Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Gert Fischer blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Teknik og Miljøudvalget indstiller at acontobidragssatsen for vejafvandingsbidrag fastsættes til 4 % 
at der ved årets afslutning afregnes til den faktisk beregnet bidragssats, ved brug af, den af forsyningssekretariatets godkendte metode.

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 179:

Indstilles godkendt som indstillet.

Økonomi

Det kan være vanskeligt at beregne præcist hvor meget Rebild Kommune betaler for meget i vejafvandingsbidrag. Til at illustrere dette er der med udgangspunkt i anlægssummen for 2014, beregnet forskellen mellem bidragssatserne såfremt der anvendes en sats på 6 % og 4 %. Der er i 2014 afsat et budget på 2 mio. kr. Der er i 2014 betalt en acontobetaling på 1,8 mio. kr. svarende til 75 % af anlægssummen ganget med bidragssatsen på 6 %.

6 %  

Hvis satsen er 6 %, vil vejafvandingsbidraget kunne opgøres til 2.391.000 kr.

4 %

Hvis satsen er 4 %, vil vejafvandingsbidraget kunne opgøres til 1.713.550 kr. 

Dvs. en forskel på 677.450 kr. som Rebild Kommune betaler for meget i vejafvandingsbidrag.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indberetning af stoplovsafgørelse for 2011, blev Rebild Kommune bedt om at efterbetale et beløb svarende til en vejafvandingsbidragssats på 7,1 %. Kommunen valgte at klage over den pågældende afgørelse. Med udgangspunkt i faktisk mængder behandlet vand på spildevandsanlæg oplyst af Rebild Vand, og det aktuelle vejareal, og mængde nedbør, blev den beregnede vejafvandingsbidragssats af Forsyningssekretariatet fastsat til 4,3 %.

Afgørelsen fra forsyningssekretariatet har haft indflydelse på vurderingen af acontobetalingen af vejafvandingsbidraget i og med at Plan, Byg og Vej mener at en acontosats på 6 % er alt for højt set i forhold til tidligere år.

Rebild Vand bestrider dette i og med at afgørelsen vedrører 2011, og derfor i princippet ikke har noget med 2013 at gøre. Rebild Vand og Spildevand betragter den fastsatte procent som det minimum Rebild Kommune skal betale. Reguleringer med baggrund i faktiske forhold og i overensstemmelse med de godkendte beregningsmetoder kan efter Forsyningens opfattelse kun ske i opadgående retning. Det betyder at Rebild Kommune med udgangspunkt i de konkrete beregninger vil betale mere end det beregnede beløb, hvilket i sidste ende vil kunne betragtes som kommunal støtte til et aktieselskab.

Fællescenter økonomi her med udgangspunkt i samme regnemetode beregnet den faktiske vejafvandingsbidragssats udfra kendte tal. Den faktiske bidragssats for 2012 og 2013, var på 4,74 % i 2012, og 3,83 % i 2013. Dertil skal det siges at der er afvendt et marginalt større vejareal, for at gøre beregningen nemmere, hvilket betyder at satsen i virkeligheden er lidt lavere.

For eksemplets skyld, er opstillet en beregning på hvordan den vejledende vejafvandingsbidragssats beregnes. Metoden der anvendes er samme metode som Forsyningssekretariatet anvender ved deres årlige stopslovsafgørelser. Rebild Kommune anvendte metoden for 2011, og fik den godkendt af forsyningsekretariatet.

Den regionale nedbørsmængde i Nordjylland var i 2013 opgjort til 631,8 mm (dmi årsrapporter). Derfra fraregnes 5% på grund af fordampning. Det giver en nedbørsmængde på 600,21 mm. Dette beløb ganges op med vejarealet med adgang til kloak. Forsyningssekretariatet har opgjort det til 123.945 m2. I denne beregning rundes det op til 124.000 m2. Når de 2 tal ganges sammen fås 74.426.040 m2 afledt vand via kloaknettet. Omregnet til m3 giver det 74.426 m3 vand som afledes via kloaknettet. Denne mængde vand skal ses i forhold til den samlede mængede behandlede vand på spildevandsanlæggene i kommunen. Den samlede mængde behandlet vand i 2013 er opgjort til 1.940.464 m3 vand.

