Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at tage orienteringen til efterretning.

Resume

Flere aktuelle sager om mulig indfrielse af store kommunale lånegarantier i bl.a. Frederikshavn Kommune og Odsherred Kommune har afstedkommet et ønske fra borgmester og Økonomiudvalg om at få klarlagt karakteren og omfanget af Rebild Kommunes lånegarantier.

Text

Økonomiudvalget, Byrådet


Sagsfremstilling

Umiddelbart er det en fornuftig aftale, der skaber mere stabile rammer for velfærden i kommunerne, men næppe et generelt løft.


Midtvejsregulering 2024 bedre end forudsat i ØKV1.

Samlet er midtvejsreguleringen mere positiv end forventet i ØKV1. Midtvejsreguleringen indeholder en negativ regulering som følge af færre udgifter til overførselsindkomster og en positiv reguleringen som følge pris- og lønstigninger, primært til trepartsmidler til de særlige overenskomster, der er tildelt et særskilt løft. Løft til trepart forventes udmøntet i ØKV2. Hertil kommer kompensation til fordrevne fra Ukraine og ældrereform mv. Tabellen herunder indeholder en foreløbig vurdering af ændringerne for 2024.



Økonomisk løft i 2025

I følge regeringen indeholder aftalen et løft af servicereammen på 3,4 mia. kr. Reelt er der i følge KL tale om et løft på 3,2 mio. kr. da regering har forudsat at kommunerne kan spare 0,2 mio. kr. på administration. Efter modregning af besparelse på administration svarer det til 16 mio. kr. i Rebild.



I aftalen er peget på, at aftalens løft skal finansiere demografi på 1 mia. kr. og midler til ældrereform på 0,6 mia. kr. og samtidig er det forudsat, aftalen indeholder midler til løft specialiserede socialområde, dog uden der er peget på konkrete beløb hertil. Løft af serviceramme tildeles via bloktilskud, som kommuner imidlertid selv kan prioritere.


Aftale i overensstemmelse med byrådets beslutning for råderumsopgaven

Aftalen ser umiddelbart ud til at være i overensstemmelse med den retning Byrådet har sat for råderumsarbejdet i forlængelse af ØKV1, hvor Byrådet - på baggrund af kommunens aktuelle økonomiske status - besluttede ikke igangsætter yderligere råderumsarbejde, men ville afvente om regeringsaftalen indeholdt negative overraskelser, hvilket den umiddelbart ikke gør.


Usikkert hvad der sker i maskinrummet

Det er imidlertid fortsat uklart, hvordan aftalens maskinrum omkring skat og udligning påvirker Rebild.


  1. Selskabsskatten er påvirket af få meget store virksomheders positive resultat, som kommunerne finansierer med reduceret balancetilskud.
  2. Ejendomsskatterne har efter omlægning til vurderingsstyrelsen været behæftet med virkeligt store udsving.
  3. Udligningen kan flytter store beløb mellem kommunerne ift. hvordan kriterier udvikler sig.
  4. Trepartsaftalen skal udmøntes konkret og det er uklart om pengene passer konkret i Rebild Kommune.
  5. Puljer og visse initiativer finansieres over bloktilskuddet. Det er uklart hvordan det rammer Rebild (Særtilskud, pulje til skattenedsættelse, samarbejde om mere stabile rammer for ejendomsskat m.v. )


I juli modtager FCØ materiale fra Indenrigsministeriet og KL som grundlag for en solid vurdering af indtægtssiden, der fremlægges i august som del af basisbudgettet og et budget i balance.


Nulløsning på anlæg

Selv om det fremgår af aftalen, at anlæg stiger med 1 mia. kr. er der reelt tale om uændrede anlæg. Midler til udvidelse af botilbudskapacitet, som Rebild ikke har planer om at udvide, stiger 0,4 mia. kr. Hertil kommer at kommunerne i 2025 selv skal finansiere 0,5 mia. kr. af rammen.


Fakta

Kilde KL: Realværdien af anlægsrammen er faldet med ca. 25 pct. fra 2021-2023. Det skyldes både kraftige prisstigninger og lavere aftalt niveau. 64 pct af den kommunale bygningsmasse er etableret før 1980.


Rebilds anlæg har samlet ligget 300 mio. kr. under landet og 100 mio. kr. under Region Nordjylland de sidste 10 år.


