Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt. 

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at projektforslaget om sunde aktiviteter for unge, godkendes.

Sundhedsudvalget, 2. december 2014, pkt. 173:

Indstillingen blev godkendt. 

Økonomi

I Budget 2015 er afsat 1,5 mio. kr. til implementering af Byrådets vision 2025, heraf 0,1 mio. kr. til sunde aktiviteter for kommunens unge.  

Sagsfremstilling

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2015 blev det bl.a. besluttet, at afsatte 100.000 kr til sundhedsindsatser målrettet unge. I forlængelse heraf besluttede Økonomiudvalget den 19. november 2014, at bede Sundhedsudvalget om at udvikle et konkret forslag til anvendelse af disse midler, og tilbagesende et sådant forslag til Økonomiudvalget.

Center Sundhed og Ungdomsskolen har på denne baggrund udarbejdet følgende forslag til, hvordan de afsatte midler kan udmøntes.

Det anbefales, at der afsættes:  

• 15.000 kr. til en anlægspulje til Ungdomsrådet. Det er hensigten, at de unge skal bestemme, hvilket projekt eller projekter, der skal iværksættes samt hvor det geografisk skal ske. Det kunne være skaterramper eller lignede tiltag, der indbyder til motion. De unge skal således være en aktiv del af både beslutning og gennemførelsen.

   

• 50.000 kr. til Teenfit Bootcamp. Det er forløb med 6 til 8 unge, der tilbydes en kombination af fysisk motion, fælles madlavning og vejledning.  

• 35.000 kr. til MILIFE, forløb med fokus på personlig kompetenceudvikling.

For konkretisering af forslagenes mål, indhold og succeskriterier henvises til bilag 1.

Det foreslås, at de unge, via en demokratisk proces, skal inddrages i forhold til alle tre projekter.

Rekrutteringen til Teenfit Bootcamp og MILIFE skal primært ske via Facebook, såvel Ungdomsskolens som Center Sundheds profil, samt forældreintra. Alternativt kan rekrutteringen ske via sundhedsplejen. Aktiviteterne skal foregå i ungecentrene, både i hverdage og weekender.

Endvidere foreslås det, at der gives en status til Sundhedsudvalget på projekterne til august 2015.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

I relation til Rebild Kommunes vision 2025, er der i budget 2015 afsat midler til indsatser målrettet unge. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan midlerne kan anvendes, som forelægges til godkendelse i Sundhedsudvalget med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget.

Beslutning

Et flertal på 5 (Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Oplandslisten, Den Sociale Fællesliste) indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen

Et mindretal på 4 (Venstre, Konservtive ) indstiller godkendt som indstillet af Ole Frederiksen og Jan Brøndum.

Indstilling

at den eksisterende planlægning i kommuneplanen og lokalplan nr. 271 fastholdes, og der ikke planlægges for yderligere grunde øst for lokalplan nr. 271. 

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 207:

Sagen blev begæret i byrådet. 

Morten Lem indstiller, at der ikke planlægges for yderligere grunde øst for lokalplan nr. 271. 

Ole Frederiksen og Jan Brøndum indstiller, at der opstartes planlæg med henblik på at der kan etableres de tre grunde som ansøgt. 

Jeppe Ugilt forbeholder sig sin stillingstagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.
 

Økonomi

Ingen 

Sagsfremstilling

Arealet ligger ca. i kote 8,5. Grundejer mener ikke, at området er for fugtigt til at bebygge. I ansøgningen fremføres det, at Rebild Forsyning foreslår, at der fastsættes en gulvkote på ca. kote 9,5 for at spildevand kan ledes væk. Det vil betyde, at terrænet skal hæves ca. 1 m. Alternativt skal der etableres en pumpestation, som pumper kloakvandet væk fra de 3 grunde. Center Plan, Byg og Vej vil fraråde, at der tillades en terrænregulering på 1 m. Der vil være tale om de yderste grunde, og en terrænregulering på 1 m vil skæmme området kraftigt set udefra. Som standard tillades der ikke terrænregulering på mere end +/- ½ m andre steder. Denne begrænsning er endnu vigtigere på dette sted, da der er tale om de yderste grunde ud til ådalen.

Jf. kommuneplanen skal lavbundsarealer friholdes for bebyggelse mv., som kan forhindre, at de kan genoprettes som vådområder. Hvis det besluttes at planlægge for boliger på arealet, skal lavbundsudpegningen ændres. Det betyder, at der skal udlægges et tilsvarende areal med lavbund et andet sted i kommunen, da vi som følge af byrådets beslutning ikke må ændre mængden af udlagt lavbundsareal. Grundejer mener ikke, at arealet bør være lavbundsareal. Arealet ligger i kote 8-8,5 m, og har tidligere været dyrket med korn og senest været tilplantet med egetræer. Center Natur og Miljø finder ikke, at det forhold at arealet har været dyrket kan være et argument imod, at det er et lavbundsareal. Mange lavbundsarealer og lavtliggende engarealer har været opdyrket, og visse steder er de det stadig. Lavbundsudpegningen har dels til formål at friholde områder, som lejlighedsvis kan blive oversvømmet, eller blive mere fugtige end normalt. Arealet bliver dog næppe oversvømmet, da området øst for vandløbet i Aalborg Kommune ligger lavere. Lavbundsudpegningen vurderes dog stadig at være relevant for dette areal.

Jf. kommuneplanen skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen i de økologiske forbindelser forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr, som forbindelserne skal sikre. Center Natur og Miljø vurderer, at en begrænsning af den økologiske forbindelse vil stride mod formålet med udpegningen.

Udstykning af de 3 grunde vil mindske det grønne bælte langs med Råkildegrøften. Det smalleste sted uden en udstykning af de 3 grunde er på ca. 86 m. Hvis de 3 grunde udstykkes, vil det smalleste sted være på ca. 56 m, hvilket er en reduktion med ca. 1/3. Udstykningen går mod intentionen i den for nyligt vedtagne lokalplan nr. 271, hvor der friholdes et bredt grønt bælte langs med Råkildegrøften. Arealet ligger udenfor lokalplan nr. 271, men på lokalplanens kortbilag 3 er vist, at området friholdes for bebyggelse. Dette vil være det smalleste sted i Støvring Ådale, og en indskrænkning af bæltet på dette sted vil forringe den rekreative oplevelse, når man færdes i nærområdet samt oplevelse af ådalen i sin helhed. Forringelsen vil få betydning for en langt større gruppe af borgere end dem, der får glæde af en evt. udstykning. Herudover vil udstykningen forringe den visuelle afgrænsning af boligområdet. Udstykningen giver et iøjefaldende indhak i byafgrænsningen, der hvor vejen til regnvandsbassinet kommer ud.

At udarbejde et kommuneplantillæg og lokalplan vil lægge beslag på en betydelig andel af kommunens ressourcer i form af arbejdstimer. Derfor bør planarbejder kun sættes igang, når der forventes en "rimelig" samfundsmæssig gevinst efterfølgende, hvilket ikke vurderes at være tilfældet i denne sag. Ved udarbejdelsen af lokalplan nr. 271 burde ejer have bedt om, at man så på, om lokalplangrænsen kunne være rykket længere mod øst og arealet indarbejdet i lokalplanen. Center Plan, Byg og Vej anbefaler i stedet, at ejer planlægger for hans øvrige arealer i området, som er langt bedre egnet til byudvikling.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0