Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 206:

Indstilles godkendt med ændring, at facadelinjen slettes på kortbilag 2 og at § 6.2 ændres til:

Bebyggelse skal ligge parallelt med Jernbanegade.

Vest for Vestergade kan bebyggelsen vinkles op mod Vestergade, så bebyggelsen flugter med randbebyggelsen langs Vestergade.  

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udkast til lokalplan nr. 287 omfatter et areal på ca. 5.500 m². Planområdet ligger centralt i Nørager by i kanten af centerområdet. Planområdet består af ejendommen Jernbanegade 9 med den tidligere stationsbygning samt en mindre del af Jernbanegade 13 med den eksisterende administrationsbygning.

Lokalplanen udlægger området til centerområde i form af boliger, liberale erhverv, kontorer og offentlige formål.

Lokalplanen kræver flere parkeringspladser per m² kontorbygning end det kræves i kommuneplanen. Der forventes samme parkeringsbehov som i dag, og kommuneplanens parkeringskrav er ikke tilstrækkelig til at sikre de nødvendige pladser, hvorfor lokalplanen øger parkeringskravet.

Parkeringspladserne ved den eksisterende administrationsbygning kan fortsat fungere som parkeringspladser for den ny bebyggelse. Det meste af den eksisterende administrationsbygning samt de eksisterende parkeringspladser er ikke taget med i udkast til lokalplan nr. 287. Arealet ved den eksisterende administrationsbygning samt tilhørende parkeringsplads er meget større, end der er behov for, for at sikre det nødvendige antal parkeringspladser. Da det endnu ikke er besluttet, hvad det tiloversblevne areal skal bruges til, reserverer lokalplan nr. 287 ikke et specifikt areal til parkering, da det vil lægge for stor en begrænsning på indretningen af området.

Lokalplanen udlægger et byggefelt samt en facadelinje, som er en forlængelse af facaden ved den tidligere bankbygning (Jernbanegade 5). Det skal tilstræbes, at bebyggelse placeres syd for facadelinjen og med den ene facade i facadelinjen. Vest for facadelinjen kan bebyggelsen vinkles op mod Vestergade. Hensigten med facadelinjen er at skabe et "boulevardpræg" frem til Vestergade, hvorfor facadelinjen kan afviges ved en konkret vurdering, såfremt det ønskede præg opretholdes.

Bygninger kan opføres i op til 2 etager med flade tage, tage med ensidig taghældning eller symmetriske saddeltage med en taghældning på op til 45 grader. Tagflader skal udføres i tagsten, eternitplader, tagpap, skiffer eller metal. Facader skal primært udføres af blankt murværk, pudset/vandskuret mur, beton, i pladematerialer eller glas. Sekundære bygninger kan opføres i andre materialer.

1. Hvilke retningslinjer vil kommunalbestyrelsen fremadrettet arbejde efter?

Byrådet vil arbejde for retningslinjer i overensstemmelse med det høringssvar Byrådet afgav i forbindelse med høringen af Affald til jord-bekendtgørelsen

2. Vil kommunalbestyrelsen fremover overveje ikke at sælge spildevandsslam?

Rebild Kommune vil gå i dialog med Rebild Vand & Spildevand A/S om dette med henblik på at slam ikke bringes ud i OSD-områder og indvindingsoplande

3. Kan kommunalbestyrelsen bakke op om at arbejde for at udvide det kommunale selvstyre med henblik på at gøre det muligt at forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen?

Byrådet kan bakke op om dette

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 214:

Jan Brøndum, Ole Frederiksen og Jeppe Ugilt indstiller forvaltningens indstilling godkendt. 

Morten Lem indstiller, at pind 2 ændres, således at der generelt ikke bringes slam ud og indstiller i øvrigt pind 1 og 3 godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Der er ingen økonomi for Rebild Kommune, men for forbrugere tilsluttet Rebild Vand & Spildevand A/S kan det evt. medføre øgede udgifter, hvis det skulle blive dyrere at komme af med spildevandsslam.

Miljøministeriet fastsætter de generelle retningslinjer for at udbringe slam på produktionsjord.

Det er ministeriets opfattelse, at kravene i den nuværende slambekendtgørelse sikrer, at spildevandsslam uden risiko for miljø og sundhed kan genanvendes på produktionsjord, herunder også områder med særlige drikkevandsinteresser. Herved sikres genanvendelse af især fosfor, som er en begrænset ressource i EU. Det er en del af Regeringens nationale ressourcestrategi, at der i 2018 genanvendes 80 % af fosfor i spildevandsslam ved at udnytte fosfor i asken fra slamforbrænding til gødning eller ved udspredning på landbrugsjord. I dag genanvendes 50-55 % af slammet.

Efter gældende lovgivning kan den enkelte kommune samt vandselskab opstille bindende retningslinjer for at udbringe det slam, som produceres på egne renseanlæg. Sådanne retningslinjer vil dog ikke være gældende for slam, der kommer fra andre kommuner eller andre lande.

KKR anmoder Rebild Kommune om at besvare følgende spørgsmål vedr. udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord:

1. Hvilke retningslinjer vil kommunalbestyrelsen fremadrettet arbejde efter?

2. Vil kommunalbestyrelsen fremover overveje ikke at sælge spildevandsslam?

3. Kan kommunalbestyrelsen bakke op om at arbejde for at udvide det kommunale selvstyre med henblik på at gøre det muligt at forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen?

Spørgsmålene har baggrund i en henvendelse fra Jammerbugt Kommune, som KKR har fulgt op på og anmodet Aalborg Kommune om at bistå med at udarbejde en sagsfremstilling. Af sagsfremstillingen fremgår det, at det er relevant at beskytte nutidens og fremtidens drikkevand ved at friholde Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker for spildevandsslam.

I sagsfremstillingen henvises der bl.a. til, at de nationale regler for at udbringe slam på produktionsjord (slambekendtgørelsen) ikke tager hensyn til risikoen for nedsivning (områdets geologi), samt at slam indeholder en række miljøskadelige stoffer, der ikke analyseres for. Der peges endvidere på, at der mangler danske feltstudier af skadevirkninger fra stoffer i slam. Ud fra et forsigtighedsprincip bør drikkevandsområder derfor friholdes for udbringning af spildevandsslam.

Miljøstyrelsen har for nylig haft udkast til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Affald til jord bekendtgørelsen) i høring. Byrådet anbefalede i sit høringssvar den 28. august 2014, at bekendtgørelsen ændres, så det enten ikke er tilladt at udbringe spildevands-slam på landbrugsjord eller der i bekendtgørelsen indføjes paragraffer, der regulerer udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord.

Rebild Vand og Spildevand A/S oplyser, at selskabet hidtil ikke har udbragt slam på landbrugsjord, idet langt den overvejende del af spildevandet behandles på renseanlæg i Aalborg Kommune, og slam fra selskabets renseanlæg transporteres til behandling i Aalborg. På Nørager Renseanlæg er der dog spildevandsslam fra cirka 10 års produktion i slambede, som nu er taget ud af drift. Slambedene forventes tømt i 2019, og slammet vil være oplagt til udbringning på landbrugsjorde.