Fokus på at holde skatten i ro

Sidste år var der betydeligt pres fra kommunerne til at hæve skatten. Skatten blev hævet med netto 680 mio. kr. I år er afsat en ramme af på 200 mio. kr. til at SÆNKE skatten med tilskud, for at give plads til at andre kommuner kan hæve skatten.


Forøgelse af særtilskudspuljen

Særtilskudspuljen til kommuner med særligt svære vilkår, er hævet fra 400 til 800 mio. kr. Rebild kommune kommer næppe i betragtning til et tilskud fra puljen, men Rebild kommer til at betale sin andel af stigningen, da 88% at stigningen finansieres af kommunerne via en reduktion af bloktilskuddet.


Administration

I følge KL var det et krav fra regeringen at aftalen for 2025 skulle indeholde en reduktion af administrationen. Der er forudsat i aftalen, at kommunerne kan spare 242 mio. kr. på administration. I 2024 blev det forudsat at kommunerne skulle spare 700 mio. kr. på administration uden konkrete regelændringer at tage afsæt i.


Regeringen har forudsat, at staten sparer 1000 stillinger til administration til medfinansiering af velfærd i kommunerne.



Fakta:

Kilde KL: Regeringen har hævet statens administration lige så meget, som den samlede velfærd i kommunerne i periode 2017 til 2023.


Statens administration er steget 11,2 mia. kr. (34%) fra 2017 til 2023, mens kommunernes samlede udgifter til velfærd (dagtilbud, skoler og ældrepleje m.v.) er vokset med 11,7 mia. kr. (4,2%) i samme periode.



Desuden indeholder aftalen initiativer der skal frigøre kommunernes velfærdsområder og en række øvrige initiativer, jævnfør bilag.


Proces

Regeringsaftalen vil overordnet blive gennemgået på byrådet temamøde om budget 2024-2028 torsdag d. 27. juni 2024. De fulde konsekvenser på indtægtssiden i alle 4 budgetår vil være indregnet i basisbudgettet og et budget i balance, der fremlægges efter sommerferien.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orientering til efterretning.

Resume

Der er indgået aftale om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fredag d. 31. maj. Sagen beskriver hovedpunkter i aftalen.

Text

Økonomiudvalg

Sagsfremstilling

Budgetlægningen tager udgangspunkt i investeringsoversigten 2024-2033, som indgik i Budget 2024-2027. Der er foretaget mindre justeringer primært i form af tidsforskydninger, som følge af ændrede aktuelle og tekniske forhold. I tabellen herunder er vist nettoudgifterne for dette års Budget 2025-2028 sat i forhold til Budget 2024-2027, der er justeret for udgiften til Chromebooks, der foreslås flyttet til driftsbudget.




Justeringen af investeringsoversigten tager udgangspunkt i de principper, som lå til grund for sidste års budgetlægning, der i tilpasset udgave fremgår herunder:

  • Anlægsbudgettet skal holde sig inden for sidste års nettoanlægsudgifter i investeringsoversigtens år 2025-2028. Justeringerne betyder imidlertid, at de enkelte år ikke nøjagtigt svarer til sidste års budget, men set over budgetperiodens 4 år er beløb uændret.
  • Vedligeholdelsesudgifter holdes fortsat på et minimumsniveau i 2025-28. Efter en længere periode med lavt anlægsniveau i forhold til landet og Region Nordjylland er der behov for at indarbejde anlægsbudget i perioden 2029-2034 til at gennemføre den nødvendige genopretning af kommunens kapitalapparat.
  • Af kommunens økonomiske politik fremgår, at byrådets mål er et bruttoanlægsniveau på 90 – 110 mio. kr. eksklusive ældreboliger, så kommunens kapitalapparat som minimum bevares. Dette forudsætter tilstrækkeligt luft i kommunens økonomi.
  • Der er prioriteret midler til anlægsinvesteringer, som er en forudsætning for kommunens driftsvirksomhed. Større anlægsopgaver er prioriteret, hvis de er en forudsætning for kerneopgaven.
  • Projekter, som løfter en betydelig statslig medfinansiering og/eller låneadgang, er prioritet.
  • Der er ikke indlagt ressourcer til jordkøb i perioden 2025-2027, hvortil 85% som udgangspunkt kan lånefinansieres.


