Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt idet de tre øvrige, der har deltaget i Erhvervsforum under Aalborgsamarbejdet, efter beslutning i  Erhvervsudviklingsrådet kan benyttes som suppleanter.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Økonomiudvalget følger Erhvervsudviklingsrådets indstilling.  

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har mulighed for at udpege 3 erhvervsrepræsentanter til det nye ErhvervsForum, der nedsættes i regi af Business Region North Denmark for indeværende Byrådsperiode. Tidligere har Byrådet udpeget op til 6 repræsentanter til det ErhvervslederForum, der fungerede under AalborgSamarbejdet.

Den 27. marts 2014 udpegede Byrådet følgende erhvervsrepræsentanter til ErhvervslederForum under AalborgSamarbejdet:

• Bente Pedersen, Rold Storkro

• Flemming Eriksen, Liftup

• Henrik Degn, Degn Grafisk

• Karen Eriksen, O. Storm Sørensen Bronzestøberi

• Søren Elisiussen, Arcon Solar

• Flemming Knudsen, FK46 Consult

Såfremt indstilling i sag nr. 326 følges, nedlægges Aalborg Samarbejdet, når Business Region North Denmark etableres pr. 1. januar 2015.

Opgaven for ErhvervsForum (Business Region North Denmark) er at give bestyrelsen, der består af de 11 nordjyske borgmestre og regionsrådsformanden) inspiration til fremtidige satsninger og foreslå konkrete fælles projekter for samarbejdet.

ErhvervsForum sammensættes af erhvervsledere fra medlemskommunerne, repræsentanter fra forskning og uddannelse i regionen samt enkelte medlemmer med særlig national / international baggrund eller viden.

ErhvervsForum består af op til 41 medlemmer og sammensættes således:

• Op til 3 erhvervsledere fra hver kommune

Udpeges af kommunerne på baggrund af engagement og indsigt. På tværs af kommunerne sikres bred dækning ift. samarbejdets indsatsområder

• Op til 5 repræsentanter for forskning og uddannelse

Udpeges af bestyrelsen med udgangspunkt i relevans for samarbejdets indsatsområder

• Op til 3 repræsentanter fra national eller international erhvervs- og/eller turismeudvikling

Udpeges af bestyrelsen

ErhvervsForum kan efter behov nedsætte temagrupper, som matcher samarbejdets indsatsområder. Temagrupperne kan suppleres med yderligere erhvervsledere m.fl. inden for emnet. Sekretariatsbetjening af ErhvervsForum varetages af det fælles sekretariat, mens temagrupperne bistås af erhvervskontorer, turistkontorer mv. i samarbejde.

ErhvervsForum afholder min. 2 møder årligt.

Udpegning til ErhvervsForum:

Erhvervsudviklingsrådet har på rådsmødet den 4. november drøftet udpegning til ErhvervsForum under Business Region North Denmark. Rådet indstiller følgende kandidater:

• Henrik Degn, Degn Grafisk

• Karen Eriksen, O. Storm Sørensen Bronzestøberi

• Flemming Knudsen, FK46 Consult

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Der skal udpeges 3 erhvervsrepræsentanter til ErhvervsForum under Business Region North Denmark.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet:

at at vedtægter for foreningen Business Region North Denmark (BRN) med ikrafttræden 1. januar 2015 godkendes
at at vedtægter for foreningen Norddanmarks EU-kontor med ikrafttræden 1. januar 2015 godkendes
at Rebild Kommune i lighed med den nuværende bevilling til EU-kontoret bevilger 2 kr. pr. indbygger i kontingent til foreningen Norddanmarks EU-kontor i 2015
at bestyrelsen for Aalborg Samarbejdets indstilling om nedlæggelse af AalborgSamarbejdet pr. 31. december 2014 tiltrædes 

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 28. august 2014, at Rebild Kommune tilslutter sig Business Region North Denmark, der er et forstærket samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland omkring vækst og udvikling. Samtlige nordjyske kommuner og Region Nordjylland har nu tilsluttet sig det nye samarbejde.

På den baggrund er der udarbejdet vedtægter for Business Region North Denmark (BRN), som fremsendes til godkendelse i de 11 byråd og i Regionsrådet.

Samarbejdet etableres ifølge vedtægterne som en forening med de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland som medlemmer. Foreningen har som formål at give medlemmerne mulighed for at samarbejde om fælles satsninger, som flere eller alle parter finder centrale for en fælles vækstdagsorden.  Det er videre foreningens formål at synliggøre regionens samlede kompetencer og styrkepositioner mere markant for arbejdskraft og investorer, samt at tiltrække yderligere ekstern finansiering til lokale og regionale udviklingsaktiviteter.

Bestyrelsen består af borgmestrene og regionsrådsformand. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og op til 3 næstformænd. Kommunaldirektørerne og en direktør fra Region Nordjylland udgør direktionen. Der etableres et fælles Erhvervsforum, som sparringspartner og rådgiver for bestyrelsen.  Direktionen nedsætter et fælles sekretariat.

