Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller,

1. at Økonomiudvalget oversender vedlagte forslag til investeringsoversigt 2025-2034 til indarbejdelse i basisbudgettet.
2. at Økonomiudvalget godkender, at forvaltningen indarbejder den nødvendige periodisering af det kommende Livs- og læringsmiljø i Støvring og afledte tilpasninger til et "Et budget i balance".
3. at der arbejdes videre med princippet om, at der ved budgetvedtagelsen gives anlægsbevilling til udvalgte anlægsprojekter i 2025 (frigivelse).

Budgetlægningen tager udgangspunkt i investeringsoversigten 2024-2033, som indgik i Budget 2024-2027. Der er foretaget mindre justeringer primært i form af tidsforskydninger, som følge af ændrede aktuelle og tekniske forhold. I tabellen herunder er vist nettoudgifterne for dette års Budget 2025-2028 sat i forhold til Budget 2024-2027, der er justeret for udgiften til Chromebooks, der foreslås flyttet til driftsbudget.

Justeringen af investeringsoversigten tager udgangspunkt i de principper, som lå til grund for sidste års budgetlægning, der i tilpasset udgave fremgår herunder:

• Anlægsbudgettet skal holde sig inden for sidste års nettoanlægsudgifter i investeringsoversigtens år 2025-2028. Justeringerne betyder imidlertid, at de enkelte år ikke nøjagtigt svarer til sidste års budget, men set over budgetperiodens 4 år er beløb uændret.
• Vedligeholdelsesudgifter holdes fortsat på et minimumsniveau i 2025-28. Efter en længere periode med lavt anlægsniveau i forhold til landet og Region Nordjylland er der behov for at indarbejde anlægsbudget i perioden 2029-2034 til at gennemføre den nødvendige genopretning af kommunens kapitalapparat.
• Af kommunens økonomiske politik fremgår, at byrådets mål er et bruttoanlægsniveau på 90 – 110 mio. kr. eksklusive ældreboliger, så kommunens kapitalapparat som minimum bevares. Dette forudsætter tilstrækkeligt luft i kommunens økonomi.
• Der er prioriteret midler til anlægsinvesteringer, som er en forudsætning for kommunens driftsvirksomhed. Større anlægsopgaver er prioriteret, hvis de er en forudsætning for kerneopgaven.
• Projekter, som løfter en betydelig statslig medfinansiering og/eller låneadgang, er prioritet.
• Der er ikke indlagt ressourcer til jordkøb i perioden 2025-2027, hvortil 85% som udgangspunkt kan lånefinansieres.

I forhold til sidste års investeringsoversigt er tidsforskydninger og flytninger markeret med rød, mens andre justeringer er markeret med grøn. De største justeringer omfatter følgende:

• Budgettet til Livs- og læringsmiljø i Støvring syd (skole, hal og infrastruktur mv.) er samlet i én post og forankret under Økonomiudvalget, da opgaven anses for at være tværgående. Beløb er uændret.
• Generelt arbejdes der hen imod at budgetlægge anlæg i puljer, hvor fagudvalg eller forvaltning efterfølgende har kompentence til at udmønte puljerne. Projekter under KFSU er samlet i to puljer for hhv. kultur og fritid/idræt, så forslaget afspejler udvalgets beslutning om anvendelse af midler i overslagsårene.
• Behov for ny børnehave i Støvring omkring 2030 erstatter tidligere forslag om busløsning.
• Udgifter til Chromebooks flyttes til drift, da de mest korrekt kan kategorisere som en driftsudgift. Anlægsrammen sænkes tilsvarende.
• Restfinansiering til endelig ibrugtagning af sundhedshuset/opstart af aktiviteter i 2025.
• Merudgift til børnehave i Skørping og Støvring, herunder er indregnet udgifter til indretning, som det ikke har været kutyme at afsætte midler til tidligere, da genbrug af inventar, legeudstyr mv. har været forudsat. I Skørping omfatter fremskrivning merudgift som følge af den langstrakte grund mv. - jf. Økonomiudvalget pkt 35 den 14. februar 2024.
• Fremskrivning og periodisering af anlæg i overslagsårene.

