Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at tage decisionsskrivelsen til efterretning.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 8. juni 2021, pkt. 54:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 8. juni 2021, pkt. 68:

Godkendt.Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har på baggrund af den indsendte revisionsberetning modtaget decisionsskrivelse fra Social- og Ældreministeriet vedrørende ydelser og tilskud på ministeriets område for regnskabsåret 2019.


Social- og Ældreministeriet noterer sig, at revisionsberetningen fra Rebild Kommunes revisor ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger.


Opfølgning for regnskabsåret 2018:

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (hjælpeordninger, jf. servicelovens §§ 95 og 96)

I 2018 har Rebild Kommunes revisor gennemført forvaltningsrevision på ovennævnte område og vurderet, at Rebild Kommune har en hensigtsmæssig organisering og styring på området. Revisionen havde dog en række anbefalinger til Rebild Kommune, som Rebild Kommune efterfølgende har implementeret i 2019. Revisionen bemærker, at man på baggrund heraf ikke foretager yderligere opfølgning. Social- og Ældreministeriet finder det tilfredsstillende, at kommunen har implementeret de nødvendige tiltag, og ministeriet anser på baggrund heraf forholdet som afsluttet.


Revision på det sociale område:

Tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 42

Rebild Kommunes revisor har ved sagsgennemgang konstateret 6 fejl på området for tabt arbejdsfortjeneste. Revisor oplyste, at sagerne generelt er veldokumenterede, men at der har været en fejlfortolkning af nogle beregningsregler. Kommunen har på baggrund af revisionsbemærkningerne foretaget en række administrative ændringer og genberegninger. Ministeriet finder det ikke tilfredsstillende, at der er fundet relative mange fejl på området og beder revisionen følge op på området i forbindelse med revisionen for 2020.


Merudgiftsydelse til børn, jf. servicelovens § 41

Iflg. revisionsberetningen for 2019 har revisor ved gennemgangen konstateret én fejl med umiddelbar refusionsmæssig betydning. Ministeriet beder revisor om at tilse at den konstaterede fejl er rettet i forbindelse med revisionen for 2020.


Fravalg af personsagsgennemgang:

Revisionen har fravalgt personsagsgennemgang på følgende områder: Dagtilbudsloven § 99, Lov om aktiv socialpolitik § 107, dele af lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 124 og Servicelovens § 72 vedrørende advokatbistand, aktindsigt mv. På Dagtilbudsloven § 99, Lov om aktiv socialpolitik § 107 og dele af lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 124 har der ikke været udgifter, hvorfor der er sket fravalg af området. Servicelovens § 72 vedrørende advokatbistand, aktindsigt mv. er fravalgt, da der ikke tidligere har været fejl og mangler - og området indgår i revisionens 3 års plan. Det er ministeriets opfattelse, at revisor fravalg er velbegrundede.


Social- og Ældreministeriets konklusion:

Ministeriet anser punkter, hvor der eksplicit er anført, at revisor bedes følge op i forbindelse med regnskabsåret 2020, som videreførte forhold - og øvrige punkter anses for afsluttede. Ministeriet forudsætter, at kommunen har rettet fundne fejl, og at revisor påser, at det er sket. Ministeriet har ikke yderligere bemærkninger.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Byrådet har den 26. august 2020 godkendt revisionsberetning nr. 14 vedrørende årsregnskab 2019.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0