Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Kommunikation

Der oprettes en oversigt på rebild.dk, som løbende vil indeholde de kommunale aktiviteter og projekter, som understøtter arbejdet med vision 2025.  

Beslutning

Godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget beslutter, at de beskrevne aktiviteter iværksættes i 2015 indenfor den afsatte ramme på 1,5 mio.

Økonomi

I budget 2015 er der afsat 1,5 million til implementering af vision 2025, i årene 2016-2018 er der afsat 0,8 mio pr år.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 22.5.2014 sin vision for Rebild Kommune i år 2025, hvor overskriften er "Et sundt liv i en sund kommune". På baggrund af en temadrøftelse i byrådet 19.8. og bidrag fra centrene er der udarbejdet et visionskatalog med 20 forslag til, hvordan visionen gennem konkrete initiativer kan implementeres. Kataloget, der indgik som bilag til forhandlingerne omkring budget 2015, indeholder forslag, der ialt vil koste knap 3 mio at realisere. Byrådet besluttede at afsætte 1,5 mio i 2015 til visionsarbejdet. Der skal træffes beslutning om hvilke aktiviteter, der konkret skal iværksættes i 2015.

Visionen indeholder konkrete mål, der knytter sig til temaerne "Sundt at leve og bo", "Sunde oplevelser" og "Sundt erhvervsliv". For at understøtte temaerne kunne følgende aktiviteter iværksættes:

1) Styrket erhvervsfremmeindsats. Der iværksættes i regi af Erhvervs- og turistkontoret nye eller intensiverede erhvervstiltag, der har til formål at styrke serviceringen af eksisterende og nye virksomheder i Rebild kommune. Mere konkret rettes fokus mod:

- en opsøgende erhvervsfremmeindsats i forhold til virksomheder, der ikke har været i kontakt med Erhvervs- og turistkontoret de senere år med henblik på at servicere og fastholde etablerede virksomheder

-etablering af en erhvervskontakt (én indgang), som virksomhederne kan anvende som indgang til Rebild kommune, og som kan koordinere dialogen og samarbejdet med andre kommunale afdelinger og øvrige samarbejdspartnere

-en målrettet indsats for at realisere de potentialer, der ligger i relation til erhvervsturisme

-udvikling af både branchefokuserede og bredere netværkstiltag, der tilfører virksomhederne viden og forretningsrelationer - lokalt, regionalt og internationalt

-udvikling af stærke internationationale relationer, eksempelvis gennem Invest in Denmark, Udenrigsministeriets handelskontorer, EU-kontoret og lokale virksomheders netværk

Indsatsen vil bidrage til at profilere Rebild kommune yderligere som en attraktiv erhvervskommune, og den koordineres med forslag 2 (herunder).Forslaget stemmer godt overens med de ønsker om en styrket erhvervsindsats, som Rebild Erhvervsudviklingsråd har givet udtryk for, se bilag. Forslaget understøtter "Sund at leve og bo" og "Sundt erhvervsliv". Budget: 500.000 i 2015, 500.000 i overslagsårene 2016-2018. Midlerne anvendes til at ansætte en erhvervskonsulent.

2) Tiltrækning af nye tilflyttere og vækst hos erhvervslivet - branding og formidling. Rebild kommune har mange styrker (den gode beliggenhed, den enestående natur, den sunde økonomi) men undersøgelser viser, at kendskabet hertil er meget begrænset, når man bevæger sig udenfor kommunegrænsen. Skal nye borgere flytte til og virksomheder etablere sig i det omfang, som byrådets vision beskriver, er der behov for at øge kendskabet til kommunens styrkepositioner. Der iværksættes derfor formidling af heraf, som vil brande kommunen som særlig sund (attraktiv) og derigennem fastholde og tiltrække nye borgere. De mest interessante målgrupper udvælges, og der satses på cases, hvor personer der allerede er flyttet til kommunen fortæller historien om kommunen, så målgruppen selv bliver afsender af budskaberne om den sunde kommune. Der arbejdes med velkomstgave, der understreger budskabet om sund kommune. Samme princip med cases anvendes ved brandingen af den gode erhvervskommune, hvor virksomheder der allerede etableret her fortæller historien. Tankerne bag branding-tiltagene er nærmere beskrevet i bilag. Forslaget understøtter "Sundt at leve og bo", "Sunde oplevelser" og "Sundt erhvervsliv". Budget: 500.000 i 2015, herefter 200.000 i overslagsårene 2016-2018.  

3) Nem adgang til naturen. Centralt i visionen er målet om at sikre borgerne nem og hurtig adgang til naturen og oplevelser i den. For at gøre det let for alle borgere at finde vej til en natur/kulturoplevelse, kortlægges de eksisterende stier og ruter i kommunen og der gøres en særlig indsats  for at formidle denne viden. Dette kan ske ved udvikling/indkøb af en app, der let og ubesværet viser brugerne vej. App'en vil også understøtte arbejdet med adgang til bynær natur, som forventes at blive et centralt element i den kommende planstrategi. Forslaget understøtter "Sunde oplevelser" og "Sundt at leve og bo". Budget: 200.000 i 2015.

4) Borgerbudget til sundhedsfremme. Tre steder i kommunen tildeles lokale foreninger/lokalråd/borgerrupper midler, så de selv kan gennemføre aktiviteter, der bidrager til et sundere liv hos dem lokalt. Tanken er, at det lokale engagement vil bære projekterne igennem og sikre deres fortsatte liv, og at deltagernes eget bidrag i form at kompetencer og arbejdskraft vil betyde, at pengene dermed rækker længere. Udpegningen af de tre steder/byer tager udgangspunkt i Sundhedsprofilens oplysninger om sundhedstilstanden rundt i kommunen. Forslaget understøtter "Sundt at leve og bo" og "Sunde oplevelser". Budget: 200.000 i 2015. Forslaget videreudvikles i Sundhedsudvalget og forelægges til endelig godkendelse i ØK i december.

5) Sunde aktiviteter for kommunens unge. Der afsættes en pulje, der understøtter det generelle sundhedsarbejdet blandt unge og indsatsen for at få de ældre skoleelever til at dyrke mere motion og højne deres trivsel generelt. Ungdomsskolen vil i denne sammenhæng sandsynligvis være en central aktør. Forslaget understøtter "Sundt at leve og bo" og "Sunde oplevelser". Budget: 100.000 i 2015, tilsvarende budget i overslagsårene 2016-2018. Forslaget videreudvikles i Sundhedsudvalget og forelægges til endelig godkendelse i ØK i december.

 

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

I forbindelse med budgetforhandlingerne besluttedes at afsætte 1,5 mio i 2015 til aktiviteter, der kan understøtte byrådets vision 2025 om "Et sundt liv i en sund kommune". Der skal træffes beslutning om, hvilke konkrete aktiviteter der skal iværksættes.

Kommunikation

Når stillingen som borgerrådgiver er besat, informeres herom i diverse medier, så kendskabet til borgerrådgiveren og dennes funktion udbredes blandt kommunens borgere.

Beslutning

Godkendt efter model 1 med Byrådet ændret til Økonomiudvalget.

Der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af Leon Sebbelin, Allan Busk, Gert Fischer, Ole Frederiksen og kommunaldirektøren.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0