Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetSom en del af processen omkring Fremtidens senior- og handicapservice godkendte byrådet 19. december 2013 otte projektaftaler. Herefter har de respektive arbejdsgrupper udarbejdet otte strategioplæg, som rummer anbefalinger til det videre arbejde. Strategioplæggene har været sendt i høring og indstilles godkendt med de indarbejdede ændringer, som høringssvarene har medført.

Når strategioplæggene er godkendt, igangsættes en ny fase. Forvaltningen foreslår nedsat otte faglige arbejdsgrupper, som skal udarbejde konkrete faglige anbefalinger til udmøntning af de otte strategioplæg. Rammerne for dette videre arbejde sættes i otte projektaftaler, der er vedhæftet sagen som bilag.

De færdige strategioplæg, projektaftalerne og de dertilhørende tidsplaner indstilles godkendt.

Beslutning

Et flertal indstiller godkendt.

Allan Busk tager forbehold.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg godkendes med de sproglige ændringer

Sundhedsudvalget, 11. november 2014, pkt. 156:

Indstillingen blev tiltrådt.Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Effekten af de forebyggende hjemmebesøg
Ældrerådgiverne har grundigt kendskab til sociale og sundhedsmæssige forhold. Ældrerådgiveren, der foretager besøget har således kompetencer til at vejlede den ældre på en række forskellige områder.

På omkring 1.200 årlige besøg vejleder ældrerådgiverne ca. 2.200 gange specifikt i forhold til særlige problemstillinger, der opspores hos de ældre. De specifikke områder der vejledes mest om, er sygdom/medicin, netværk, KRAM-faktorer, boligforhold, faldforebyggelse og transport.

Når ældrerådgiveren opsporer en problematik hos borgeren, som det ikke er tilstrækkeligt at rådgive om, henviser ældrerådgiveren til andre tilbud. Dette sker ca. 200 gange om året. Ældrerådgiverne henviser primært borgerne til ordninger omkring hverdagsrehabilitering, netværk, sygdom/medicin og høreomsorg.

Effekten af de forebyggende hjemmebesøg er altså, at en stor del af de ældre enten bliver vejledt eller henvist til et tilbud. Vejledningen og henvisningerne er overordnet forebyggende i forhold til at forbedre eller bibeholde borgerens funktionsniveau og sociale situation. Ud over at disse effekter forbedrer borgerens livskvalitet, så medfører de forebyggende hjemmebesøg også indirekte, at andre udgiftsområder i kommunen aflastes i en vis grad.

Metoden til at tilbyde borgeren besøget
Rebild Kommune er den kommune i landet, hvor der er flest borgere, der har modtaget et eller flere forebyggende hjemmebesøg i forhold til størrelsen på den lovpligtige målgruppe(borgere på 75 år eller derover). I 2013 var andelen i Rebild Kommune 60%. Til sammenligning var andelen 25% på landsplan og 33% i Nordjylland.

Den måde som kommunen primært kan styre denne andel på, er gennem metoden som bruges til at oplyse borgerne om tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Rebild Kommune oplyser om tilbuddet ved at sende et brev med en dato for et planlagt besøg. Borgeren skal aktivt melde fra, hvis borgeren ikke ønsker besøget. Kommuner, der anvender denne metode, har generelt en høj andel, der modtager besøg.

Andre kommuner sender et brev, hvor der oplyses om tilbuddet. Borgeren skal herefter aktivt henvende sig for at aftale en tid for besøget. Kommuner, der anvender denne metode, har en væsentlig lavere andel, der modtager besøg.

Ved at ændre metoden, ville Rebild Kommune derfor kunne reducere antallet af besøg, og derved spare udgifter til de forebyggende hjemmebesøg. Konsekvensen af dette vil dog være, at særligt de svageste borgere ikke henvender sig for at få et forebyggende hjemmebesøg. Dette vil betyde, at de positive effekter af de forebyggende hjemmebesøg vil være begrænset, da det særligt er ved de svageste borgere, at besøgene har effekt. Derfor anbefales det at fastholde den nuværende metode til at tilbyde borgeren et forebyggende hjemmebesøg.

