Ingen bemærkninger

Formålet med at fremlægge lokalplanlisten er at give en status siden sidst og orientere om de planer, der ligger næst for at udarbejde. Rebild Kommune oplever fortsat stor efterspørgsel på lokalplanlægning, herunder spørgsmål om tidshorisont. Det har givet anledning til, at forvaltningen har kigget på at finde effektiviseringspotentialer i lokalplanprocessen.

Den seneste version af lokalplanlisten er vedlagt som bilag 1. Listen er dynamisk og tilpasses løbende med planer, der sendes i offentlig høring, går i stå eller påbegynder kvalificering inden politisk igangsætning. Listen er bygget op, så lokalplanansøgningerne afspejler den status, de har.

Status siden sidst

Status på lokalplanlisten blev senest fremlagt på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 6. februar 2024, punkt 23. Forventningen for 2024 blev her sat til, at der kunne igangsættes 6-8 nye lokalplaner. I forbindelse med fordeling af ressourcer på lokalplaner og øvrige planopgaver anslås dette indfriet med disse planer.

I 2024 er følgende lokalplaner enten sat i gang eller forventes igangsat:

1. Botilbud Ravnkilde. Igangsat i 1. kvartal 2024.
2. Boliger, Humlebien, Suldrup. Igangsat i 2. kvartal 2024.
3. Boligområde, Skørpingvej, Terndrup (Terndrup Administrationsbygning). Lokalplanen skal udarbejdes som følge af grundsalg. Derfor høj prioritet.
4. Boligområde, etape 2 på Bundgårdsminde, Støvring. Jf. beslutningssagen om ”Forsøg med bygherrelokalplaner”, tilbydes det, at denne udarbejdes som bygherrelokalplan.
5. Projektlokalplan for det næste byggefelt, Centergrunden i Støvring Ådale. Det ligger i kontrakten, at der udarbejdes lokalplaner i takt med, at grunden udvikles.
6. Boligområde ved Cirkelslaget i Øster Hornum (etape 2). Jf. beslutningssagen om ”Forsøg med bygherrelokalplaner”, tilbydes det, at denne udarbejdes som bygherrelokalplan.

Listen er dynamisk, og derfor kan der ske ændringer, hvis der kommer lokalplaner, som har højere prioritet end de 6 ovenstående. Oversigt over betydning af lokalplanstatus og prioriteringskriterierne er vedlagt som bilag 2.

Der er i øjeblikket 17 lokalplaner i gang, hvoraf de tre er under kvalificering. Siden seneste status på lokalplanlisten er der blevet vedtaget to lokalplaner, og der er aflyst én lokalplan. Der er godkendt syv forslag til lokalplaner, og der er fremlagt syv lokalplaner i offentlig høring. Derudover er én lokalplan på vej til vedtagelse i juni.

Tre lokalplaner er sat i bero. Det drejer sig om følgende:

• Katrinevej, Nørager (afventer, at ansøger tager stilling til videre proces)
• Solceller Kgs. Tisted (afventer samlet stillingtagen til VE-anlæg som følge af temarevision)
• Ny Nibevej (planlægningen er udskudt, fordi økonomien til anlægget er udskudt i budgettet)

Kommende lokalplanopgaver

I 2025 er der fortsat mange lokalplaner på venteliste – se Bilag 1. Nogle lokalplaner har stået på listen i en lang periode (blandt andet Hedevej, Tiny Houses og Torvegyden 2). Derudover er der en række politisk besluttede lokalplaner, og der skal muligvis udarbejdes lokalplaner som følge af udbud og grundsalg, for eksempel Højdedraget 7 i Støvring, når denne udbydes igen. Vedvarende energi fylder fortsat en del. Forvaltningen er i dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen om en statslig energipark, og der har været en ansøgningsrunde om nye vedvarende energianlæg i det åbne land. Der er kommet 12 ansøgninger ind, som også indgår i ressourcebilledet for 2025.

Effektiviseringspotentialer

I forlængelse af den politiske dagsorden om frisættelse og afbureaukratisering er der lavet et eftersyn på lokalplanprocessen. Der er fundet nogle effektiviseringspotentialer i forvaltningens arbejde, som implementeres. Til efteråret udarbejdes en bygherrevejledning, hvis formål er at forventningsafstemme rollefordeling mellem ansøger, bygherre og kommunen i lokalplanprocessen. Den vil indeholde lokalplanprocessen og synliggøre de undersøgelser, som en ansøger skal forvente at bidrage med for at sikre fremdrift.

