Økonomiudvalget, Byrådet

Det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at tage orienteringen til efterretning.

Byrådet orienteres årligt om kommunens samlede garantiforpligtelser i regnskabet. Kommunens udstedte lånegarantier er oplistet på s. 92-96 i Regnskab 2023. Sagen er vedlagt denne oversigt.

I henhold til kommunens bevillingsregler er det byrådet, der kan godkende garantiansøgninger.

Garantiernes størrelse falder løbende i takt med, at der afdrages på lånet. Restgarantien er udtryk for den resterende garantiforpligtelse for kommunen.

Rebild Kommunes restgarantier udgør i alt knap 537 mio. kr. ved udgangen af 2023 samt en andel på 13,9 mio. kr. af solidariske hæftelser med andre kommuner af en samlet forpligtelser for kommunerne i Danmark på 1,1 mia. kr til fælleskommunale selskaber (Nordværk I/S, Nordjyllands Trafikselskab, RENO-NORD samt Udbetaling DK).

I regnskabet opdeles restgarantierne i følgende 4 kategorier:

A. Kommunal restgaranti for lån til støttet byggeri, byfornyelse, sanering m.v.

C. Kommunal restgaranti for lån optaget af offentlige selskaber

D. Kommunale restgaranti for øvrige lån

E. Solidarisk hæftelse

Restgarantien fordelt på de 4 kategorier fremgår af tabellen herunder:

Tabel 1. Samlet oversigt over lånegarantier (restgarantier pr. 31/12-2023).

Sagen er vedlagt en oversigt over kommunens restgarantier pr. 31. december 2023 som oplyst i regnskabet for 2023 side 92 til 96. I det følgende gennemgås restgarantierne i de fire kategorier pr. 31/12- 2023.

A. Kommunal restgaranti for lån til støttet byggeri, byfornyelse, sanering m.v.

Disse garantier dækker over de lovpligtige garantier udstedt i forbindelse med almene boligselskabers opførelse af almene boliger i Rebild Kommune.

Efter almenboliglovens § 127 skal kommunen eller regionsrådet garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien udstedes automatisk i forbindelse med byrådets godkendelse af skema A, men det endelige beløb fastsættes ved skema C.

Risikoen for kommunen er begrænset til garantien i de enkelte afdelingers lån. Garantiens størrelse falder med de almene afdelingers løbende afdrag på lånene. Hovedparten af garantierne er pt. på 1-3 mio. kr., men ni garantier ligger i spændet fra 10-35 mio. kr. Rebild Kommune har hidtil ikke lidt økonomisk tab som følge af udfordringer i afdelinger, der ikke har kunnet afdrage på deres lån.

Faktaboks om restgaranti vedr. støttet byggeri, byfornyelse, sanering m.v. Antal lånegarantier udstedt: 86 Samlede restgarantier: 217,3 mio. kr. Gennemsnitlige restgaranti: 2,5 mio. kr. Maximale enkelte restgaranti: 34,5 mio. kr.

C. Kommunal restgaranti for lån optaget af offentlige selskaber

Denne kategori dækker over lånegarantier til Rebild Vand og Spildevand (et selskab under Rebild Forsyning A/S). Forsyningsselskaber af denne karakter er såkaldte ”hvile-i-sig-selv selskaber”, hvilket betyder, at driften finansieres af brugerne, og at driften over tid ikke må give over- eller underskud. Det vil sige, at et underskud over tid skal dækkes ind gennem forøgede forbrugerpriser. Tilsvarende medfører overskud over tid lavere forbrugerpriser.

Som følge af EU-lovgivning skal kommuner tage garantiprovision for garantistillelse for forsyningsselsker, for at undgå at give ulovlig statsstøtte og skabe konkurrenceforvridning. I forbindelse med udstedelse af lånegarantier til forsyningsselskaber skal Rebild Kommune beregne en årlig garantiprovision. I arbejdet med beregning af garantiprovisionen laves en kreditvurdering af selskaberne bl.a. ud fra følgende kriterier:

• Selskabets evne og mulighed for at sikre, at indtægter kan dække udgifter
• Selskabets evne til at betale renter og afdrag på lån
• Selskabets gæld pr. forbruger.

Selskabets gæld pr. forbruger udregnes for at vurdere, om gælden udgør en risiko. Her kategoriseres selskabet efter graden af risiko:

• Gæld under 20.000 kr./forbruger er laveste risiko
• Gæld fra 20.000-40.000 kr./forbruger er lav risiko
• Gæld fra 40.000-60.000 kr./forbruger er moderat risiko og gæld over 60.000 kr./forbruger er højeste
  risikogruppe.

I denne katagori indgår kun Rebild Vand og Spildevand, som pr. 31/12-2023 har en gæld på knap 12.000 kr. pr. forbruger – hvilket er inden for den laveste risikogruppe.

