundervisningsområdet afdækket og eventuelt ensrettet. Der er stor forskel på taksterne til specialtilbud i henholdsvis S-klasse og AK-tilbuddene. Hertil kommer, at udgiften til vidtgående specialtilbud dækkes af en central pulje og ikke af skolerne selv. Flere finder denne struktur uhensigtsmæssig, idet økonomiske incitamenter kan komme til at influere på valget af specialtilbud.

Styrket samarbejde med Center Familie Handicap
Mens skolerne grundlæggende føler sig godt hjulpet af de centrale rådgivnings- og vejledningsydelser fra PPR, har flere i de kvalitative interviews udtrykt ønske om et styrket samarbejde med Center Familie Handicap, herunder specifikt Familieafdelingen. Bag dette ønske ligger en erkendelse af, at inklusionsindsatser i hovedreglen løses bedst når barnets forhold i hjemmet indtænkes. Og i de situationer, hvor samarbejdet med hjemmet er vanskeligt, ville skolerne gerne i højere grad hurtigt og fleksibelt kunne inddrage familieafdelingen. Et udgangspunkt herfor kunne være en videreudvikling af samarbejdet omkring FI-møderne.

Systematik og procedurer
Med decentralisering af kompetencen til at visitere til egne specialtilbud er det samtidig den enkelte skoleleder, der har ansvaret for, at de i hver enkelt sag lever op til lovgivningen. Dette gælder både i forhold til iværksættelse af specialundervisning i over 9 timer på egen skole og ved visitation til et specialtilbud. Der er udarbejdet fælles procedurer, tidsplaner og skabeloner til afgørelser, hvilket gerne skal understøtte systematik og ensartethed i afgørelserne. Evalueringen viser dog, at der nogle steder er plads til forbedringer i forhold til at sikre, at der gives en skriftlig afgørelse for visitation til specialundervisning i mere end 9 timer.

Vidensdeling
Evalueringen har vist, at der generelt ikke vidensdeles omkring inklusionsindsatser og specialundervisningstilbud på tværs af skolerne. Nogle få skoler har givet udtryk for, at de har fået vejledning og inspiration fra skoler med specialklasser, men i begrænset omfang. Dette tyder således på, at der med fordel kunne arbejdes mere strategisk for at sikre bedre vidensdeling ift. specialundervisningsområdet i kommunen - især set i lyset af de forskellige måder inklusionsindsatserne på skolerne er organiseret på. Dette ligger i tråd med en anbefaling fra forskningsprojektet “Approaching Inclusion”, der undersøger danske skolers inklusionsindsats. Med baggrund i projektet har en af projektets medskribenter, forsker Mette Molbæk, blandt andet anbefalet et øget fokus på kommunens organisering, kvaliteten i indsatser og rammer for flerfagligt samarbejde.  

Konklusioner

Med baggrund i ovenstående resultater konkluderer evalueringen følgende:

• Skolerne arbejder godt med inklusionsindsatsen og med at sikre elever med behov for specialtilbud det rette tilbud. Inklusionsindsatsen er organiseret meget forskelligt rundt omkring på skolerne, da den er tilpasset de enkelte skolers kontekst.  
• Den nuværende tildelingsmodel fungerer og skolerne bakker overordnet op en decentral model, som giver mulighed for at iværksætte hurtige lokale indsatser. Dog opleves den økonomiske ramme for lille.
• Der efterlyses tydelig retning for specialundervisningsområdet.
• Skolerne har en oplevelse af, at der er ændringer i børnegruppen, hvilket særligt giver et pres for inklusionsindsatser i Indskolingen.
• Der udtrykkes ønske om en analyse af den nuværende takststruktur.
• Der udtrykkes ønske om et styrket samarbejde med Center Familie Handicap.
• Det bør undersøges, om skolernes systematik i forhold til visitationen til specialtilbud kan optimeres samt om vidensdelingen på tværs af skolerne kan styrkes.  

Høring

Jf. kommissoriet for evalueringen skulle evalueringsrapporten udsendes i høring med høringsfrist den 6. juni. For at sikre de 4 ugers høring foreslår forvaltningen, at rapporten udsendes i høring blandt skolerne frem til den 20. juni. Herefter kan evalueringen behandles endeligt på udvalgsmødet i august.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Sundhedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 58:

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget kvitterer for, at det er et væsentligt og godt initiativ.