74426 m3 / 1.940.464 m3 = 3,83 %.  

Med udgangspunkt i ovenstående  burde acontosatsen fastsættes lavere, for at undgå eventuelle konflikter ift. Rebild Vand.

Det anbefales at der afregnes konkret i forhold til afgørelsen fra 2011, da den er accepteret af forsyningssekretariatet som regneteknisk metode.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune har politisk fastsat en vejafvandingsbidragssats på 6 %. En vejafvandingsbidragssats på 6 % har set i lyset af de seneste års stoplovsafgørelser, været fastsat for højt. Der ønskes derfor en regulering.

Beslutning

Sagen tilbagesendes til TMU.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at vedligeholdelsen af Skelbæk fortsætter uændret.

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 184:

Morten Lem begærede sagen i byrådet. 

Et flertal i udvalget (Jeppe Ugilt, Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Allan Busk) indstiller at grødebeskæringsmetoden ændres fra motorle til mejekurv som beskrevet i scenarie 1 (excl. den snoede strækning).

Morten Lem indstiller at forvaltningens indstilling godkendes.

Økonomi

 Ingen såfremt indstillingen følges.

Sagsfremstilling

Forvaltningen modtog den 27. august 2014 en henvendelse fra flere lodsejere ved Skelbæk som anmodede udvalget om samme vedligeholdelse som for Simested Å (oven for Kistvad Dambrug). Skelbæk er et langt vandløb på lidt over 7 km. Som forvaltningen har forstået vedrører henvendelsen den nedre del af vandløbet.

Den 19. september 2014 blev der afholdt et møde ved bækken sammen med lodsejerne, formanden og et medlem fra teknik- og miljøudvalget samt forvaltningen.

Lodsejerens ønsker/synspunkter var:
Drænenes udløb er blevet dækket til, da vandløbet er blevet smallere og der er blevet opbygget ny brink. Drænene må være anlagt korrekt af hedeselskabet, derfor burde de have udløb over vandspejlet. Tidligere var vanddybden meget lavere og vandløbet var bredere. Der var ønske om at få gravet mudder væk, så drænene kommer fri.

Beslutningen blev, at kommunen undersøger hvilke muligheder der er, for at hjælpe lodsejerne. Hvis der skal fortages ændringer kontaktes Vesthimmerlands Kommune, som er myndighed på den modsatte side, for at afklare deres holdning. Drænudløb som er blevet dækket til af ny brink, må gerne forlænges ud til strømløbet. 

Vedligeholdelse
Vedligeholdelsen af Skelbæk deles op i to sæsoner. Den grødefri sæson, hvor der er krav til en bestemt vandføring og grødesæsonen hvor der er krav til et bestemt antal grødeskæringer i en bestemt bredde. Grødeskæringen skal udføres to gange årligt. I overensstemmelse hermed er grødeskæringen færdigmeldt den 11. juli og den 26. august 2014. Ved den seneste grødeskæring er vedligeholdelsen også kontrolleret af et eksternt firma. Overordnet set vurderer firmaet, at strækningen nedstrøms for Skatskovvej er skåret i en overbredde på 90-200 cm, hvor vedligeholdelsesbredden kun må skæres i 70 cm.

Med hensyn til vandføringsevnen har forvaltningen fået kontrolopmålt Skelbæk i maj 2014 og foretaget beregninger af vandføringsevnen. Beregningen viste at vandføringsevnen stort set var overholdt langs hele vandløbet udtagen på den øvre del, hvor der efterfølgende er bestilt en oprensning. På strækningen nedstrøms for Skatskovvej er der generelt en overdybde i forhold til regulativets teoretiske bundkote, hvilket giver lodsejerne en bedre afvanding end regulativets bestemmelser. Forvaltningens vurdering af muligheder for at hjælpe lodsejerne
Forvaltningen har vedligeholdt Skelbæk i overensstemmelse med regulativet i forhold til både grødeskæringen og vandføringsevnen. Herunder er oplistet mulighederne for at ændre grødeskæringsmetode, grødeskæringsantal, øge afvandingsevnen samt de lovgivningsmæssige rammer.