Faktaoks om restgaranti for offentlige selskaber Der er kun Rebild Vand og Spildevand i denne kategori: Antal enkelte lånegarantier udstedt: 9 Samlede restgarantier: 117,3 mio. kr. Gennemsnitlige enkelte restgaranti: 13 mio. kr. Maximale enkelte restgaranti: 34,7 mio. kr.

D. Kommunale restgaranti for øvrige lån

Kommunen har givet lånegaranti på en række lån til bl.a.:

• Lokale forsyningsselskaber (189,9 mio. kr. i restgarantier fordelt på 25 garantier)
• Selvejende institutioner – haller m.fl. (samlet 12,1 mio. kr. i restgarantier fordelt på 19 garantier).

Der udregnes individuelle årlige garantiprovisioner ifm. garantier stillet til lokale forsyningsselskaber (ud fra samme kriterier som beskrevet i pkt. C ovenfor).

Faktaboks om restgaranti for øvrige lån Antal lånegarantier udstedt: 44 Samlet beløb for restgarantier: 202 mio. kr. Gennemsnitlige restgaranti: 4,6 mio. kr. Maximale enkelte restgaranti: 36,7 mio. kr.

E. Solidarisk hæftelse

Den sidste kategori af lånegarantier dækker over en række solidariske lånegarantier, Rebild Kommune har forpligtet sig til med sammen med andre kommuner. Dette kan bl.a. være garantier ifm. lån til fælleskommunale selskaber eller interessantskaber, der har investeret i fx bygninger eller IT-systemer, eller garantier koblet til Nordværk I/S, Nordjyllands Trafikselskab og RENO-NORD samt Udbetaling DK.

I Regnskab 2023 opgøres det fulde resterende garantibeløb for garantierne i denne kategori. Det er således vigtigt at understrege, at de opgivne beløb i Regnskab 2023 er de involverede kommuners samlede lånegarantier og ikke Rebild Kommunes andel af garantierne.

Rebild Kommunes andel af de solidariske hæftelser ville i tilfælde af krav om garantiens indfrielse udgøre et beløb svarende til kommunens andel af garantien (brøk baseret kommunens antal indbyggere). I tabel 1 vises en samlet oversigt over restgarantier pr. 31/12-2023.

Faktaboks om solidarisk hæftelse Antal hæftelser: 13 Samlede hæftelse for alle kommuner: 1,1 mia. kr. Rebilds skønsmæssig andel af samlede hæftelser 13,9 mio. kr. Gennemsnitlig hæftelse: 81,4 mio. kr. Maximale hæftelse: 330 mio. kr.

Faktaboks om Rebild Kommunes opgjort som ANDEL af solidariske hæftelser Udbetaling Danmark: 4,6 mio. kr. RENO-Nord: 0,0 mio. kr. Nordværk: 7,8 mio. kr. Nordjysk Trafikselskab: 1,5 mio. kr.

Sammenfatning:

Sammenfattende er det forvaltningens opfattelse, at Rebild Kommune ikke har uforholdsmæssigt store risici forbundet med udstedelse af lånegarantier. Garantierne er fordelt på en del mindre enheder, hvilket spreder risikoen. Desuden er en stor del af garantierne tilknyttet forsyningsselskaber som finansieres af brugerne. Det har endnu ikke været aktuelt at skulle indfri en garanti. Det kan selvsagt ikke udelukkes, at kommunen på kortere eller længere sigt er nødt til at hæfte for en eller flere garantier. Men sammenlignet med andre kommuners forpligtigelser er garantierne og garantiernes størrelse ikke bekymrende.

Fremover

Der fremover blve indarbejdet en risikovurdering af de lånegarantier, som kommunen indgår. Risikovurderingen vil være afhænge af hvilke type lånegaranti der er tale om, jf.de fire katagorier herover. - samt de vurderingsparamtre der er brugt i ovenstående redegørelse.

Økonomiudvalg

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orientering til efterretning.

Umiddelbart er det en fornuftig aftale, der skaber mere stabile rammer for velfærden i kommunerne, men næppe et generelt løft.

Midtvejsregulering 2024 bedre end forudsat i ØKV1.

Samlet er midtvejsreguleringen mere positiv end forventet i ØKV1. Midtvejsreguleringen indeholder en negativ regulering som følge af færre udgifter til overførselsindkomster og en positiv reguleringen som følge pris- og lønstigninger, primært til trepartsmidler til de særlige overenskomster, der er tildelt et særskilt løft. Løft til trepart forventes udmøntet i ØKV2. Hertil kommer kompensation til fordrevne fra Ukraine og ældrereform mv. Tabellen herunder indeholder en foreløbig vurdering af ændringerne for 2024.

Økonomisk løft i 2025

I følge regeringen indeholder aftalen et løft af servicereammen på 3,4 mia. kr. Reelt er der i følge KL tale om et løft på 3,2 mio. kr. da regering har forudsat at kommunerne kan spare 0,2 mio. kr. på administration. Efter modregning af besparelse på administration svarer det til 16 mio. kr. i Rebild.

