Arealet ligger ca. i kote 8,5. Grundejer mener ikke, at området er for fugtigt til at bebygge. I ansøgningen fremføres det, at Rebild Forsyning foreslår, at der fastsættes en gulvkote på ca. kote 9,5 for at spildevand kan ledes væk. Det vil betyde, at terrænet skal hæves ca. 1 m. Alternativt skal der etableres en pumpestation, som pumper kloakvandet væk fra de 3 grunde. Center Plan, Byg og Vej vil fraråde, at der tillades en terrænregulering på 1 m. Der vil være tale om de yderste grunde, og en terrænregulering på 1 m vil skæmme området kraftigt set udefra. Som standard tillades der ikke terrænregulering på mere end +/- ½ m andre steder. Denne begrænsning er endnu vigtigere på dette sted, da der er tale om de yderste grunde ud til ådalen.

Jf. kommuneplanen skal lavbundsarealer friholdes for bebyggelse mv., som kan forhindre, at de kan genoprettes som vådområder. Hvis det besluttes at planlægge for boliger på arealet, skal lavbundsudpegningen ændres. Det betyder, at der skal udlægges et tilsvarende areal med lavbund et andet sted i kommunen, da vi som følge af byrådets beslutning ikke må ændre mængden af udlagt lavbundsareal. Grundejer mener ikke, at arealet bør være lavbundsareal. Arealet ligger i kote 8-8,5 m, og har tidligere været dyrket med korn og senest været tilplantet med egetræer. Center Natur og Miljø finder ikke, at det forhold at arealet har været dyrket kan være et argument imod, at det er et lavbundsareal. Mange lavbundsarealer og lavtliggende engarealer har været opdyrket, og visse steder er de det stadig. Lavbundsudpegningen har dels til formål at friholde områder, som lejlighedsvis kan blive oversvømmet, eller blive mere fugtige end normalt. Arealet bliver dog næppe oversvømmet, da området øst for vandløbet i Aalborg Kommune ligger lavere. Lavbundsudpegningen vurderes dog stadig at være relevant for dette areal.

Jf. kommuneplanen skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen i de økologiske forbindelser forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr, som forbindelserne skal sikre. Center Natur og Miljø vurderer, at en begrænsning af den økologiske forbindelse vil stride mod formålet med udpegningen.

Udstykning af de 3 grunde vil mindske det grønne bælte langs med Råkildegrøften. Det smalleste sted uden en udstykning af de 3 grunde er på ca. 86 m. Hvis de 3 grunde udstykkes, vil det smalleste sted være på ca. 56 m, hvilket er en reduktion med ca. 1/3. Udstykningen går mod intentionen i den for nyligt vedtagne lokalplan nr. 271, hvor der friholdes et bredt grønt bælte langs med Råkildegrøften. Arealet ligger udenfor lokalplan nr. 271, men på lokalplanens kortbilag 3 er vist, at området friholdes for bebyggelse. Dette vil være det smalleste sted i Støvring Ådale, og en indskrænkning af bæltet på dette sted vil forringe den rekreative oplevelse, når man færdes i nærområdet samt oplevelse af ådalen i sin helhed. Forringelsen vil få betydning for en langt større gruppe af borgere end dem, der får glæde af en evt. udstykning. Herudover vil udstykningen forringe den visuelle afgrænsning af boligområdet. Udstykningen giver et iøjefaldende indhak i byafgrænsningen, der hvor vejen til regnvandsbassinet kommer ud.

At udarbejde et kommuneplantillæg og lokalplan vil lægge beslag på en betydelig andel af kommunens ressourcer i form af arbejdstimer. Derfor bør planarbejder kun sættes igang, når der forventes en "rimelig" samfundsmæssig gevinst efterfølgende, hvilket ikke vurderes at være tilfældet i denne sag. Ved udarbejdelsen af lokalplan nr. 271 burde ejer have bedt om, at man så på, om lokalplangrænsen kunne være rykket længere mod øst og arealet indarbejdet i lokalplanen. Center Plan, Byg og Vej anbefaler i stedet, at ejer planlægger for hans øvrige arealer i området, som er langt bedre egnet til byudvikling.

Ingen 

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 207:

Sagen blev begæret i byrådet. 

Morten Lem indstiller, at der ikke planlægges for yderligere grunde øst for lokalplan nr. 271. 

Ole Frederiksen og Jan Brøndum indstiller, at der opstartes planlæg med henblik på at der kan etableres de tre grunde som ansøgt. 

Jeppe Ugilt forbeholder sig sin stillingstagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.
 

Efter at Rørbæk Gadelysforening er overtaget af Rebild Kommune og at Skørping Gadelysforening forventes overtaget af Rebild Kommune, skal den eksisterende belysning i begge byer udskiftes til LED-belysning. Udvalget skal tage stilling til om der skal gennemføres et nyt udbud, eller om arbejdet skal udføres indenfor rammerne af den eksisterende kontrakt.

Aktuel status

Ca. 35% af den eksisterende gadebelysning i Rebild Kommune er på nuværende tidspunkt udskiftet til LED-belysning. De armaturer i Skørping by som ejes af Rebild Kommune (ca. 235 stk.) er allerede udskiftet til LED-belysning.