1. Ændre grødeskæringsmetode fra motorle til mejekurv
I øjeblikket skæres Skelbæk manuelt med motorle. En mulighed er at skifte til vedligehold med mejekurv. Forvaltningen har den 22. oktober 2014 besigtiget Skelbæk på strækningen fra Skatskovvej og ned til udløbet i Lerkenfeldt Å (ca. 3,3 km). Strækningen er kendetegnet ved en overvejende fast bund med grus og sten, især nedstrøms for Vøvelholmvej. På enkelte passager er der dog aflejret sand og mudder, men ikke i en mængde, der påkræver en oprensning. På en strækning over ca. 1.300 meter har Skelbæk bevaret sit oprindelige, meget slyngede forløb og ligger desuden meget terrænnært. Det er vurderingen, at en mejekurv godt vil kunne køre langs vandløbet, nogen steder vil det dog kræve rydning af buske og træer. Der er stor risiko for at en 4 meter bred mejekurv vil ramme ind i siderne af vandløbet på grund af Skelbæks meget slyngede forløb. Der er også stor risiko for at mejekurven kommer til at tage sten og grus med op, da langt den største del af strækningen har en fast bund. Optagning af sten, grus og skader på vandløbets kanter vil være i direkte modstrid med de miljømæssige krav til vandløbet. Tilbage er små korte strækninger på ca. 150 og 300 meter, hvor forvaltningen vurderer, det er muligt at skifte til mejekurv. Et skift til vedligehold med mejekurv vil kræve et tillægsregulativ, men da strækningerne er korte og en mejekurv ikke må fjerne mere end ved vedligehold med motorle anbefaler forvaltningen, at der fortsættes med motorle på hele strækningen.

2. Øge antallet af grødeskæringer

En anden mulighed for at tilgodse lodsejerne er at øge antallet af grødeskæringer. Et øget antal grødeskæringer skal altid afvejes i forhold til de miljømæssige krav til vandløbet. Skelbæk er udpeget som beskyttet vandløb En ændring til 3 faste årlige skæringer kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Desuden skal der laves et tillæg til det gældende regulativ. Da skelbæk er kendetegnet ved meget kraftig kantvegetation er grødevæksten også begrænset og det er netop vigtigt at efterlade noget grøde som fisk og smådyr kan bruge som levested. Enhver grødeskæring er en forstyrrelse af det biologiske miljø i vandløbet og det er ikke i overensstemmelse med de miljømæssige krav at øge grødeskæring ud over de to skæringer, der allerede findes. Det er desuden forvaltningens vurdering at den afvandingsmæssige effekt, af en tredje skæring vil være meget begrænset da grøden i forvejen er begrænset af skygge fra den kraftige kantvegetation. Forvaltningen anbefalder derfor at antallet af grødeskæringer ikke øges.

3. Øge afvandingsevnen
En tredje mulighed er at øge vandføringsevnen ved for eksempel at grave vandløbet dybere eller bredere. Det kræver i følge vandløbsloven en reguleringstilladelse, som lodsejeren selv skal ansøge om og betale for og en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Da Skelbæk, er et af de få vandløb i landet som stadigvæk har nogle af sine oprindelige slyngninger og ligger terrænnært, er det vigtigt at bevare denne naturtilstand. En uddybning eller udvidelse af vandløbet på disse strækninger kan ikke anbefales og vil være i strid med de miljømæssige krav til vandløbet. Ved at bevare og eventuelt genetablere disse naturtyper kan Rebild Kommune være med til at sikre EU´s 2020 biodiversitetsmålsætning om at "standse tabet af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020, og for så vidt det kan gennemføres genetablere disse, og samtidig intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan".  
På strækninger, der er rettet ud, vil det ligeledes være i strid med de miljømæssige krav til vandløbet at grave sten og grus op for at øge vandløbets vandføringsevne.  

Forvaltningen anbefaler at Rebild Kommune fortsætter uændret med den vedligeholdelse, der er beskrevet i regulativet, hvor afvandingen og de miljømæssige krav er afvejet i forhold til hinanden.

Da Skelbæk er grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune, kan der ikke foretages ændringer i regulativet, gennemføres reguleringsprojekter eller ligende med mindre begge myndigheder er enige. Da forvaltningen ikke forslår ændringer, er der ikke rettet henvendelse til Vesthimmerlands Kommune, der dog er mundtlig orienteret om dagsordenspunktet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0