Afsat tid pr. besøg
Andre kommuner afsætter mellem ½ time og 1½ time til et forebyggende hjemmebesøg. Det mest almindelige er 1 time. Nogle kommuner afsætter 1½ time til borgerens første besøg og 1 time til de efterfølgende. Der er meget få kommuner, der afsætter 1½ til alle besøg.

I Rebild Kommune har der hidtil været afsat 1½ time til alle besøg eksklusiv dokumentation. Dette foreslås ændret til 1 time og 15 minutter inklusiv dokumentation. Med denne ændring effektiviseres besøgene, samtidig med at der er tilstrækkelig tid til at komme omkring de relevante emner med borgeren, således at besøgene fortsat har den ønskede forebyggende effekt.

Serviceniveau ud over den lovpligtige målgruppe
I Hjemmehjælpskommissionens rapport blev der anbefalet to ændringer, som regeringen efterfølgende har fremlagt et politisk udspil om at gennemføre.

  • Kommunerne bør have mulighed for at lave gruppebaserede aktiviteter for nogle målgrupper i stedet for de individuelle besøg, som loven stiller krav om på nuværende tidspunkt.
  • Aldersgrænsen ændres fra 75 år til 80 år, samtidig med at der indføres screeningsværktøjer til identificere de borgere over 65 år, der har behov for besøg.

Med henblik på at være på forkant i forhold til disse ændringer, foreslås det, at Rebild Kommune anvender de ressourcer, der spares på den afsatte tid pr. besøg, til gruppebaserede tilbud for borgere over 65 år. De gruppebaserede tilbud målrettes de borgere, der gennem forskellige screeninger viser sig at have særlige behov. Ved at satse på de gruppebaserede tilbud kan indsatsen for det første gøres billigere, og for det andet være mere effektivt i forhold til at forebygge ensomhed og social isolation. Indholdet og formen på gruppebaserede tilbud skal udvikles, og er derfor ikke beskrevet i kvalitetsstandarden.

De fleste kommuners serviceniveau ligger ud over det lovpligtige. Nogle få kommuner har allerede etableret gruppetilbud for borgere, der ligger ud over målgruppen. Den mest hyppige udvidelse af serviceniveauet er sorgbesøg til borgere i aldersgruppen 75+ i forbindelse med ægtefællens død. Dette er allerede en del af Rebild Kommunes serviceniveau, og det foreslås fastholdt. Sorgbesøg til borgere i aldersgruppen 65+ fastholdes i 2015, som et initiativ finansieret af Ældrepuljen.


Økonomi
Der er tidligere indlagt en besparelse på området på 42.000 kr. på digital post, som ikke kan realiseres på forsendelser til borgerne. Besparelsen kan dog holdes indenfor den økonomiske ramme med nedjusteringen i afsat tid pr. besøg.

Forvaltningen indstiller:
at kvalitetsstandarden sendes i høring i Ældrerådet med henblik på genbehandling i Sundhedsudvalget i november.

Sundhedsudvalget, 23. september 2014, pkt. 142:
Godkendt som indstillet.
Supplerende sagsfremstilling:

Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 23. september 2014, at Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg skulle sendes i høring i Ældrerådet og LokalMED i Center Sundhed. Høringssvarene er vedlagt som bilag. På baggrund af høringssvarene er der foretaget mindre sproglige ændringer omkring ydelsens formål og indhold. Ændringerne fremgår af den vedlagte kvalitetsstandard som fremsættes til godkendelse.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetKommunerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til at tilbyde alle borgere på 75 år eller derover et forebyggende hjemmebesøg om året. Tilbuddet kan tilrettelægges på mange forskellige måder, og omfang, ressourceforbrug og effekt af de forebyggende hjemmebesøg afhænger især af 3 ting:

  • Metoden til at tilbyde borgeren besøget
  • Afsat tid pr. besøg
  • Serviceniveau ud over den lovpligtige målgruppe

I forbindelse med vedtagelsen af kvalitetsstandarden på området, skal Sundhedsudvalget derfor tage stilling til tilrettelæggelsen af ordningen ud fra disse 3 forhold.  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at udkast til høringssvar til praksisplan for fysioterapi godkendes

Sundhedsudvalget, 11. november 2014, pkt. 158:

Høringssvaret blev godkendt.Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0