I aftalen er peget på, at aftalens løft skal finansiere demografi på 1 mia. kr. og midler til ældrereform på 0,6 mia. kr. og samtidig er det forudsat, aftalen indeholder midler til løft specialiserede socialområde, dog uden der er peget på konkrete beløb hertil. Løft af serviceramme tildeles via bloktilskud, som kommuner imidlertid selv kan prioritere.

Aftale i overensstemmelse med byrådets beslutning for råderumsopgaven

Aftalen ser umiddelbart ud til at være i overensstemmelse med den retning Byrådet har sat for råderumsarbejdet i forlængelse af ØKV1, hvor Byrådet - på baggrund af kommunens aktuelle økonomiske status - besluttede ikke igangsætter yderligere råderumsarbejde, men ville afvente om regeringsaftalen indeholdt negative overraskelser, hvilket den umiddelbart ikke gør.

Usikkert hvad der sker i maskinrummet

Det er imidlertid fortsat uklart, hvordan aftalens maskinrum omkring skat og udligning påvirker Rebild.

1. Selskabsskatten er påvirket af få meget store virksomheders positive resultat, som kommunerne finansierer med reduceret balancetilskud.
2. Ejendomsskatterne har efter omlægning til vurderingsstyrelsen været behæftet med virkeligt store udsving.
3. Udligningen kan flytter store beløb mellem kommunerne ift. hvordan kriterier udvikler sig.
4. Trepartsaftalen skal udmøntes konkret og det er uklart om pengene passer konkret i Rebild Kommune.
5. Puljer og visse initiativer finansieres over bloktilskuddet. Det er uklart hvordan det rammer Rebild (Særtilskud, pulje til skattenedsættelse, samarbejde om mere stabile rammer for ejendomsskat m.v. )

I juli modtager FCØ materiale fra Indenrigsministeriet og KL som grundlag for en solid vurdering af indtægtssiden, der fremlægges i august som del af basisbudgettet og et budget i balance.

Nulløsning på anlæg

Selv om det fremgår af aftalen, at anlæg stiger med 1 mia. kr. er der reelt tale om uændrede anlæg. Midler til udvidelse af botilbudskapacitet, som Rebild ikke har planer om at udvide, stiger 0,4 mia. kr. Hertil kommer at kommunerne i 2025 selv skal finansiere 0,5 mia. kr. af rammen.

Fakta Kilde KL: Realværdien af anlægsrammen er faldet med ca. 25 pct. fra 2021-2023. Det skyldes både kraftige prisstigninger og lavere aftalt niveau. 64 pct af den kommunale bygningsmasse er etableret før 1980. Rebilds anlæg har samlet ligget 300 mio. kr. under landet og 100 mio. kr. under Region Nordjylland de sidste 10 år.

Fokus på at holde skatten i ro

Sidste år var der betydeligt pres fra kommunerne til at hæve skatten. Skatten blev hævet med netto 680 mio. kr. I år er afsat en ramme af på 200 mio. kr. til at SÆNKE skatten med tilskud, for at give plads til at andre kommuner kan hæve skatten.

Forøgelse af særtilskudspuljen

Særtilskudspuljen til kommuner med særligt svære vilkår, er hævet fra 400 til 800 mio. kr. Rebild kommune kommer næppe i betragtning til et tilskud fra puljen, men Rebild kommer til at betale sin andel af stigningen, da 88% at stigningen finansieres af kommunerne via en reduktion af bloktilskuddet.

Administration

I følge KL var det et krav fra regeringen at aftalen for 2025 skulle indeholde en reduktion af administrationen. Der er forudsat i aftalen, at kommunerne kan spare 242 mio. kr. på administration. I 2024 blev det forudsat at kommunerne skulle spare 700 mio. kr. på administration uden konkrete regelændringer at tage afsæt i.

Regeringen har forudsat, at staten sparer 1000 stillinger til administration til medfinansiering af velfærd i kommunerne.

Fakta: Kilde KL: Regeringen har hævet statens administration lige så meget, som den samlede velfærd i kommunerne i periode 2017 til 2023. Statens administration er steget 11,2 mia. kr. (34%) fra 2017 til 2023, mens kommunernes samlede udgifter til velfærd (dagtilbud, skoler og ældrepleje m.v.) er vokset med 11,7 mia. kr. (4,2%) i samme periode.

Desuden indeholder aftalen initiativer der skal frigøre kommunernes velfærdsområder og en række øvrige initiativer, jævnfør bilag.

Proces

Regeringsaftalen vil overordnet blive gennemgået på byrådet temamøde om budget 2024-2028 torsdag d. 27. juni 2024. De fulde konsekvenser på indtægtssiden i alle 4 budgetår vil være indregnet i basisbudgettet og et budget i balance, der fremlægges efter sommerferien.