Kommuneplanen kan bruges som værktøj til at optimere dialogen med bygherre, hvor den indledende dialog om lokalplanens indhold ofte tager lang tid. Ved at skærpe de generelle rammer for lokalplanlægning, så de giver en mere klar politisk retning for udformning og omfang af for eksempel byggeri og opholdsarealer, bliver det tydeligt, hvilke rammer projektet skal overholde for at optimere lokalplanens tidsplan. Forvaltningen tilstræber, at arbejdet ressourcemæssigt kan indeholdes i den kommende kommuneplanrevision. Alternativt indarbejdes det som et særskilt kommuneplantillæg efterfølgende.

Byrådet besluttede den 22. september 2022, punkt 142 at delegere kompetencen til fremlæggelse af forslag i offentlig høring og endelig vedtagelse af visse planer til Teknik- og Miljøudvalget og i nogle tilfælde til forvaltningen. Der er godkendt en vid ramme for delegation af beslutningskompetencen, og det vurderes ikke, at der er en tidsmæssig gevinst ved at delegere yderligere.

Vedtagelsen af forslag og endelig vedtagelse af kommuneplantillæg, der er i strid med planstrategien kan ikke delegeres. Planloven er blevet ændret, og der er ikke længere krav om forudgående offentlighed forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg, der er i strid med planstrategien. Selvom kravet om forudgående offentlighed er væk, vurderes det ikke, at der er mulighed for at delegere kompetencen på den type planer.

Frafaldet af krav om forudgående offentlighed kan imidlertid spare sagsbehandlingstid, da der afsættes tid til den offentlige høring, behandling af høringssvar og eventuelt en særskilt politisk behandling deraf. Som et led i arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering planlægger forvaltningen derfor at anvende den nye mulighed, som loven åbner for. Derfor planlægger forvaltningen, at der fremadrettet kun afholdes forudgående offentlighed i disse tilfælde:

• Forud for byudvikling og arealudlæg i forbindelse med kommuneplanrevisionen
• Forud for temarevisioner af kommuneplanen eller udarbejdelse af kommuneplantillæg, hvor det vurderes, at der er en særlig interesse i planlægningen

En særlig interesse i planlægningen kan for eksempel være borgere eller organisationer, der bliver berørt af vedvarende energianlæg, støjende anlæg, planlægning af butikker og planlægning for hele eller større dele af en by.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, at

• orientering om status på lokalplanlisten tages til efterretning
• sagen videresendes til Økonomiudvalget til orientering

Teknik- og Miljøudvalget

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Der er fortsat ansøgere, som efterspørger muligheden for at kunne levere et lokalplanudkast for at fremme processen om deres lokalplanansøgning. Det er forvaltningens vurdering, at udarbejdelse af selve lokalplanudkastet udgør en beskeden del af lokalplanprocessen.

Tidsrøvere i lokalplanlægningen
Forvaltningen har gjort status på fire afsluttede eller igangværende lokalplaner for at undersøge, hvor tidsrøverne er i sagsbehandlingen. I de planer skyldes et længere tidsforbrug ændring af politisk beslutning, forhandling om jordkøb, dialog om lokalplanens indhold, behov for yderligere kvalificering inden udarbejdelse af lokalplanudkast og forhandlinger med Miljøstyrelsen for at undgå statslig indsigelse.

Derudover er der bundne processer i form af politiske behandlinger og offentlig høring, som tager tid. Det er forvaltningens vurdering, at en lokalplan tager 8-12 måneder, fra planen er fuldt kvalificeret, til den er endeligt vedtaget. Den periode dækker over udarbejdelse af lokalplanudkastet, klargøring til politiske behandlinger, offentlig høring og opfølgning på høringssvar.

Forvaltningen har også kigget nærmere på tre af de lokalplaner, hvor ansøger ændrer væsentligt i ønsket indhold, og hvor lokalplanprocessen dermed udskydes eller går i stå. Når det sker, bliver lokalplanlæggerens ressourcer som regel disponeret til andre opgaver. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er tid til at gribe sagen, når bygherre er klar til at starte processen op igen. Det kan også forekomme, at projekterne bliver mere omfattende eller har ændret karakter fuldstændigt. Konkret er lokalplaner blevet udskudt eller gået i stå som følge af, at der ikke underskrives en fraskrivelseserklæring, at der ikke sker afklaring af stier, at der ændres mening med hensyn til vandhåndtering, at den igangsatte lokalplan udvides geografisk eller udvides med nye anvendelser. I de tilfælde kan der være behov for at udskyde processerne, fordi der enten er behov for at afstemme nyt indhold politisk, eller fordi lokalplanlæggerens ressourcer er disponeret anderledes.

