Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt idet Land Art derudover indgår i bruttolisten over mulige initiativer under branding af kommunen.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at fyrtårnspuljen disponeres som foreslået.
at der ydes foreningen Opera i Rebild en underskudsgaranti i 2015 på 80.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget, 11. november 2014, pkt. 133:

Indstilles godkendt. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Fyrtårnspuljen udgør 226.000 kr. i Budget 2015.

Sagsfremstilling

Gennem årene er der etableret en række større kulturelle arrangementer i Rebild Kommune med et indhold, en kvalitet og et ambitionsniveau, der giver dem karakter af fyrtårnsarrangementer, som rækker langt ud over kommunens grænser. Fyrtårnsarrangementerne får stor publikumsmæssig og mediemæssig opmærksomhed og bidrager til at profilere Rebild Kommunes fokus på kultur og natur - og dermed til at eksponere og brande kommunen positivt i forhold til bosætning, turisme, erhvervsudvikling mm.

Fyrtårnsarrangementerne bidrager endvidere til at etablere og styrke partnerskaber både eksternt og internt. Den positive profilering, og det store frivillige engagement i arrangementerne medvirker til at skabe fællesskabsfølelse og en fælles identitet for både borgere og aktører.

På baggrund af erfaringerne fra tidligere år har Center Kultur og Fritid udarbejdet forslag til disponering af fyrtårnspuljen, som i 2015 udgør 226.000 kr.

Af fyrtårnspuljen fordeles midler til:

  • Opera i Rebild
  • Land Art Rebild
  • AFTRYK festival

Derudover er der på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2015 afsat midler til Rebild Kulturuger, mens der på Økonomiudvalgets budget for 2015 er afsat midler til Opera i Rebild og Rebildfesten.

Center Kultur og Fritid foreslår, at puljen fordeles således i 2015:

Opera i Rebild 185.000 kr. (185.000 kr. i 2014)

Land Art Rebild 36.000 kr. (32.800 var i 2014  afsat til sommerballetten og blev ved ballettens fravær anvendt til LAND Live koncerten)

AFTRYK festival 5.000 kr. (5.000 kr. i 2014)

I 2014 fik Opera i Rebild tildelt en underskudsgaranti på 50.000 kr., som var betinget af, at foreningen løbende orienterede CKF om status vedr. billetsalg samt fonds- og sponsorstøtte. Baggrunden var en henvendelse fra foreningen, der skønnede, at den økonomiske risiko forbundet med afviklingen af Opera i Rebild 2014 ville være i størrelsesordenen ca. 60.000 kr. En risiko der skyldes:

- Usikkerhed mht. billetsalg

- Usikkerhed mht. fonds- og sponsorstøtte

Den økonomiske risiko skitseret for 2014 er stadig gældende. Foreningen kan derfor ikke forsvare at gennemføre Opera i Rebild i 2015, med mindre foreningen igen er sikret en underskudsgaranti. Der ønskes en underskudsgaranti på 80.000 kr. Det forhøjede beløb i forhold til 2014 skyldes, at foreningen i 2015 i højere grad kommer til at inddrage forskellige frivillige foreninger i afviklingen. Dermed bliver der en større udgift til aflønning af de frivillige. Til gengæld vil Opera i Rebild på den måde være direkte med til at støtte op om det lokale foreningsliv.

Land Art Rebild er et samarbejdsforum, der videreudvikler den erfaringsplatform og det netværk, der er skabt gennem første fase af Land Art Rebild i 2013-14 og inddrager alle interessenter på området. For at blive i stand til at realisere nogle af de mange land art projekter, der blev udviklet i første fase, skal Land Art Rebild etableres som en juridisk enhed som fx forening, selvejende institution eller lignende med en struktur, der sikrer en dynamisk og fleksibel organisation.

Land Art Rebild har potentialet til at blive et nordisk center for land art, der satser på land art af så høj kvalitet, at det kan:

  • Tiltrække et professionelt kunstmiljø som samarbejdspartnere og medaktører ved fx tilblivelse af værker, som gæster og oplægsholdere ved seminarer og konferencer samt som sparringspartnere.
  • Involvere og engagere lokale borgere og borgergrupper i forbindelse med idéudvikling og tilblivelse af værker - samt ved byfornyelse, byforskønnelse mm.
  • Tiltrække turister, kunstinteresserede og andre gæster til området.

Land Art Rebild vil være et stærkt brand, der understøtter Rebild Kommunes Vision 2025 og fokus på naturen og aktive oplevelser i naturen.

Der afsøges yderligere finansiering fx kulturrådets udviklingspulje og visionspuljen.

Det samlede budget for 2015 og 2016 er ca. 1 mio - heraf kommunal medfinansiering på 150.- 200.000 kr. Restfinansiering fra fx. Kunstrådet, Nordisk Kulturfond samt private fonde og sponsorer.  