I Skørping er det ca. 500 armaturer vi overtager fra Gadelysforeningen og ca. 120 stk. fra privatveje.

I Rørbæk er det ca. 100 armaturer vi overtager fra Gadelysforeningen.

Der er indgået en aftale med en entreprenør om opsætning og fremadrettet drift af kommunens øvrige gadelys. Denne aftale udløber med udgangen af 2018 med mulighed for forlængelse i 2 gange 1 år.

Tre scenarier:

Der kan opstilles tre scenarier i forhold til at få omlagt gadebelysningen i Rørbæk og Skørping til LED-beslyning:

1. Indkøb af armaturer, opsætning og efterfølgende drift kan indeholdes i den nuværende aftale omkring gadelys

Ved det sidste udbud af LED-gadelys blev der indarbejdet en option på at kunne udvide aftalen til også at dække Rørbæk og Skørping. Der kan derfor indgås aftale med den nuværende entreprenør uden nyt udbud.

Fordelene ved den model er, at gadelys i Rebild Kommune får et ensartet udseende og vil være af samme fabrikat og type som de allerede monterede armaturer. Dette scenarie vil være mindre bureaukratisk for administrationen, idet der kun skal administreres een aftale frem for to.

Tidsmæssigt vil dette scenarie kunne iværksættes umiddelbart.

Ulemperne ved denne model er, at prisen på opgaven ikke afprøves i det nuværende marked.

2. Der afholdes en ny licitation på både opsætning og drift dækkende Rørbæk og Skørping (den resterende del)

Fordelene ved denne model er, at prisen på ydelsen afprøves i markedet og at der er en ny mulighed for entreprenørerne for at vinde opgaven. En licitation vil tage ca. 3-4 måneder. Forvaltningen anbefaler i den forbindelse, at der antages et eksternt firma til at gennemføre licitationen/rådgiver.

Tidsperspektivet vil være:

Januar: Godkendelse i TMU af, hvilke rådgivningsfirmaer, der inviteres til at give bud på opgaven

Februar: Valg af rådgiver i TMU

April: Godkendelse af udbudsmateriale samt hvilke firmaer, der indbydes til at give bud i TMU.

Juni: Godkendelse af licitationen samt frigivelse af bevillingen i BY.

Det vil være udgifter til udarbejdelse af licitationsmateriale (omend, der vil være noget genbrug fra de sidste licitation) samt til rådgiver.

Ulemperne vil være, at de fremtidige betalinger vil skulle relatere sig til to udbud, hvilket kræver ekstra kontrol og administration. Endvidere vil der kunne blive forskel på de forskellige opsatte armaturer i kommunen. Dette vil især blive markant i Skørping, hvor Rebild Kommune allerede har ansvaret for en del armaturer. Ved denne løsning skal kontraktens varighed tilpasses så der kan laves en samlet kontrakt når den eksisterende kontrakt udløber.

3. Der afholdes en ny licitation kun på opsætning dækkende Rørbæk og Skørping (den resterende del), driften fremadrettet tilrettelægges indenfor rammerne af den eksisterende aftale

Scenarie 3 er en kombination af 1 og 2, hvor opsætningen af LED udbydes i licitation, mens drift og vedligehold tilføres den eksisterende kontrakt. Fordelen er at vi fremadrettet kun har en vedligeholdelseskontrakt, ligesom i scenarie 1. Ulempen kan være at når indkøb, opsætning samt fremadrettet drift ikke varetages af samme firma kan man risikere det valgte firma ikke har et incitament til at levere en langsigtet løsning, der virker. Endvidere risikerer vi at der vil være snitfladeproblemer omkring fejlretning, garanti, faglig kvalitet m.v. mellem to firmaer.

Med baggrund i de armaturpriser der er i den nuværende entreprisekontrakt, vurderes indkøb af samtlige nye/ekstra armaturer at beløbe sig til ca. kr. 2.400.000 eks. moms.

Demontage af eks. armaturer og montage af de ca. 700 nye armaturer beløber sig til ca. kr. 375.000 eks. moms.

Ud over udgifter til montage vil der komme udgifter til udskiftning af træmaster ca. kr. 60.000, nye kabler ca. kr. 500.000 samt diverse udgifter til opgradering til Kl. II anlæg på ca. kr. 275.000.

Vedligehold af de nye armaturer koster ca. kr. 6-8000 eks. moms pr. år.

Samlet set er der tale om en investering på ca 3,6 mio.kr..

Udgifterne til udskiftning vil være låneberettigede jf. lånebekrendtgørelsens regler om energiinvesteringer. De hidtidige erfaringer med LED-belysning viser, at der er markante besparelse på op mod 75 % på elregningen forbundet ved overgangen. Der forventes derfor en tilbagebetalingstid på 7-8 år.

I takt med udskiftning af armaturerne i de 2 byer, kan Rebild Kommune sælge den overskydende CO₂ kvote til Energi Nord. Det beløber sig til en engangsindtægt på ca. kr. 60.000.

Ved et udbud vil vil der være et projekteringshonorar på ca. kr. 120.000.

Udvalget for Teknik og Miljø 3. december 2014, pkt. 212:

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Morten Lem indstiller scenarie 1.

Jen Brøndum, Ole Frederiksen og Jeppe Ugilt indstiller scenarie 3.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.