Indenfor Kulturskolens ramme (Kultur- og Fritidsudvalget).

Kulturskolens ledelse har igangsat en omorganisering af Kulturskolens medarbejderstab pr. 1. august 2015. Følgende forhold lægger til grund:

• Folkeskolereformen

Den kvalitative indsats, som Kulturskolen forventes at kunne løfte i forbindelse med den åbne skole kræver en større ansættelsesmæssig fleksibilitet, end det er muligt at levere i dag. 

• Kvalitetssikring af kompetenceudvikling

Det fulde udbytte af efteruddannelse nås kun, hvis midlerne kan målrettes personer som arbejder samme sted og efter samme mål.

Kulturskolens ledelse ønsker en organisering, hvor kollegial sparring er en reel mulighed. 

• Deltagelse og demokrati på arbejdspladsen

Kulturskolens nuværende mødestruktur er for løs til reelt at leve op til de kvalitetskrav, der stilles til en moderne arbejdsplads med en velfungerende MED - struktur.

Kulturskolens ledelse ønsker flere, mere effektive og mere differentierede møder med fuld deltagelse. 

• Fælles mål - og fremtidssikring

Samfundet udvikler sig og Kulturskolen skal produktudvikle sine tilbud for at leve op til sine public service forpligtigelser også i fremtiden.

Så mange som muligt skal have Kulturskolen som deres hovedarbejdsplads på fuld tid, så der kan sættes fælles mål for Kulturskolens virksomhed og sikre kvalificeret undervisning også i fremtiden.

Proces

Ledelsen foretager omorganiseringen med inddragelse af relevante MED-udvalg, som beskrevet i MED-aftalen.

Kulturskolens ledelse bestræber sig naturligvis på, at Kulturskolens opgaver løses, også under processen, således at risikoen for driftsforstyrrelser som fx manglende eller aflyst undervisning, dårligere kvalitet osv. minimeres mest muligt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 11. november 2014, pkt. 135:

Forvaltningens indstilling indstilles godkendt. 

Der er lavet en beregning på de økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune, såfremt Økonomi- og Indenrigsministeriets skrivelse udmøntes.

Den økonomiske konsekvens er isoleret set beregnet til 1,3 mio. kr.

Der er i vedlagt notat om momsafløftning en økonomisk beregning på de samlede økonomiske konsekvenser. Der er ikke lavet en vurdering af den administrative byrde det vil betyde for kommunerne.

Beregningen vedrører kun de økonomiske konsekvenser i forhold til råderet og tilskud til lån og afdrag for haller. Med de nuværende aftaler på området vil det ikke få betydning for hallernes økonomi, da aftalerne indebærer at der udbetales et tilskud svarende til de konkrete afdrag og renter på lån, ligesom det er aftalen, at der udbetales et bruttobeløb for råderet og udendørsomklædning. Det er således udelukkende kommunen der vil modtage en mindre momsrefusion af de udbetalte tilskud.

Fremtidige tilskud til andre momsregistrerede foreninger eller lignende vil ligeledes blive påvirket såfremt skrivelsen udmøntes. Om andre områder vil blive påvirket kræver en nærmere undersøgelse af alle kommunens tilskudsmodtagere. Det er ikke oplysninger kommunen har i forvejen, da det som udgangspunkt har været kommunen uvedkommende om foreningerne har været momsregistreret, delvis momsregistreret eller ikke momsregistreret.

Rebild Kommune er af vores revision blevet bekendt med en ny fortolkning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af bekendtgørelsen om momsrefusion for kommuner og regioner, hvori det slås fast, at gives der tilskud til en momsregistreret tilskudsmodtager, så kan der ikke hjemtages moms via positivlistens bestemmelser. Hidtil har der ikke været forskel på om en tilskudsmodtager var momsregistreret eller ej, så den nye fortolkning medfører at kommuner og regioner vil få en merudgift eller at de momsregistrerede tilskudsmodtagere vil få et mindre tilskud.

For Rebild Kommune har den nye fortolkning betydning i forbindelse med udbetaling af tilskud til de haller der er momsregistreret.