Markedsføring:

Center Kultur og Fritid vil i forbindelse med markedsføring af arrangementerne sikre den bedst mulige branding-effekt dels gennem et tæt samarbejde med arrangørerne, dels via den nyetablerede eventorganisation.

Gennem samarbejdet i den ny eventorganisation forventer Center Kultur og Fritid at der kan skabes en synergieffekt på flere områder i forhold til fyrtårnsarrangementer mm., der kan bidrage til en kvalitetsudvikling og endnu større synlighed af fyrtårnsarrangementer.

Der er et behov for at skabe yderligere midler til mindre fyrtårnsarrangementer som eksempelvis Bowl Days og Nytårskoncerten i STUBhuset, ligesom der skal være et økonomisk råderum til pludseligt opståede begivenheder som fx. Den Kongelige Sommerballet.

Oversigt Kulturelle fyrtårne 2015

KFU

ØK

Fyrtårnspulje

226.000

Fordeling:

Opera i Rebild

185.000

80.000

Land Art Rebild

36.000

AFTRYK festival

5.000

I alt

226.000

Udenfor Fyrtårnspuljen

Rebildfesten

80.000

Rebild Kulturuger

50.000

Sagen afsluttes i Økonomiudvalget, idet der er tale om fælles finansiering af flere events.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Center Kultur og Fritid foreslår, at fyrtårnspuljen fordeles således i 2015:

Opera i Rebild (185.000 kr.)

Land Art Rebild (36.000 kr.)

AFTRYK festival (5.000 kr.)

Beslutning

Tilbagesendes til TMU.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at der som en 2-årig forsøgsordning gennemføres 2 årlige grødeskæringer og en vedligeholdelsesbredde på omkring 2,5 m på strækningen fra 10.654 - 9.426 meter
at der gennemføres et restaureringsprojekt som beskrevet.
at restaureringsprojektet i givet fald søges gennemført med ekstern finansering ved ansøgning i 2015

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 183:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Ole Frederiksen, Allan Busk og Jan Brøndum indstiller, at der straks iværksættes en oprensning af sand- og slambanker.

Der udarbejdes notat om byrådets handlemuligheder.

Økonomi

En ekstra årlig grødeskæring på strækningen vil koste mellem 8.000 og 10.000 kr. Vedligeholdelsesudgiften fordeles således: Rebild 71 % og Mariagerfjord 29 %.

Restaureringsprojektet inklusiv sandfang anslås at koste ca. 150.000 kr. Dertil kommer en årlig udgift til oprensning af sand fra sandfanget. Udgiften til sandoprensning er på 550 kr. pr. time.  

Restaureringsprojektet kan nu søges i forbindelse med vandplanen, forvaltningen vurderer at mellem 90 og 95% af udgifterne derved kan dækkes af eksterne midler.

Sagsfremstilling

Efter henvendelse fra en lodsejer på stykket af Simested å mellem Volstrup Dambrug og motorvejen blev der aftalt et syn af årets vedligeholdelse. Synet blev gennemført den 9. september 2014. Ved synet deltog flere lodsejere, repræsentant for forvaltningen samt det eksterne firma, der gennemførte tilsynet.

Strækningen kan inddeles i tre typer:

Mellem to stationer er der angivet en strømrende bredde fra regulativet og en vejledende bredde.

Grødeskæringen skal udføres manuelt, men på grund af stor vanddybde nedstrøms tilløbet af Døstrup Bæk foretages grødeskæringen på en del af strækningen med båd. Flere steder var mindstebredden ikke overholdt og anbefalingen fra det eksterne syn var, at der laves en ny gennemgang med grødeskæring. På strækningen fra Gl. jernbanebro til tilløbet af St. Rørbæk sikres mindstebredden, når strækningen oprenses i forhold til resultatet fra kontrolopmålingen foretaget i foråret 2014. På strækningen fra tilløbet af St. Rørbæk til tilløbet af Døstrup Bæk er omskæring gennemført den 17. september 2014. Her er lavet en omskæring, fordi der blandt andet var efterladt øer af kantplanter i midten af vandløbet.

På strækningen fra tilløbet af Døstrup Bæk til Stemmeværket ved Volstrup Dambrug er der de seneste ca. 15 år foretaget grødeskæring med båd, hvor der er skåret en smal, bugtet strømrende. Det har betydet, at der er kommet mere fart på vandet og at bunden er blevet lidt dybere (i forhold til opmålingen fra 1985). Der er skåret efter et princip, hvor der er skåret smalt, men hårdt til bunden (”Aalborg metoden”). Visse steder er der skyllet grus frem og vandløbets selvrensende effekt er blevet bedre. Den smallere strømrende er visse steder mindre end den angivne vedligholdelsesbredde. I forhold til vandløbets miljømålsætning fungerer strømrenden efter hensigten og det er ønskeligt at bevare den formudvikling, der er etableret efter mange års grødeskæring efter samme princip. I forhold til de afvandingsmæssige interesser er der også en gevinst ved et vandløb med en bedre selvrensende effekt.  

