Strategioplæg efter høring

De otte strategioplæg er udarbejdet med deltagelse af repræsentanter fra Ældrerådet, Handicaprådet, Center Familie og Handicap, Center Sundhed og Center Pleje og Omsorg. De otte strategioplæg har været sendt i høring med høringsfrist 15. august 2014. Forvaltningen har modtaget 14 høringssvar, der alle er vedhæftet som bilag til sagen. Det samme er en kommenteret oversigt, hvori forvaltningens bemærkninger fremgår.

De høringssvar, som har direkte betydning for strategierne, er indarbejdet i disse med rød skrift. De høringssvar, der skal arbejdes videre med i projektets næste fase - men som ikke direkte har betydning for politisk godkendelse af strategierne, er indarbejdet i de otte projektaftaler under en særskilt overskrift.

Flere af de høringsberettigede forslår, at strategien for Organisering, ledelse og kommunikation er første del, der arbejdes videre med, hvilket forvaltningen anbefaler efterlevet.

Forvaltningen imødekommer endvidere høringssvarene om, at arbejdet igangsættes trinvis. Dette for at sikre sammenhæng mellem temaområderne og medarbejderressourcer til arbejdsgrupperne.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der i strategien for Velfærdsteknologi og digitalisering er foretaget en ændring, siden den blev indstillet til høring, idet den tidligere arbejdsgruppe ikke længere er en del af organiseringen for velfærdsteknologi og digitalisering. SektorMED Sundhed og SektorMED Pleje og Omsorg vil derfor blive bedt om at udpege en repræsentant hver, som skal indgå i styregruppen for Velfærdsteknologi og digitalisering.

Strategioplæggene er vedhæftet som bilag på sagen og indstilles godkendt.

Den videre proces og tidsplan

Når strategioplæggene er godkendt, foreslår forvaltningen igangsat en ny fase, hvor otte arbejdsgrupper får til opgave at udarbejde faglige anbefalinger til konkret udmøntning af strategioplæggene. Rammen for det kommende arbejde sættes i de otte bilagte projektaftaler, hvor arbejdsgruppernes den konkrete opgave er beskrevet. I projektaftalerne indgår ligeledes de høringssvar, der er relevante for de respektive temaområder.

Forvaltningen har drøftet projektaftalerne med ledergruppen i Center Pleje og Omsorg, fællestillidsmanden for FOA i Rebild Kommune og næstformand for SektorMED Pleje og Omsorg samt med Ældrerådet.

Der vil fortsat være en stor grad af medinddragelse bl.a. i arbejdsgrupperne, idet et repræsentativt udsnit af ledere og medarbejdere skal sikre en bred faglig viden omkring de forskellige temaområder. For at sikre optimal inddragelse bliver hvert enkelt arbejdsgruppemedlem ansvarlig for koordinering med eget bagland og dermed sikring af, at den videre proces er kendt i organisationen samt blandt nærmeste samarbejdspartnere.

For at sikre sammenhæng, ressourcer og implementering igangsættes det videre arbejde trinvis med udgangspunkt i strategien omkring Organisering, ledelse og kommunikation. I hver projektaftale er en detaljeret tids- og aktivitetsplan for de enkelte arbejdsgrupper. En overordnet tidsplan ses i nedenstående skema:

*Ultimo september.

Sundhedsudvalget udgør det besluttende udvalg, der sender arbejdsgruppernes produkter i høring samt godkender disse efterfølgende. Forud for politisk behandling kan Sundhedsudvalget vurdere, hvorvidt der er behov for afholdelse af dialogmøder med eksempelvis Ældre- eller Handicapråd, for at høre interessenternes uddybede synspunkter til de faglige udmøntningsforslag.

Der vil til Sundhedsudvalget, medarbejdere og øvrige interessenter ske en løbende orientering om strategiudmøntningens fremdrift bl.a. i form af nyhedsbreve. 

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved Sundhedsudvalgets godkendelse af strategierne for Fremtidens senior- og handicapservice.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved Sundhedsudvalgets godkendelse af projektaftalerne for de syv temaområder. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil fremgå i forbindelse med fremlæggelse af arbejdsgruppernes anbefalinger ved den efterfølgende politiske behandling af de enkelte temaområder.

Sundhedsudvalget, 11. november 2014, pkt. 154:

Indstillingerne blev godkendt. Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Effekten af de forebyggende hjemmebesøg
Ældrerådgiverne har grundigt kendskab til sociale og sundhedsmæssige forhold. Ældrerådgiveren, der foretager besøget har således kompetencer til at vejlede den ældre på en række forskellige områder.

På omkring 1.200 årlige besøg vejleder ældrerådgiverne ca. 2.200 gange specifikt i forhold til særlige problemstillinger, der opspores hos de ældre. De specifikke områder der vejledes mest om, er sygdom/medicin, netværk, KRAM-faktorer, boligforhold, faldforebyggelse og transport.

Når ældrerådgiveren opsporer en problematik hos borgeren, som det ikke er tilstrækkeligt at rådgive om, henviser ældrerådgiveren til andre tilbud. Dette sker ca. 200 gange om året. Ældrerådgiverne henviser primært borgerne til ordninger omkring hverdagsrehabilitering, netværk, sygdom/medicin og høreomsorg.