 
Det drejer sig om det driftstilskud der udbetales til hallerne i kommunen, til dækning af renter og afdrag på de kommunalt godkendte lån.

Rebild Kommune har hidtil i lighed med praksis i mange kommuner afløftet moms af de udbetalte driftstilskud, det gælder både for de momsregistrerede og de ikke momsregistrerede haller.

Jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nye fortolkning af momsrefusionsordningen vil Rebild kommune fremover ikke kunne afløfte moms af de driftstilskud der udbetales til de momsregistrerede haller.

Konsekvensen af skrivelsen vil udover de økonomiske udfordringer, samtidig indebære betydelige administrative opgaver, da kommunerne skal undersøge momsforholdene i foreningen eller institutionen før hver udbetaling af tilskud, samt efterregulere de udbetalte tilskud i forhold det faktiske regnskab.

Såfremt skrivelsen ender med at kommunerne skal ændre praksis, vil de tabe økonomisk på den ændrede praksis, ligesom den administrative opgave vil blive større.

Skrivelsen har været drøftet i økonomichefkredsen i de nordjyske kommuner, som ikke er enige i ministeriets nye fortolkning, da det er en klar ændring af den praksis, som har været gældende i mange år. Det vurderes, at ændringer af en sådan karakter bør ske ved ændring i love eller bekendtgørelse og ikke i en tilfældig skrivelse.

En Nordjyske Kommune har begæret aktindsigt i anledningen til sagen og det viser sig, at det ikke er en kommune, som har givet anledning til ministeriets skrivelse, men en borger i Brønderslev Kommune.

Med baggrund i denne aktindsigt har en af kommunerne anmodet en ekstern advokat om, at vurdere sagen. Advokatens notat er vedlagt. Advokaten skriver blandt andet, at:

Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium svarede i 2003 på nedenstående spørgsmål fra et revisionsfirma;

Har tilskudsmodtagers status som momsregistreret, henholdsvis ikke-momsregistreret indflydelse på kommunens mulighed for, at anmelde refusion med de på positivlisten angivne momsandelsprocenter?

Ministeriet svarede således:

Der sondres ikke mellem om tilskudsmodtager er momsregistreret eller ikke-momsregistreret. Det fremgår således ikke eksplicit i dag, at tilskudsmodtagerens status ikke er relevant for registreringen af udgifter anmeldt til refusion i udligningsordningen.

Spørgsmålet om præcisering blev drøftet i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen fra 2003. Der var imidlertid på et møde med kontaktpersonerne vedrørende momsspørgsmål enighed om, at det ville være administrativt bebyrdende for kommuner og amter at administrere et mere detaljeret regelsæt. På den baggrund foretages der ikke yderligere i sagen.

Advokaten konkludere blandt andet ud fra dette at;

I henhold til langvarig administrativ praksis har det ikke ved anvendelse af momsrefusionsordningen i relation til kommunale tilskud til foreninger o.lign. været tillagt betydning om tilskudsmodtager var momsregisteret eller ikke-momsregistreret. Via denne praksis er forståelsen og indholdet af momsrefusionsbekendtgørelsen blevet entydigt fastlagt. Reglerne kan således ikke ændres ved en skrivelse, der ikke har nogen egentlig retskildeværdi. Reglerne kan alene ændres under overholdelse af legalitetsprincippet, herunder den formelle lovs princip. Det vil konkret sige, at en ændring af reglerne alene kan ske ved lov eller bekendtgørelse.

Udfra dette er det forvaltningens vurdering, at Ministeriet i 2003 godkendte den anvendte praksis for kommunernes registrering af moms ved udbetaling til tilskudsmodtagere, da det tilkendegives, at kommunerne ikke skal sondre mellem om tilskudsmodtager er momsregistreret eller ikke momregistreret.

Det videre forløb i sagen er ved, at blive afklaret, herunder om KL, kommunernes revision eller konkrete kommuner skal løfte sagen i forhold til Ministeriet.

Det er således forvaltningens anbefaling, at den nuværende praksis, i forhold til kontering, af kommunes tilskud og råderetsbetaling afventer en nærmere afklaring og at vi fortsætter med, at udbetale efter den nuværende praksis.