På bådstykket er der en strækning der forløber langs med en lille skov. De mange træer på dette stykke har betydet, at der ikke er ret mange vandplanter og kantplanter. Vandløbet har derfor bevaret sin meget brede profil, hvor strømhastigheden er svag. Det har også betydet, at den sandtransport, der er ned igennem Simested Å, aflejrer sig her og opbygger sandpuder. Det vil hjælpe på vandløbets formudvikling at beskære træerne, så der kan komme lys ned til vandløbet.

Det ligger ikke inden for regulativets rammer at foretage en oprensning på stykket, men forventningen er, at formudviklingen fra stykket ovenfor videreføres på skovstykket, når træerne beskæres og der kommer kantplanter, der kan indsnævre profilen. Dette skal kombineres med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden.  

Forvaltningen afholdt den 20. oktober 2014 et møde ved åen sammen med lodsejere og den entreprenør, som vedligeholder stykket. Det vigtigste for lodsejerne var, at deres dræn får en bedre afvanding. Det var knap så vigtigt, hvordan dette blev opnået. Lodsejerne var indstillet på at lade entreprenøren vise, hvordan han mente, at der kunne opnås en bedre afvanding og et bedre miljø. Så kunne man efter et års tid evaluere dette arbejde.

Entreprenørens forslag er:
1. at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
2. at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
3. at foretage en oprensning af sand og mudder
4. eventuelt at etablere et sandfang

Forvaltningens vurdering af forslag

Ad 1) at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
Regulativets bestemmelser hindrer i øjeblikket at der kan gennemføres en grødeskæring efter Aalborg metoden. Forvaltningen foreslår derfor at vedligeholdelsesbredden på stykket fra tilløbet af Døstrup Bæk og til stemmeværket ved Volstrup Dambrug ændres til mindst 2,0 og højst 4,0 meter, hvor den vejledende bredde ligger omkring 2,5 meter. Dette er i overensstemmelse med entreprenørens forslag. Ændringerne laves ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.

Ad 2) at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
Forvaltningen er enig med entreprenøren i, at man med fordel kan øge antallet af grødeskæringer fra 1 til 2 årlige grødeskæringer på stykket, fordi stykket har en tendes til at vokse meget sammen. 2 årlige skæringer vil også sætte fart på formudviklingen hen imod en bedre tilstand. At ændre til 2 faste årlige skæringer forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3, jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Ændringen kan gennemføres ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ samt dispensere fra § 3. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.  

Ad 3 og 4) at foretage en oprensning af sand og mudder og eventuelt at etablere et sandfang
Forvaltningen vurderer, at regulativets vandføringsevne er overholdt og derfor kan der ikke inden for regulativets rammer renses sand og mudder op. I stedet foreslår forvaltningen, at der samtidig med tillægget til regulativet gennemføres et restaureringsprojekt, hvor betonstyrtet i station 10.492 m fjernes og faldet udlignes over 580 meter (på de 380 meter ovenfor sænkes den teoretiske bundkote. På de 200 meter nedenfor hæves den teoretiske bundkote). På stykket, der restaureres, fjernes aflejret sand og mudder og der udlægges grus op til den nye bund. Strækningen ned til Volstrup Dambrug neden for projektområdet gennemgås som det sidste, hvor sand og mudder der har aflejret sig på bunden på grund af projektet fjernes. Da udligningen af styrtet vil skabe øget hastighed på vandet, vurderer forvaltningen, at det vil være nødvendigt at etablere et sandfang for at bremse sandvandringen. Sandfanget kan etableres i starten af den strækning, hvor bunden sænkes. Et sådant projekt vil være i overensstemmelse med den netop vedtagne vandplan, hvor strækningen er udpeget til restaurering. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne.  
Nogle af pengene til projektet kan derfor søges i forbindelse med dette arbejde. Der forventes dog ikke nye ansøgningsrunder før i 2015 og en fysisk gennemførelse af projektet kan derfor have lange udsigter, hvis pengene skal finanseres den vej. Restaureringsprojektet vil forbedre både afvandingen og miljøet oven for styrtet. Den meget beskedne hævning af bunden (5-6 cm) neden for styrtet vil ikke ændre vandføringsevnen væsentligt. Lodsejernes holdning til et restaureringsprojekt er ikke undersøgt. Et restaureringsprojekt vil som minimum kræve en tilladelse efter vandløbsloven og en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.  

Da Simested Å er grænsevandløb til Mariagerfjord Kommune, kan der ikke laves et tillægsregulativ eller et restaureringsprojekt med mindre begge myndigheder er enige i de foreslåede ændringer. Forvaltningen har derfor rettet henvendelse til vandløbsmyndigheden i Mariagerfjord Kommune for at afklare deres holdning. Forvaltningen i Mariagerfjord Kommune kan bakke op om de forslåede ændringer, men afventer Rebild Kommunes beslutning, før sagen eventuelt behandles politisk i Mariagerfjord Kommune.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0