Effekten af de forebyggende hjemmebesøg er altså, at en stor del af de ældre enten bliver vejledt eller henvist til et tilbud. Vejledningen og henvisningerne er overordnet forebyggende i forhold til at forbedre eller bibeholde borgerens funktionsniveau og sociale situation. Ud over at disse effekter forbedrer borgerens livskvalitet, så medfører de forebyggende hjemmebesøg også indirekte, at andre udgiftsområder i kommunen aflastes i en vis grad.

Metoden til at tilbyde borgeren besøget
Rebild Kommune er den kommune i landet, hvor der er flest borgere, der har modtaget et eller flere forebyggende hjemmebesøg i forhold til størrelsen på den lovpligtige målgruppe(borgere på 75 år eller derover). I 2013 var andelen i Rebild Kommune 60%. Til sammenligning var andelen 25% på landsplan og 33% i Nordjylland.

Den måde som kommunen primært kan styre denne andel på, er gennem metoden som bruges til at oplyse borgerne om tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Rebild Kommune oplyser om tilbuddet ved at sende et brev med en dato for et planlagt besøg. Borgeren skal aktivt melde fra, hvis borgeren ikke ønsker besøget. Kommuner, der anvender denne metode, har generelt en høj andel, der modtager besøg.

Andre kommuner sender et brev, hvor der oplyses om tilbuddet. Borgeren skal herefter aktivt henvende sig for at aftale en tid for besøget. Kommuner, der anvender denne metode, har en væsentlig lavere andel, der modtager besøg.

Ved at ændre metoden, ville Rebild Kommune derfor kunne reducere antallet af besøg, og derved spare udgifter til de forebyggende hjemmebesøg. Konsekvensen af dette vil dog være, at særligt de svageste borgere ikke henvender sig for at få et forebyggende hjemmebesøg. Dette vil betyde, at de positive effekter af de forebyggende hjemmebesøg vil være begrænset, da det særligt er ved de svageste borgere, at besøgene har effekt. Derfor anbefales det at fastholde den nuværende metode til at tilbyde borgeren et forebyggende hjemmebesøg.

Afsat tid pr. besøg
Andre kommuner afsætter mellem ½ time og 1½ time til et forebyggende hjemmebesøg. Det mest almindelige er 1 time. Nogle kommuner afsætter 1½ time til borgerens første besøg og 1 time til de efterfølgende. Der er meget få kommuner, der afsætter 1½ til alle besøg.

I Rebild Kommune har der hidtil været afsat 1½ time til alle besøg eksklusiv dokumentation. Dette foreslås ændret til 1 time og 15 minutter inklusiv dokumentation. Med denne ændring effektiviseres besøgene, samtidig med at der er tilstrækkelig tid til at komme omkring de relevante emner med borgeren, således at besøgene fortsat har den ønskede forebyggende effekt.

Serviceniveau ud over den lovpligtige målgruppe
I Hjemmehjælpskommissionens rapport blev der anbefalet to ændringer, som regeringen efterfølgende har fremlagt et politisk udspil om at gennemføre.

• Kommunerne bør have mulighed for at lave gruppebaserede aktiviteter for nogle målgrupper i stedet for de individuelle besøg, som loven stiller krav om på nuværende tidspunkt.
• Aldersgrænsen ændres fra 75 år til 80 år, samtidig med at der indføres screeningsværktøjer til identificere de borgere over 65 år, der har behov for besøg.

Med henblik på at være på forkant i forhold til disse ændringer, foreslås det, at Rebild Kommune anvender de ressourcer, der spares på den afsatte tid pr. besøg, til gruppebaserede tilbud for borgere over 65 år. De gruppebaserede tilbud målrettes de borgere, der gennem forskellige screeninger viser sig at have særlige behov. Ved at satse på de gruppebaserede tilbud kan indsatsen for det første gøres billigere, og for det andet være mere effektivt i forhold til at forebygge ensomhed og social isolation. Indholdet og formen på gruppebaserede tilbud skal udvikles, og er derfor ikke beskrevet i kvalitetsstandarden.

De fleste kommuners serviceniveau ligger ud over det lovpligtige. Nogle få kommuner har allerede etableret gruppetilbud for borgere, der ligger ud over målgruppen. Den mest hyppige udvidelse af serviceniveauet er sorgbesøg til borgere i aldersgruppen 75+ i forbindelse med ægtefællens død. Dette er allerede en del af Rebild Kommunes serviceniveau, og det foreslås fastholdt. Sorgbesøg til borgere i aldersgruppen 65+ fastholdes i 2015, som et initiativ finansieret af Ældrepuljen.

Økonomi
Der er tidligere indlagt en besparelse på området på 42.000 kr. på digital post, som ikke kan realiseres på forsendelser til borgerne. Besparelsen kan dog holdes indenfor den økonomiske ramme med nedjusteringen i afsat tid pr. besøg.

Forvaltningen indstiller:
at kvalitetsstandarden sendes i høring i Ældrerådet med henblik på genbehandling i Sundhedsudvalget i november.

Sundhedsudvalget, 23. september 2014, pkt. 142:
Godkendt som indstillet.Supplerende sagsfremstilling:

Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 23. september 2014, at Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg skulle sendes i høring i Ældrerådet og LokalMED i Center Sundhed. Høringssvarene er vedlagt som bilag. På baggrund af høringssvarene er der foretaget mindre sproglige ændringer omkring ydelsens formål og indhold. Ændringerne fremgår af den vedlagte kvalitetsstandard som fremsættes til godkendelse.

Sundhedsudvalget, 11. november 2014, pkt. 156:

Indstillingen blev tiltrådt.Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.