Formål med Fælles Indsats 

Det overordnede formål med projekt Fælles Indsats (FI) er at understøtte det tværfaglige arbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. I projektets baseline (marts 2016) fremgik det, at Rebild Kommune modtog flest underretninger på børn over 9 år. Målet med Fælles Indsats er at sikre en tidligere indsats, således at disse og andre børn kan støttes i at opnå god trivsel tidligere i livet.  

Fælles indsats indgår i kontraktmål for de 3 centre

Fælles indsats er et samarbejdsprojekt mellem Center Familie og Handicap, Center Børn og Unge samt Center Sundhed, Kultur og fritid. Det øgede fokus på trivsel og tidlig indsats indgår også i alle tre centres kontraktmål under overskriften ”Vi satser på trivsel og læring fra starten”.

Projektets målgruppe
Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år. Idet vi rent erfaringsmæssigt ved, at den helt tidlige indsats kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet, har projektets opstart været fokuseret på de mindste børn. Fra september 2018 er Fælles Indsats rullet ud på skoleområdet (6-16 årige), og alle kommunens skoler har nu afholdt FI-møder med skolens FI-team og forældredeltagelse.

Fælles Indsats – tværfaglig indsats
På FI møderne indgår fagpersonale fra hverdagen omkring barnet eller den unge (fx pædagog, dagplejer eller lærer) samt de tre fagpersoner der indgår i FI-teamet – en socialrådgiver, en psykolog og (skole- eller småbørns-) sundhedsplejerske. Tilbuddet om Fælles Indsats omfatter også børn i privat dagpleje og privat skole eller dagtilbud.

På FI-møderne drøftes og afdækkes, hvordan barnets udfordringer håndteres bedst muligt, således barnets trivsel kan forbedres. Hvis forældrene vælger ikke at deltage på møderne, har pædagog/skolens fagpersonale eller dagplejer mulighed for at modtage anonym sparring, med henblik på at kunne håndtere og støtte barnet i dets hverdag, for at understøtte barnets trivsel.

Fælles Indsats indtil nu

Siden august 2016 er der afholdt løbende tværfaglige FI-møder med alle dagtilbud og sidenhen alle skoler i Rebild Kommune. FI-forløbet omkring det enkelte barn kan bestå af op til fem møder, men typisk afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt oftest er håndteret.

Børn i Fælles Indsats

Der er nu afholdt langt over 400 tværfaglige Fælles Indsats-møder, hvoraf langt størstedelen af møderne er med deltagelse af barnets forældre:

Ud af de afholdte FI-møder afsluttes langt størstedelen i FI regi - anslået afsluttes ca. 70% af sagerne i Fælles Indsats.

Kort status på resultatmål / indikationer

Projektets nuværende resultatmål uddybes under kapitlet ”Resultatmål”. Her er en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

  Projekt Fælles Indsats – indtil ultimo 2019

Det er politisk besluttet, at projekt Fælles Indsats forløber indtil ultimo 2019. I 2. halvdel af 2018 er FI udrullet på skoleområdet. Der er i foråret 2019 foretaget en midtvejsevaluering af FI på skoleområdet. Evalueringen viser, at FI er kommet godt igang på skolerne, og peger samtidig på en række områder, hvor FI skal udvikles og tilpasses rammer og muligheder på skolerne. Blandt andet med baggrund heri vil der fremadrettet blive lavet en justering i kriterierne, så det bliver muligt, at familier med børn der i forvejen har en PPR-sag, også kan få et Fælles Indsats forløb. Dette grundet at skolerne i højere grad end dagtilbuddene oftest har et beredskab til selv at håndtere den tidligste indsats for børnene, og derfor har et andet behov end dagtilbuddene. Videre udvikling og tilpasning vil ske løbende efter beslutning i styregruppen.

Generelt set kommer både skole- og dagtilbudsledere med positive tilbagemeldinger om Fælles Indsats på deres områder. Flere dagtilbud giver dog udtryk for udfordringer ift. de personaleressourcer det kræver at afholde et FI-møde.