Det kommende Livs- og læringsmiljø i Støvring

Det kommende Livs- og læringsmiljø i Støvring bliver den største anlægsinvestering i Rebild Kommunes historie. Da kommunen ikke har sparet op til denne investering, skal udgiften indarbejdes i investeringsoversigten under hensyn til kommunens samlede økonomiske ramme. Livs- og læringsmiljøet var indarbejdet i sidste års investeringsoversigt over en årrække. På trods af ny viden er der ikke foretaget en reperiodisering af anlægsprojektet. Baggrunden herfor er, at der er behov for en fremrykning af anlægsudgifterne til Livs- og læringsmiljøet, der ikke vil kunne håndteres ved mindre justeringer af investeringsoversigten. Af tabellen herunder fremgår den periodisering, som indgår i Budget 2024. Nedenfor er indsat opdateret fagligt skøn i henhold til besluttet placering og tidsplan for Livs- og Læringsmiljøet.

Det foreslås, at Økonomiudvalget beder forvaltningen udarbejde et justeret forslag til den 10-årige investeringsoversigt 2025-2034 til brug for "Et budget i balance", hvor der er taget højde for aktuel viden i periodiseringen af Livs- og læringsmiljøet og de afledte konsekvenser. Økonomiudvalget vil i givet skulle behandle det justerede forslag til investeringsoversigt i forbindelse med behandling af det samlede forslag til "Et budget i balance".

Af hensyn til at forenkle byrådets og forvaltningens arbejde, foreslås det i lighed med andre kommuners praksis, at der med budgetvedtagelsen gives anlægsbevilling (frigivelse) til udvalgte anlægsprojekter i 2025 ved budgetvedtagelsen. Projekter, der foreslås tildelt en anlægsbevilling, er markeret med "X" i investeringsoversigtens kolonne "Bev. 2025". Disse projekter omfatter:

• Puljer, som fagudvalg eller forvaltning efterfølgende skal udmønte.

• Mindre og ukomplicerede projekter, hvor det vurderes, at beskrivelse i anlægskatalog er tilstrækkeligt og på linje med beskrivelserne i bevillingssagerne.

Anlægsrammen

1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommuerne samlet set overholder den aftalte bruttoanlægsramme. Der er indtil videre ikke aftalt sanktioner på forbrugssiden af anlæg.

Bruttoanlægsrammen for Rebild Kommune udgør 84,1 mio. kr. I den foreliggende investeringsoversigt udgør bruttoanlægsudgifterne 44,5 mio. kr., hvilket er 39,6 mio. kr. under anlægsrammen.

Hvis likviditeten tilsiger det, kan beslutning om at lease et dagtilbud i 2025 formentlig gentænkes inden for anlægsrammen i 2025.

Økonomiudvalg

Forvaltningen indstiller:

1. at Økonomiudvalget tager evaluering til efterretning og at Økonomiudvalget godkender den foreslåede justering af overførselsreglerne mellem regnskabsår.

De nuværende regler for overførsler af mer- og mindreforbrug mellem årene i Rebild kommune er gengivet herunder:

• Der kan maksimalt overføres mindreforbrug svarende til 5 % af oprindeligt bruttobudget.
• Overskud ud over 5% tilgår kassen som udgangspunkt, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.
• Overskud under 100.000 kr. overføres 100%.
• Underskud overføres 100%.
• Der accepteres maksimalt et underskud på 2% af oprindeligt bruttobudget. Hvis underskuddet er større, medfører det, at området skal udarbejde en konkret handleplan for afvikling af underskuddet med administrativ opfølgning hver måned.
• Eksterne midler (EU-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
• Takstområder overføres ikke.
• Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede socialområder, arbejdsmarked og vintertjeneste.
• I perioden, hvor dagtilbudsområdet er frisat i henhold i Velfærdsaftalen, er der 100% overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene som følge af flerårsbudgetter.

1. Fordele og ulemper ved nuværende regler

Der kan opstilles følgende fordele og ulemper ved de nuværende regler.

Fordele ved nuværende regler:

• De nuværende regler giver politisk mulighed for at beslutte overførsler på detaljeret niveau, der omfatter alle budgetbærende enheder i kommunen.