I forhold til sidste års investeringsoversigt er tidsforskydninger og flytninger markeret med rød, mens andre justeringer er markeret med grøn. De største justeringer omfatter følgende:

  • Budgettet til Livs- og læringsmiljø i Støvring syd (skole, hal og infrastruktur mv.) er samlet i én post og forankret under Økonomiudvalget, da opgaven anses for at være tværgående. Beløb er uændret.
  • Generelt arbejdes der hen imod at budgetlægge anlæg i puljer, hvor fagudvalg eller forvaltning efterfølgende har kompentence til at udmønte puljerne. Projekter under KFSU er samlet i to puljer for hhv. kultur og fritid/idræt, så forslaget afspejler udvalgets beslutning om anvendelse af midler i overslagsårene.
  • Behov for ny børnehave i Støvring omkring 2030 erstatter tidligere forslag om busløsning.
  • Udgifter til Chromebooks flyttes til drift, da de mest korrekt kan kategorisere som en driftsudgift. Anlægsrammen sænkes tilsvarende.
  • Restfinansiering til endelig ibrugtagning af sundhedshuset/opstart af aktiviteter i 2025.
  • Merudgift til børnehave i Skørping og Støvring, herunder er indregnet udgifter til indretning, som det ikke har været kutyme at afsætte midler til tidligere, da genbrug af inventar, legeudstyr mv. har været forudsat. I Skørping omfatter fremskrivning merudgift som følge af den langstrakte grund mv. - jf. Økonomiudvalget pkt 35 den 14. februar 2024.
  • Fremskrivning og periodisering af anlæg i overslagsårene.


Det kommende Livs- og læringsmiljø i Støvring

Det kommende Livs- og læringsmiljø i Støvring bliver den største anlægsinvestering i Rebild Kommunes historie. Da kommunen ikke har sparet op til denne investering, skal udgiften indarbejdes i investeringsoversigten under hensyn til kommunens samlede økonomiske ramme. Livs- og læringsmiljøet var indarbejdet i sidste års investeringsoversigt over en årrække. På trods af ny viden er der ikke foretaget en reperiodisering af anlægsprojektet. Baggrunden herfor er, at der er behov for en fremrykning af anlægsudgifterne til Livs- og læringsmiljøet, der ikke vil kunne håndteres ved mindre justeringer af investeringsoversigten. Af tabellen herunder fremgår den periodisering, som indgår i Budget 2024. Nedenfor er indsat opdateret fagligt skøn i henhold til besluttet placering og tidsplan for Livs- og Læringsmiljøet.




Det foreslås, at Økonomiudvalget beder forvaltningen udarbejde et justeret forslag til den 10-årige investeringsoversigt 2025-2034 til brug for "Et budget i balance", hvor der er taget højde for aktuel viden i periodiseringen af Livs- og læringsmiljøet og de afledte konsekvenser. Økonomiudvalget vil i givet skulle behandle det justerede forslag til investeringsoversigt i forbindelse med behandling af det samlede forslag til "Et budget i balance".


Af hensyn til at forenkle byrådets og forvaltningens arbejde, foreslås det i lighed med andre kommuners praksis, at der med budgetvedtagelsen gives anlægsbevilling (frigivelse) til udvalgte anlægsprojekter i 2025 ved budgetvedtagelsen. Projekter, der foreslås tildelt en anlægsbevilling, er markeret med "X" i investeringsoversigtens kolonne "Bev. 2025". Disse projekter omfatter:


• Puljer, som fagudvalg eller forvaltning efterfølgende skal udmønte.

• Mindre og ukomplicerede projekter, hvor det vurderes, at beskrivelse i anlægskatalog er tilstrækkeligt og på linje med beskrivelserne i bevillingssagerne.


Anlægsrammen

1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommuerne samlet set overholder den aftalte bruttoanlægsramme. Der er indtil videre ikke aftalt sanktioner på forbrugssiden af anlæg.


Bruttoanlægsrammen for Rebild Kommune udgør 84,1 mio. kr. I den foreliggende investeringsoversigt udgør bruttoanlægsudgifterne 44,5 mio. kr., hvilket er 39,6 mio. kr. under anlægsrammen.


Hvis likviditeten tilsiger det, kan beslutning om at lease et dagtilbud i 2025 formentlig gentænkes inden for anlægsrammen i 2025.


Monsido - statistik

Cookieinformation