Her er en orientering om det forventede regnskab for 2018 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Ved opgørelsen pr. november har Center Familie og Handicap disponeret udgifter for samlet 71,2 mio. kr. I forhold til sidste status er det en netto tilgang på 0,5 mio. kr. Der var ved opgørelsen i oktober indregnet en forventet tilgang resten af året på 0,6 mio. kr.
Forventet tilgang af nye sager og ændringer i eksisterende sager resten at året er nu skønnet til 0,3 mio. kr. Samlet forventer Center Familie og Handicap udgifter på 71,5 mio. kr. inklusiv forventet tilgang.
Budgettet i 2018 er på 67 mio. kr. inklusiv negativ overførsel fra regnskab 2017 på -1 mio. kr. på grund af merforbrug i regnskabsår 2017. Dermed forventer vi et merforbrug på 4,5 mio. kr. I forhold til sidste opgørelse er det en stigning i forventet merforbrug 0,3 mio. kr.
Ændringerne siden sidste status omfatter følgende: