Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på omkring 3,9 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2017.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2018 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Ved opgørelsen pr. juni har center familie og handicap disponeret udgifter for samlet 67 mio. kr. I forhold til sidste status er det en stigning på 1,1 mio. kr. Der var ved sidste status indregnet en forventet tilgang resten af året på 5 mio. kr. Tilgangen er nu nedskrevet med 1,1 mio. kr. til 3,9 mio. kr.

Samlet er der i 2018 et budget på 67 mio. kr. inklusiv negativ overførsel fra regnskab 2017 på -1 mio. kr. på grund af merforbrug i regnskabsår 2017. Lige nu har center familie og handicap disponeret nettoudgifter på samlet 67 mio. kr. Dermed er hele budgettet for 2018 disponeret. Center Familie og Handicap skønner på nuværende tidspunkt, at forventet tilgang og ændring af eksisterende indsatser resten af året vil være omkring 3,9 mio. kr. Dermed er forventningen fortsat et merforbrug på 3,9 mio. kr.

Ændringerne siden sidste status omfatter følgende:

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og FamilieudvalgetVed opgørelsen i juni 2018 har Center Familie og Handicap disponeret 67 mio. kr. af budgettet på 67 mio. kr. Dermed er hele budgettet disponeret. Med baggrund i tidligere års disponering skønner Center Familie og Handicap, at forventet tilgang af nye indsatser og ændringer af eksisterende indsatser resten af året vil udgøre omkring 3,9 mio. kr. Dermed forventer Center Familie og Handicap fortsat et merforbrug på 3,9 mio. kr.  

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget afventer ØKV3 i forhold til mulighed for at tilføre midler til Kilden i 2018 inden for egen ramme. I forhold til fremadrettet udfordring afventes evaluering af tildelingsmodel for specialundervisning (punkt 116 på dagens møde).

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter økonomivurderingen.

Sagsfremstilling

Hermed præsenteres årets anden økonomivurdering for Børne- og familieudvalgets område. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget i 2. kvartal 2018, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 526,8 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 4,9 mio. kr. i merforbrug i forhold til korrigeret budget på 521,9 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2017, som er besluttet på byrådets møde i april 2018. Børne- og familieudvalget har samlet fået overført 7,9 mio. kr. i overskud fra regnskab 2017.

I forhold i ØKV1 er det en forringelse på 1,3 mio. kr., som primært skyldes det specialiserede børn og unge område og folkeskolerne.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% i forhold til oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. I økonomivurderingsrapporten er disse områder markeret med * samt note.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget

Årets anden økonomivurdering for Børne- og familieudvalget viser et forventet regnskab på samlet 526,8 mio. kr. Korrigeret budget inklusiv overførsler er på 521,9 mio. kr. Det giver en samlet forventet afvigelse på 4,9 mio. kr. i merforbrug.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0