Ulempe ved nuværende regler:

• Der er over tid vedtaget en række undtagelser til de nuværende overførselsregler, som gør udarbejdelse af overførselssagen kompleks, tidsforbrugende og svært gennemskuelig.
• Den betydelige detaljeringsgrad som Byrådet skal tage stilling til, er ikke i overensstemmelse med frisættelse og afbureaukratiseringsprincipperne.
• Der er årligt bundet administrative og politiske ressourcer i udarbejdelse og drøftelse af opgørelsen af overførslerne.

Bilaget fra regnskabssagen for regnskab 2023 med oversigt over overførslerne er vedhæftet.

2. Mål med justering af overførselsreglerne

Der er taget udgangspunkt i, at en eventuel justering af reglerne for overførsel skal understøtte frisættelse- og afbureaukratisering. Initiativet sigter mere konkret mod følgende målsætninger:

1. Understøtte politisk fokus på strategisk niveau.
2. Sæt centrene fri, ved at øge beslutningskompetence for vores centerchefer ved håndteringen af overførsler. Det øger centrenes faglige råderum.
3. Det er en ambition at den større decentral beslutningskompetence kan medvirke til styrket sammenhængskraft indenfor centrene.
4. Politisk og administrativ forenkling.

3. Justeringsmuligheder

Aktuelt vurderes, at der er følgende justeringsmuligheder af gældende overførselsregler:

1. Hæve niveauet for politisk stillingtagen til sektorniveau.
2. Hæve grænsen for overførsel af opsparing fra nuværende 5% til fx 10%.
3. Ingen grænse for overførsel af opsparing, dvs. at grænsen hæves fra 5% til 100%.
4. Reducere antallet af undtagelser.

Derudover er det naturligvis et scenarie at bevare den nuværende model.

For alle modeller gælder, at der fortsat skal udarbejdes skriftlige handleplaner, når gæld lokalt overstiger 2% på de enkelte budgetbærende enheder.

Ad. 1: Hæve niveauet for politisk stillingtagen til sektorniveau

Forslaget om opgørelse af overførsler på sektorniveau medfører, at spillereglerne for overførsler som udgangspunkt er uændrede, men de gælder fremover på sektorniveau frem for på de enkelte budgetbærende enheder under sektorniveau. Det betyder f.eks. at overførslen opgøres på sektor Folkeskole og ikke på den enkelte skole som nu.

Der laves fortsat regnskab på den enkelte budgetbærende enhed (den enkelte skole), og der skal fortsat udarbejdes handleplaner for den enkelte budgetbærende enhed, når dennes gæld overstiger 2%.

Fordele:

• Fagudvalg og byråd skal forholde sig til overførsler på overordnet strategisk niveau. Fagudvalg kan fortsat blive oplyst om resultatet på lavere niveau som tidligere.
• Løftet til sektorniveau giver fagområdet øget kompetence og frihed til at arbejde med overførslerne fra regnskabet til bedst gavn for området.
• Øget tillid og ansvar er i overensstemmelse med principperne i "Frisættelse og afbureaukratisering".
• Enklere at udarbejde og behandle overførselssagen fordi den principielt kun skal indeholde sektorniveauet. Imidlertid vil fagområdet fortsat have behov for en detaljeret opgørelse til intern styring.

Ulemper:

• Det kan blive en meropgave for centerchefer, at forholde sig til fordeling af overskuddet indenfor eget område, eventuelt i proces med egne ledere. Dette kan imidlertid vendes til en fordel, såfremt der skabes et fællesskab omkring områdets økonomi.

Ad.2: Hæve grænsen for overførsel af opsparing fra nuværende 5% til fx 10%.

En anden mulighed er at hæve grænsen for overførsel af opsparing fra 5% til en højere grænse, eksempelvis 10% eller højere. Grænsen kan både gælde på nuværende budgetbærende enheder og på sektorniveau. Jo højere overførselsgrænse, des større frihedsgrader. Men frihedsgraderne medfører nogle udfordringer jf. herunder.

