Borgerrådgiverens opgaver
Det overordnede formål med en borgerrådgiverfunktion er at styrke dialogen mellem borger og kommune og derigennem medvirke til, at der ydes en god borgerservice med borgeren i centrum. Borgerrådgiveren skal medvirke til at sikre borgerens klageadgang og konstruktivt bruge henvendelser fra borgerne til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgerrådgiveren skal desuden gøre det enklere for borgeren at navigere i det kommunale system og bidrage til sikring af borgerens retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
Ud fra dette kan borgerrådgiverens opgaver defineres sådan:
Borgerrådgiveren
- rådgiver og vejleder borgere, så det bliver lettere at henvende sig til kommunen,
- bistår med at genskabe dialogen mellem borgeren og kommunen, hvis den er gået tabt - herunder arrangere og deltage i møder mellem borgeren og kommunen,
- vejleder borgeren om administrative klagemuligheder og klageinstanser i sager, der vedrører kommunen,
- hjælper borgeren til bedre at forstå den afgørelse, som kommunen har truffet,
- oplyser om sagsbehandlingsprocedurer,
- opsamler og viderebringer erfaringer om sagsbehandlingen til administrationen, så kommunen derved får mulighed for at tage stilling til eventuelle forbedringsmuligheder.
Borgerrådgiveren skal herudover rapportere halvårligt til Byrådet. Rapporten skal som minimum indeholde oplysninger om antallet og typer af sager, som borgerrådgiveren har haft det sidste halve år. Desuden skal rapporten en gang årligt indeholde oplysninger om, hvilke tiltag borgerrådgiveren har medvirket til at få sat i værk med henblik på at forbedre den kommunale sagsbehandling.
Borgerrådgiveren kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne, men har ikke kompetencen til eksempelvis at omgøre kommunens afgørelser, behandle klager, der skal behandles af andre administrative klageinstanser, behandle klager over politiske beslutninger, at behandle sager vedrørende kommunens personale og deres ansættelsesforhold, og at sagsbehandle på vegne af kommunens forvaltning.
Det organisatoriske tilknytningsforhold
Der er mulighed for at oprette borgerrådgiverfunktionen efter den kommunale styrelseslov § 65 e. Det er imidlertid ikke et krav, at funktionen oprettes efter den kommunale styrelsesloven § 65 e, og det er derfor også muligt at undlade dette.
Når funktionen oprettes efter den kommunale styrelseslov, er udgangspunktet, at den øverste daglige ledelse varetages af byrådet. Byrådets øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen er af overordnet karakter, og Byrådet kan overlade dele af - eller samtlige - ledelsesopgaver vedrørende borgerrådgiverfunktionen til kommunale chefer. Den øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen omfatter ikke nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold, og en beslutning om at overlade ledelsesbeføjelser til en kommunal chef indebærer ikke, at den kommunale chef får instruktionsbeføjelser for så vidt angår indholdet af sagerne. Dette fremgår af bemærkningerne til den kommunale styrelseslov § 65 e.
Oprettelse af funktionen efter den kommunale styrelseslov kræver, at styrelsesvedtægten fastsætter borgerrådgiverens opgaver. Rebild Kommunes styrelsesvedtægt skal ændres i tilfælde af, at borgerrådgiverfunktionen oprettes efter den kommunale styrelseslov. Det kræver en behandling af styrelsesvedtægten på to selvstændige byrådsmøder. Opslag af stillingen vil tidligst kunne finde sted, når styrelsesvedtægten er ændret og færdigbehandlet på de to byrådsmøder.
Hvis borgerrådgiverfunktionen ikke oprettes efter den kommunale styrelseslov, er der ikke udstukket rammer for organiseringen og administrationen af funktionen.
Ud fra dette kan følgende to modeller for organisering af funktionen være relevante. (Ved begge muligheder forudsættes det, at borgerrådgiveren to gange årligt rapporterer til Byrådet som beskrevet ovenfor).
Model 1. Borgerrådgiverfunktionen oprettes efter den kommunale styrelseslov § 65 e
Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Byrådet. Borgerrådgiveren er dermed ikke en del af den kommunale administration og er derfor uafhængig af kommunens forvaltning. Borgerrådgiverfunktionen placeres som en selvstændig enhed udenfor kommunens øvrige administration. Hensigten med den organisatoriske placering er at afskærme borgerrådgiveren, da det er vigtigt, at borgerrådgiveren fremstår som uvildig garant for borgerens retssikkerhed. Den daglige ledelse af funktionen tildeles kommunaldirektøren, men kommunaldirektøren vil ikke have nogen instruktionsbeføjelse for så vidt angår borgerrådgiverens opgaveløsning.
Model 2. Borgerrådgiverfunktionen oprettes ikke efter den kommunale styrelseslov
Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af kommunaldirektøren. Borgerrådgiverfunktionen placeres som en selvstændig enhed udenfor kommunens øvrige administration, og borgerrådgiveren refererer direkte til kommunaldirektøren. Borgerrådgiveren vil derfor være uafhængig af kommunens øvrige forvaltning. Hensigten med den organisatoriske placering er at afskærme borgerrådgiveren, da det er vigtigt, at borgerrådgiveren fremstår som uvildig garant for borgerens retssikkerhed. Kommunaldirektøren varetager den daglige ledelse af funktionen og har instruktionsbeføjelsen for så vidt angår borgerrådgiverens opgaveløsning herunder løsning af andre opgaver i evt. ledig tid.
Udskriv
Læs højt