Erfaring med bygherrelokalplaner
Lokalplaner for VE-anlæg og visse tekniske lokalplaner udarbejdes som regel som bygherrelokalplaner, hvilket betyder, at bygherren leverer udkastet og kan koordinere lokalplanen med miljøvurdering og miljøkonsekvensvurdering. Dette gælder også for lokalplanen for Nørager Mejeri. Boliglokalplaner udarbejdes sjældent som bygherrelokalplaner på grund af de komplekse hensyn, der skal tages til disponering og sammenhæng med naboområder. Dog er der gjort en undtagelse med Høje Støvring etape 3. Evaluering heraf blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget d. 13. januar 2021, punkt 10.

Forvaltningen oplever, at bygherrelokalplaner stadig er tidskrævende, især fordi skriveprocessen er en lille del af hele lokalplanprocessen. Bygherrelokalplaner er fortsat Rebild Kommunes lokalplaner, og i sidste ende skal byrådet kunne stå inde for indholdet. Dermed har lokalplanlæggeren fortsat en stor rolle i hele processen. Planlæggeren kan have sværere ved at opdage mangler i plangrundlaget, når det ikke er udarbejdet af planlæggeren selv.

Koordineringen mellem forvaltningen og rådgiveren går ikke altid gnidningsfrit. Det kan være lige fra, at der ikke følges op på rettelser, at forvaltningens deadlines ikke overholdes til, at bygherre og rådgiver ikke har aftalt indhold og proces.

Ved at give mulighed for at fremme lokalplanansøgninger ved bygherrelokalplaner er det væsentligt at have for øje, at det medfører et øget ressourcetræk i flere centre. Flaskehalse kan opstå, fordi der ikke er ledige lokalplanlæggere, der kan følge processen og i øvrige centre, hvor der ikke nødvendigvis er afsat ressourcer til ekstra faglige vurderinger og udarbejdelse af f.eks. ekstra spildevandstillæg.

Samlet set er det dermed vurderingen, at bygherrelokalplaner ikke nødvendigvis giver flere færdige lokalplaner, fordi der fortsat er mange dele af processen, der involverer forvaltningens ressourcer bredt set.

For at indfri det politiske ønske om at afprøve, om bygherrelokalplaner kan optimere ressourceforbruget, foreslår forvaltningen, at der i år gives tilbud til to lokalplanansøgere om at levere et lokalplanudkast. Forvaltningen foreslår, at tilbuddet gives til ansøgere om boliglokalplaner for privatejede områder for at få flere erfaringer med den type planer. Med henvisning til sagen om ”Status på lokalplanlisten”, anbefaler forvaltningen, at tilbuddet gives i denne rækkefølge:

1. Bundgårdsminde etape 2 (De er stillet i udsigt, at lokalplanudarbejdelsen går i gang omkring sommeren 2024, når den er fuldt kvalificeret)
2. Cirkelslaget etape 2, Øster Hornum (De er rykket frem til 2024, fordi Højdedraget 7 i Støvring ikke forventes at komme i udbud før tidligst i slutningen af 2024)

Hvis en af de lokalplaner, der forventes igangsat i 2024 trækker sig, giver det mulighed for, at Hedevej, Terndrup også kan blive tilbudt at lave en bygherrelokalplan i 2024. Den ville ellers først kunne forvente opstart i 2025.

Hvis ingen af lokalplanansøgerne takker ja til tilbuddet, anbefaler forvaltningen, at forsøget genoptages i 2025, så der kan indhentes erfaring.

Forsøget med bygherrelokalplaner vil imidlertid betyde, at Højdedraget 7 og Hobrovej 4 (aflastningsområdet) og andre kommunale lokalplaner ikke kan udarbejdes i år, selvom grundene udbydes til salg.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter

• at to lokalplanansøgere for privatejede boligområder tilbydes at kunne levere bygherrelokalplaner i 2024
• at sagen sendes til Økonomiudvalget til orientering