Fordele:

• Jo højere overførselsgrænse, des større frihedsgrader.
• Områder med et lille budget vil få mulighed for at lave større opsparing til senere investering, og derved støtter forslaget især mindre enheders frihedsgrader.
• Øget mulighed for opsparing indeholder et økonomisk incitament til at spare op. Det mindsker incitament til at bruge budgettet inden årsskiftet, fordi grænsen er på vej til at overskredet og pengene derved taget.

Ulempe:

• Store akkumulerede opsparinger belaster likviditet og serviceramme, når de bruges, hvilket gør kommunen mere sårbar i forhold til overskridelser.

• Hvis budgettet er udtryk for et valgt serviceniveau, kan store opsparinger tolkes som at den forudsatte service ikke bliver leveret.

Ad. 3: Ingen grænse for overførsel af opsparing

Der kan også tænkes en model hvor der ingen grænse er for overførsel af opsparing. Modellen indebærer således fuld overførsel af både gæld og opsparing.

Fordele og ulemper er som beskrevet i ovenstående model med udvidelse af overførselsadgangen til f.eks. 10%.

Yderligere fordele:

• Modellen giver maksimal frihed som f.eks. dagtilbud i forbindelse med Velfærdsaftalen.
• Mindre bureaukrati, fordi der ikke skal udarbejdes et beslutningsoplæg i forbindelse med regnskabet, da overførslerne blot kan tages til efterretning.

Ad. 4. Reducere undtagelser

I opgørelsen af overførsler indgår idag en række undtagelser. Det vil indebære en administrative forenkling at reducere disse. Det skal imidlertid gøres med omtanke, da de jo er udtryk for særlige forhold i driften. Herunder eksempler på undtagelser:

• Eksterne midler (EU-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
• Ingen overførsel på f.eks. kommunal medfinansiering, takstområder, risikostyring (forsikring) og tjenestemandspensioner.
• Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede socialområder, arbejdsmarked og vintertjeneste.
• I perioden, hvor dagtilbudsområdet er frisat i henhold i Velfærdsaftalen, er der 100% overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene som følge af flerårsbudgetter.

5. Anbefaling

Forvaltningen anbefaler:

• at hæve beslutningsniveau til sektorniveau for overførsler mellem regnskabsår
• at bevare nuværende overførselsgrænse på 5% af opsparing og fuld overførsel af gæld, blot fremover opgjort på sektorniveau.

Dog med følgende undtagelser:

• at budgetbærende enheder for specialiseret børn og ungeområde og specialiseret voksenområde bevarer overførsel på max +/- 1 mio. kr. For institutioner under sektor Børn og unge med særlige behov og Voksne med særlige behov gælder fortsat at takstindtægter ikke overføres og max 5% af overførsel af opsparing dog opgjort på sektorniveau.
• at Arbejdsmarked bevarer overførsel på max +/- 1 mio. kr.
• at bevare max +/- 1 mio. kr. i overførsel på den budgetbærende enhed for vintertjeneste og specialiserede dagtilbud.
• at områder der ikke er direkte styrbare og samtidig udgør en betydelig andel af budgettet på en sektor holdes udenfor sektorens opgørelse og resultat ikke overføres. Det gælder for kommunal medfinansiering af sygehusvæsenet, vejafvandingsbidrag og sektoren for Boligstøtte.
• I perioden, hvor dagtilbudsområdet er frisat i henhold i Velfærdsaftalen, er der fortsat 100% overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene som følge af flerårsbudgetter.
• at områder der skal hvile i sig selv på grund af 100% brugerfinansiering holdes udenfor sektorens opgørelse og overføres 100%, hvilket gælder rottebekæmpelse og forsyning der dog overføres til en mellemregningskonto.

Regel om at eksterne midler (EU-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene afskaffes, da problemstillingen bliver mindre aktuel, når den maksimale overførsel vurderes på sektorniveau. Såfremt afskaffelsen bliver et konkret problem i enkelte tilfælde, tages undtagelse op i regnskabet.

Reglerne betyder at overskud på sektorniveau ud over 5% tilgår kassen - som idag på de budgetbærende enheder, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.

Der skal fortsat udarbejdes skriftlige handleplaner, når gæld lokalt overstiger 2% på de enkelte budgetbærende enheder under sektoren.

Overførsler fra regnskab 2023 beregnet på baggrund af de foreslåede regler er vedlagt som bilag.