Baggrund

Med henblik på nedbringelse af længerevarende (ikke tilladt) fravær blandt kommunens folkeskolelever, blev der ved udgangen af 2017 etableret et nyt mødeforum kaldet "Obs-møder". På Obs-møderne koordineres samarbejdet ift. skolevægring mellem skoler, Center Familie Handicap og Center Børn og Unge.

Projektet omkring skolevægring har som overordnet sigte at sikre en koordineret indsats i samarbejdet, så der ikke er børn der falder ud af skolesystemet. Målgruppen er folkeskoleelever med et ringe eller intet fremmøde i skolen. Der kan være mange forskellige årsager til, at elever periodisk ikke passer deres skolegang, men typisk vil egentlig skolevægring være forbundet med elevens sociale forhold og baggrund. Sidstnævnte er baggrunden for, at projektet løftets i et tværgående samarbejde mellem de to centre.

Gevinsterne ved en koordineret indsats i disse sager er oplagte – dels undgår man at eleverne sættes bagud i forhold til læring og socialisering, dels kan man medvirke til at sagerne ikke udvikler sig til egentlige socialsager. Herved vil man også på den lange bane kunne bidrage til, at de pågældende elever i deres voksenliv bliver selvforsørgende og en del af arbejdsmarkedet, qua det at de har fået en uddannelse og ikke er blevet marginaliserede.

Virker det?

I november måned er der kommet tal fra Undervisningsministeriet ift. folkeskoleelevers gennemsnitlige fravær. Tallene medførte en landspolitisk debat idet fraværet, set under ét, er steget på landsplan. Årets landstal for elevernes fravær i folkeskolen viser, at eleverne i gennemsnit er fraværende fra skolen i næsten 12 dage på et skoleår. Det svarer til 5,9 procent af skoleåret. Omfanget er steget med 0,3 procentpoint siden sidste skoleår og 0,6 procentpoint siden 2014/15. Stigningen over tre år svarer til, at eleverne i gennemsnit har én dags mere fravær.

Som det ses af nedenstående tabel klarer Rebild Kommune sig godt ift. landsgennemsnittet - i særdeleshed når det gælder fravær uden tilladelse. I Rebild Kommune er det gennemsnitlige fravær for skoleåret 2017/2018 4,9 procent, hvoraf de 0,4 procent er udgjort af fravær uden tilladelse. På landsplan udgør fraværet uden tilladelse 1 procent.  

Tallene for fraværet uden tilladelse er så små, at det kan være svært direkte at udlede noget ift. obs-mødernes effekt. Tallene indikerer dog, at det er gavnligt med et fokus på området. Udover de overordnede ministerielle tal, har forvaltningen også indhentet tal fra skolerne ift. antal elever i enkeltmandsforløb - forstået som særligt tilrettelagte læringsforløb hjemme i elevens hjem. Af disse tal kan der også observeres et mindre fald fra 2017 til 2018.

Der er ingen direkte afledte konsekvenser af indsatsen, dog vurderes det, at indsatsen ift. skolevægring afføder et økonomisk rationale - her og nu ift. eksempelvis færre dyre enkeltmandsundervisningsforløb og på den lange bane ved, at eleverne har en større chance for at udvikle sig til selvhjulpne og velfungerende borgere. Som led i budget 2018 blev det vedtaget, at der med initiativerne ift. skolevægring skulle hentes en besparelse på 100.000 kr. i 2018 og 300.000 kr. i 2019. Beparelsen tilvejebringes af samarbejdspartnerne bag initiativet - CBU og CFH.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

Et bredt flertal i Folketinget er den 12. juni 2018 blevet enige om en aftale, som skal styrke praksisfagligheden i folkeskolen. Begrebet praksisfaglighed omfatter ikke blot elevernes håndværksmæssige evner, men i høj grad den proces hvor teorier, metoder og ideer omsættes til et produkt.