Der betales et årligt kontingent til foreningen i form af et kronebeløb pr. indbygger. I 2015 er beløbet 15 kr. pr. indbygger for kommunerne som disponeres således:

• 5 kr. disponeres af bestyrelsen til fælles erhvervsinitiativer

• 4 kr. reserveres til en fælles turismeindsats

• 5 kr. disponeres af den enkelte kommune til deltagelse i konkrete projekter efter eget valg

• 1 kr. til analyser, mødeaktivitet m.v.

For Region Nordjylland er kontingentet i 2015 9 kr. pr. indbygger, som disponeres således:

• 3 kr. til en styrkelse af EU-kontorets indsats i Bruxelles (via Vækstforum)

• 5 kr. disponeres af Regionen til deltagelse i konkrete projekter efter eget valg

• 1 kr. til analyser, mødeaktivitet m.v.

Derudover bidrager medlemmerne med deltagelse i diverse mødefora samt medarbejdertimer til det fælles sekretariat. Medfinansiering er godkendt i kommunerne og Regionen i efteråret 2014 i forbindelse med godkendelse af tilslutning til Business Region North Denmark i den enkelte kommune og Regionen.

Fælles regionale enheder

Medlemmerne af Business Region North Denmark er alle partnere i en række regionale enheder, som er centrale for den fælles vækstdagsorden. Et formål med Business Region North Denmark er således også at etablere et forum, hvor parterne sammen og tværgående kan drøfte deres engagement i disse enheder, herunder hvordan der på tværs af enhederne kan arbejdes med de fælles satsninger.

Norddanmarks EU-kontor

Norddanmarks EU-kontor er en af de fælles regionale enheder. EU-kontoret er aktuelt finansieret af de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitet og organiseret som en del af Aalborg Kommune med kontor i Aalborg og Bruxelles.

Fra 1. januar 2015 etableres Norddanmarks EU-kontor som en selvstændig forening for de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitet samt evt. andre uddannelsesinstitutioner i regionen. I den forbindelse flytter EU-kontoret til lokaler på NOVI blandt andet med det formål at opnå et tættere samarbejde med særligt Væksthus Nordjylland og AAU Innovation. AAU Innovation har tilsvarende medarbejdere placeret på EU-kontoret i Bruxelles.

Formålet med EU-kontoret er at:

• repræsentere og varetage medlemmernes interesser overfor EU-systemet,

• informere og rådgive medlemmerne om EU-forhold,

• rådgive virksomheder og institutioner i Nordjylland om problemstillinger i relation til EU,

• bidrage til, at virksomheder og institutioner i Nordjylland kan drage fordel af de muligheder, EU tilbyder, navnlig med henblik at sætte øget fokus på lobbyisme og fundraising, og koordinere denne indsats med lignende fundraiser-kontorer i regionen, samt

• bidrage til den generelle internationalisering af Nordjylland

Bestyrelsen for EU-kontoret får 5 medlemmer, der udpeges af hhv. KKR, Regionsrådet og Vækstforum. Der tilknyttes bestyrelsen 3 tilforordnede fra hhv. Regionens, kommunernes og universitets administration. Bestyrelsen ansætter foreningens direktør. Bestyrelsen mødes årligt med bestyrelsen for Business Region North Denmark jf. ovenstående.

I lighed med i dag betales også fremover et årligt kontingent til foreningen i form af et kronebeløb pr. indbygger. I 2015 er beløbet 2 kr. pr. indbygger for kommunerne – Aalborg Kommune dog 9 kr. pr. indbygger - og 6 kr. pr. indbygger for Region Nordjylland. Aalborg Universitet og evt. andre uddannelsesinstitutioner betaler et årligt kontingent på 100.000 kr.

Nedlæggelse af Aalborg Samarbejdet

Bestyrelsen for AalborgSamarbejdet (borgmestrene i Aalborg, Jammerbugt og Rebild kommuner) har på seneste bestyrelsesmøde den 29. oktober drøftet Aalborg Samarbejdets fremtid. I lyset af at Business Region North Denmark bliver en realitet pr. 1. januar 2015 indstiller bestyrelsen til byrådene i Aalborg, Jammerbugt og Rebild), at AalborgSamarbejdet nedlægges med udgangen af 2014.

Bestyrelsen har videre sikret at igangværende initiativer kan videreføres i 2015, således at overgangen fra Aalborg Samarbejdet til Business Region North Denmark ikke vil medføre, at velfungerende aktiviteter og projekter drosles ned eller lukker.  

Disse aktiviteter og projekter omfatter bl.a. AalborgSamarbejdets iværksætterindsats, klyngesatsninger inden for bl.a. energiområdet og IKT samt en række mindre erhvervsudviklingsprojekter. Blandt erhvervsudviklingsprojekterne er aktører fra Rebild Kommune initiativtager til eller partner i bl.a. ”Eventdestination Rebild Bakker - Rold Skov”, ”Virksomhedsudvikling i landdistrikter” og det MTB-projekt, der gennemføres i samspil mellem Jammerbugt og Rebild kommuner.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er udarbejdet vedtægter for Business Region North Denmark, som er fremsendt til godkendelse i de 11 nordjyske kommuner samt Region Nordjylland.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0