Baggrund
I maj 2019 blev der fremlagt en evaluering af den økonomiske tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i Rebild Kommune. Evalueringsrapporten indeholdt en række anbefalinger til udvikling af specialundervisningsområdet, en af de væsentligste anbefalinger var udarbejdelse af en fælles retning for den inkluderende praksis. Herefter blev der igangsat en involverende proces med både elever, forældre, medarbejdere, ledere og interessenter på hele børne- og ungeområdet. Dette resulterede i en fælles vision og fem pejlemærker for inkluderende praksis "Udviklende Fællesskaber". Visionen blev vedtaget på møde i Børne- og Familieudvalget den 2. september 2020. Visionen viser, hvordan børn, unge og forældre skal oplever sig set, hørt og mødt af alle profesionelle omkring børnene og de unge. Fokus er på at skabe muligheder for, at alle børn og unge udvikler deres potentiale bedst muligt og lykkes i livet.
De overordnede mål for visionen er:
- at alle distriktets børn så vidt muligt inkluderes i distriktets dagtilbud og skoler
- at børnene mødes med tilpas støtte og faglige udfordringer til at få det maksimale ud af deres potentiale
- at der sker vidensdeling på tværs af børne- og ungeområdet, der der kontinuerligt sker udvikling af den inkluderende praksis
- at borgerne kan forvente at blive mødt af et ensartet serviceniveau overalt i kommunen, idet der alle steder er opbygget stærke inkluderende fællesskaber samt rammer og kompetencer til effektivt at kunne imødegå inklusionsudfordringer
Efter godkendelsen af visionen var næste fase, at udvikle og igangsætte prøvehandlinger, som skal understøtte udfoldningen og implementeringen af visionens mål, mindset og pejlemærker. Derudover afdækkes behovet og muligheder for kompetenceudvikling. Eksperimenterende praksis gennem prøvehandlinger
Igangsætningen og systematikken omkring arbejdet med prøvehandlinger har været udfordret siden godkendelsen af visionen om "Udviklende fællesskaber" da COVID-19 retningslinjer og tilpasninger har haft en meget stor opmærksomhed det sidste år. Der er i perioden gjort mange nye erfaringer med online undervisningens betydning, mindre grupper, kendte voksne og meget mere i relation til COVID-19 retningslinjerne, som har både positive og negative betydninger i forhold til børn og unges muligheder for at være deltagende i udviklende fællesskaber. Disse erfaringer udgør i sig selv større og mindre prøvehandlinger, som skal opsamles og deles i lighed med de prøvehandleringer, der skal iværksættes, evalueres og videndeles mere systematisk.
Da udsigterne til at COVID-19 restriktionerne ikke blev lempet i foråret, blev der i marts 2021 afholdt et virtuelt møde med alle daginstitutionsledere, skoleledere og mellemledere med fokus på at få omsat visionen og pejlemærkerne i praksis. På workshoppen blev arbejdsmetoden Prøvehandlinger udfoldet sammen med Andreas Granhof Juhl fra Agora. Herunder systematikken i at arbejde med prøvehandlinger.
Prøvehandlinger er en mulighed for at eksperimentere og videreudvikle på den viden, erfaring og praksis, der allerede er, eller for at arbejde med de udfordringer eller ambitioner der er i dagtilbuddet eller skolen, på den enkelte stue, i klasselokalet eller i institutionen/skolen. Med Prøvehandlinger bliver den gode idé grebet og sat i spil. Idéen afprøves og justeres, måske forkastes idéen eller også arbejdes der videre, når man kan se, at den nye handling giver værdi i arbejdet med at skabe udviklende fællesskaber. Prøvehandlingerne er kendetegnet ved indsatser af kortere varighed og med få deltagere, så der er stor grad af handling og mindre grad af koordinering og planlægning.
En væsentlig målsætning for den fælles retning er videndeling på tværs af børne- og ungeområdet. Desværre har coronasituationen begrænset rigtig meget fællesskab og videndeling på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. Der afventer derfor fortsat en systematisk indsats og fokus på videndeling. Prøvehandlingerne skal udover den lokale læring være udgangspunkt for videndeling på skoler og dagtilbud.
Lederne har som hjælp og som et fælles afsæt for det lokale arbejde med processerne om Udviklende Fællesskaber fået en række inspirationsmaterialer, som de kan anvende. Inspirationsmaterialet består af små videoklip med rammesætning for arbejdet, introduktioner og til arbejdet med prøvehandlinger og arbejdet med dem i praksis. Eksempelvis er der lavet en fælles skabelon for arbejdet med prøvehandlinger. (Vedhæftet som bilag).Et væsentligt perspektiv i skole- og dagtilbudsledernes arbejde med de lokale processer om Udviklende fællesskaber er, at de i høj grad sammentænker dem med de øvrige initiativer på områderne. Det betyder, at de eksempelvis på dagtilbudsområdet sammentænker arbejdet med velfærdsaftalen og udviklende fællesskaber og på skoleområdet sammentænker den problembaserede tilgang til læring med prøvehandlingerne for udviklende fællesskaber.Kompetenceudvikling
Skolecheferne i de Nordjyske kommuner har gennem de sidste par år drøftet udfordringerne omkring inklusion og er gået sammen om at afdække behovet for et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med UCN og AP Møller fonden.
Vision for kompetenceudviklingsprojeketet
- Projektet skal bidrage til at styrke alle børn og unges mulighed for trivsel, læring og deltagelse i folkeskolens almene læringsmiljøer samt i overgangen til folkeskolen.
- Visionen er at bidrage til en større mangfoldighed i den danske folkeskole med endnu mere kvalificeret rettethed mod trivsel, læring og deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Det er visionen at skabe en folkeskole hvor diversitet og mangfoldighed i folkeskolen ses som et grundvilkår - og hvor alle børn og unge gives ret til deltagelse.
- Det langsigtede mål er, at færre børn og unge ekskluderes fra skolens betydningsfulde læringsfællesskaber samt segregeres til specialtilbud.
Der arbejdes på nuværende tidspunkt med en afdækning af den enkelte kommunes kompetenceudviklingsbehov i relation til udfordringer i forhold til inklusion samt kommunens strategiske indsatsområder. Den 31. maj gennemfører UCN et interview med repræsentanter for medarbejdere, ledelse og forvaltning i Rebild Kommune. Interviewene skal sammen med et bredere datagrundlag danne grundlag for opbygningen af kompetenceudviklingsprojektet og den enkelte kommunes beslutning om deltagelse i en fælles ansøgning til AP Møller fonden i efteråret 2021.
Hvordan har den fælles retning ført til ændringer i den inkluderende praksis?
På Børne- og familieudvalgets dialogmøder med skoler og dagtilbud vil der blive givet eksempler på de lokale prøvehandlinger. Derudover vil forvaltningen i foråret 2022 lave en opsamling på arbejdet med den fælles retning. Indsatserne omkring inklusion er en længere og vedvarende indsats. Derfor vil opsamlingen indeholde en status på målene for arbejdet med en fælles retning, og der vil blive givet eksempler på, hvordan visionen og pejlemærkerne er omsat til praksis.
Udskriv
Læs højt