Med aftalen understreger forligspartierne, at undervisningen af de ældste elever i folkeskolen skal afspejle, at praksisfaglige evner vægter højt. Aftalen sikrer, at alle elever i udskolingen fremover får konkrete erfaringer med, hvad det vil sige at kunne et håndværk.

Aftalen indeholder fem initiativer, som tilsammen skal sikre, at alle elever får mulighed for at arbejde med deres praksisfaglige kompetencer i alle de år, de går i folkeskole:

• Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse
• Prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse
• Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
• Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse
• Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen

De første 4 initiativer ventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020, det betyder, at prøverne i de praktiske/musiske valgfag første gang vil kunne afholdes i sommeren 2021. Det femte initiativ, vedrørende et nyt udviklingsprojekt om praksisfaglighed i skolen, kan gennemføres i skoleårene 2018/2019 og 2019/2020.

Konkrete ændringer på baggrund af aftalen

Det gøres obligatorisk for alle elever at vælge et praktisk/musisk valgfag over en toårig periode i 7. og 8. klasse. Eleverne skal som minimum tilbydes valgfaget håndværk og design, mens fagene billedkunst, madkundskab og musik også kan udbydes til eleverne i den toårige periode. Eleverne skal vælge mindst et af de fire ovenfor nævnte valgfag, hvorfor disse valgfag fremadrettet vil være toårige. Aftalepartierne ønsker, at folkeskolerne og erhvervsskolerne kan indgå i et forpligtende samarbejde. Derfor undersøges muligheden for, at erhvervsskolernes faciliteter og undervisere kan anvendes i de praktiske/musiske valgfag.

Mulighed for prøve i 8. klasse

Skolerne skal i dag tilbyde eleverne valgfag i mindst 120 undervisningstimer, svarende til to valgfag (2X60 timer). De nye toårige valgfag skal indgå i den eksisterende ramme. Der er i aftalen mulighed for, at eleven afslutter det praktisk/musiske valgfag med en prøve ved valgfagets afslutning i 8. klasse. Det er kommunen, der træffer beslutning om, hvorvidt prøven skal udbydes på en eller flere af kommunens skoler. Prøven er obligatorisk for alle elever på de skoler, hvor prøven udbydes. I tilfælde af en beslutning om at afholde en prøve i det praktisk/musiske valgfag, skal kommunen selv afholde udgiften hertil.

Forvaltningen har været i dialog med skolelederne ift. deres syn på muligheden for at afholde prøve ved valgfagets afslutning i 8. klasse. Ud fra såvel et fagligt som et pædagogisk synspunkt finder skolelederne det ikke hensigtsmæssigt at indføre en obligatorisk prøve i 8. klasse. Forvaltningen bakker op om denne anbefaling.

Projektopgave og erhvervspraktik

Aftalen søger ydermere at styrke praksisfagligheden i 9. klassernes projektopgave. Der skal som udgangspunkt være et tydeligt praksisfagligt element i elevernes projektopgave. Projektarbejdet og produkterne skal leve op til et eller flere af kriterierne i den praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Kravet om, at valgfag, der udbydes på 9. klassetrin, skal indgå i projektarbejdet, fjernes, da dette ikke har været hensigtsmæssigt for projektarbejdet.

Med den nye aftale udvides elevernes mulighed for at komme i erhvervspraktik. I 2017 blev adgangen til erhvervspraktik udvidet fra 8.-9. klasse til 6.-9. klasse. Det er skolebestyrelsen, der fastsætter principperne for udsendelse i erhvervspraktik, mens skolelederen sammen med den kommunale ungeindsats træffer en beslutning om tilbuddet til eleverne.

Med denne ændring får eleverne ret til at komme i erhvervspraktik i mindst en uge i både 8. og 9. klasse, også selvom skolebestyrelsen og skolelederen ikke bakker op om det. Det vil fortsat være elevens opgave at finde en praktikplads, der vil blive udviklet vejledningsmateriale, som skal understøtte øget anvendelse af erhvervspraktik f.eks. inspiration og vejledning til elever og forældre og inspiration til at være en god praktikplads.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, at der ikke skal være prøve i de praktisk/musiske fag.