Sagsfremstilling
Her er en orientering om det forventede regnskab for 2019 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.
Samlet er der i 2019 et budget på 70,1 mio. kr. inklusiv overført merforbrug fra regnskab 2018 på 1 mio. kr. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 70,2 mio. kr., dermed er budgettet for 2019 overskredet med 0,1 mio. kr. Center familie og handicap forventer på nuværende tidspunkt, at tilgangen resten af året vil ligge på omkring 1 mio. kr. med baggrund i sidste års tilgang på dette tidspunkt af året. Det giver et forventet merforbrug på 1,1 mio. kr.
Ved sidste status var forventet merforbrug på området 2,3 mio. kr. Nu er forventningen til merforbruget reduceret med 1,2 mio. kr. Ved sidste status var der indregnet en forventet tilgang resten af året på 2 mio. kr. Forventet tilgang resten af året er nu nedsat til 1 mio. kr. Siden sidste status er der et fald på 0,2 mio. kr. i de disponerede udgifter, hvilket primært skyldes ophør og væsentlig ændring i to sager, hvor Rebild Kommune er betalingskommune og anden kommune er handlekommune. Samlet fordeler ændringen i disponerede udgifter sig sådan: