Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Administrativ bemærkning: Forvaltningen bemærker, at pasningsprocenten er 61,3% i 2019 og ikke 57%, som det fremgår af sagen.

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Sagsfremstilling

Hermed præsenteres en aktuel status på børnetal og kapacitet på dagtilbud i Støvring på kort og længere sigt.

Status på kort sigt

På 0-2 års området vil der i efteråret/vinter være brug for vippepladser i vuggestuerne og 5. barns pladser i dagplejen frem til Rådyret åbner til februar 2019. I 2019 vil der være ledig kapacitet stort set hele året.

På 3-5 års området forventer vi samlet set begrænset brug af vippepladser i efteråret 2018. Enkelte institutioner er dog på max vip, og her er der mulighed for brug af Sønderup til aflastning. I 2019 forventes igen begrænset brug af vip.

I september åbnes for opskrivning til Rådyret.

Status på lang sigt

Forventet antal børn på lang sigt tager udgangspunkt i befolkningsprognosen udarbejdet i marts 2018 gange forventet pasningsprocent.

Vi har forudsat en pasningsprocent på 60% på 0-2 års området og 103% på 3-5 års området. Som tallene ser ud lige nu forventer vi, at pasningsprocenten for 2018 vil ligge på omkring 55% for 0-2 års området og omkring 100% for 3-5 års området. Nedenstående tabel viser udviklingen i pasningsprocent fra 2014 og frem til forventet for 2018 og 2019.  

Pasningsprocent

2014

2015

2016

2017

2018 forventet

2019 forventet

0-2 år

66,1%

65,9%

59,6%

61,3%

55%

57%

3-5 år

98,8%

102,2%

99,1%

107,3%

100%

103%

Der er mange forhold der har indflydelse på pasningsprocenten f.eks.:

·  Udbuddet af private tilbud.

·  Antal der vælger pasning af egne børn

·  Antal børn fra andre skoledistrikter

·  Antal børn til/fra andre kommuner

·  Antal skoleudsatte børn

En ændring på omkring 4 børn betyder at pasningsprocenten ændres med 1%.

På 0-2 års området svinger pasningsprocenten mellem 55-66%. Vi har tidligere forudsat en pasningsprocent på 60% svarende til gennemsnit for de seneste to år. Denne forudsætning fastholdes og med baggrund i befolkningsprognosen vil der mangle 15-20 småbørnspladser frem til år 2024 forudsat 30 pladser på Rafns Alle/Klepholm. Fra år 2025 matcher antallet af pladser beregnet behov.

På 3-5 års området ligger pasningsprocenten på mellem 99-107%. I 2018 ser det lige nu ud til, at pasningsprocenten vil ligge på omkring 100%, mens pasningsprocenten for 2019 ser ud til at ligge på omkring 103%. Forudsætningen om en pasningsprocent på 103% fastholdes derfor og hermed mangler der på sigt 10-20 pladser, forudsat 60 pladser i Svinget/Klepholm.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Børnetal og kapacitet i efterår/vinter 2018 ser ud til at matche fint. Der vil blive brug for 5. barns pladser og vippenormering, men ikke ud over de 15%. Der er enkelte institutioner, hvor vippepladserne udnyttes maksimalt og her vil der være mulighed for at benytte fælleshuset i Sønderup til aflastning. Når Rådyret åbner til februar 2019 vil der være ledig kapacitet. På længere sigt ser det fortsat ud til, at der bliver behov for udvidelse af kapaciteten ud over de 30 vuggestuepladser og 60 børnehave pladser, der allerede er besluttet.

Beslutning

Et enigt udvalg anbefaler, at der afsættes i alt 1.170.000 kr. ved de videre budgetdrøftelser til følgende 3 initiativer ift. at fremme uddannelsesparathed:

  • Læringslokomotivet: 350.000 kr. / år
  • Chilled - angstbehandling for 13-19 årige: 105.000 kr. / år
  • Basic skills: 715.000 kr. i 2019 og 415.000 kr. i 2020 og 2021

Udvalget opfordrer forvaltningen til at indlede dialog med udlejere om samarbejde om an-visning af boliger til unge.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgetnotaterne, herunder om et eller flere tiltag skal medbringes i de videre budgetforhandlinger.

Økonomi

Fremgår af budgetnotaterne.

Sagsfremstilling

Punkt fra Børne- og Familieudvalget d. 16. maj 2018

I budgetproceduren for 2019-22 der lagt op til, at udvalgene før sommerferien drøfter indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på, at skabe et grundlag for et råderum indenfor udvalgets egen økonomiske ramme til politiske prioriteringer og til at imødegå udfordringer for 2019-22.Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2017, som blev behandlet på udvalgets april møde, samt den første økonomivurdering for 2018, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der er naturlig, at drøfte i den tidlige budgetfase i udvalget.Forvaltningen vil på mødet give en nærmere introduktion af rammerne for udvalgets budget, i henhold til den vedtagne budgetprocedure. Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i den samlede temadrøftelse i Byrådet før Byrådets møde i juni måned.

Økonomi

Ingen

IndstillingForvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgetgrundlag og udfordringer for 2019-22 Børne- og Familieudvalget, 16. maj 2018, pkt. 66:

Drøftet. Udvalget ønsker at se en opgørelse af, hvilken effekt 0,5% - modellen har på området.Udvalget ønsker udarbejdet et budgetnotat om indsats for uddannelsesparathed samt kapacitet af billige boliger til unge f.eks. unge i efterværn.Derudover vil udvalget bringe budgetudfordring på den centralt visiterede specialundervisning samt kapacitet i Støvring med til budgetlægning.

Sagen genoptages d. 13. juni 2018

Forvaltningen har udarbejdet budgetnotat om effekt af 5%-modellen på området. Notatet er vedhæftet.

De to øvrige budgetnotater vil foreligge til udvalgsmødet i august.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgetgrundlag og udfordringer 2019-22

Børne- og Familieudvalget, 13. juni 2018, pkt. 84

Drøftet

Sagen genoptages den 15. august 2018

Forvaltningen har udarbejdet budgetnotater om hhv. indsats for uddannelsesparathed og kapacitet af billige boliger.

Notat vedrørende uddannelsesparathed 

På baggrund af Børne- og Familieudvalgets beslutning af 16. maj 2018, har forvaltningen på tværs af forvaltningsområderne udarbejdet et budgetnotat med forslag til indsatser, som forventes at kunne bidrage til, at flere unge vurderes uddannelsesparate. Vedlagt er et notat der beskriver baggrunden for forslagene. De forskellige indsatser, skal ses som et katalog med forslag. Notatet er efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalget også fremsendt til deres møde d. 14. august 2018. Fagudvalgene tager stilling til, hvorvidt forslagene skal medtages i det videre forløb med budget 2019. Udvalgene kan også ønske et eller flere forslag nøjere beskrevet.

Notatet beskriver:

  • Uddannelsesparatheden på 8. klassetrin i Rebild Kommune 2018.
  • Hvad er vurdering af uddannelsesparathed?
  • Hvad er der brug for at sætte fokus på, for at nå målet om at alle bliver klar til en ungdomsuddannelse?
  • Et idékatalog med forslag, som fagudvalgene kan tage stilling til ift. den videre budgetproces

Ungdommens Uddannelsesvejledning, har i forbindelse med deres kvartalsrapporter og uddannelsesparathed kunnet konstatere, at der er et stigende antal elever i 8. klasse, der ikke erklæres uddannelsesparate. Forvaltningen har i forbindelse med dette notat, undersøgt hvilke udfordringer og barrierer de ikke uddannelsesparate unge har i forhold til at kunne erklæres uddannelsesparate.

Idékataloget er udarbejdet på baggrund deraf og de enkelte initiativer er foreslået med baggrund i, hvilke udfordringer den enkelte unge står overfor. Der er således beskrevet og forslået forskellige initiativer der kan imødekomme forskellige udfordringer/problemstillinger i forhold til de unges manglede uddannelsesparathed.

Notat om kapacitet af billige boliger til unge

På baggrund af Børne- og Familieudvalgets beslutning d. 16. maj 2018, har forvaltningen udarbejdet et budgetnotat om kapacitet af billige boliger til unge f.eks. unge i efterværn.

Notatet beskriver:

  • Kapacitet af ungdomsboliger
  • Anvisningsret til almene boliger
  • Målgruppe og behov
  • Økonomi
  • Handlemuligheder

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0