Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Ifølge aftalen mellem Naturstyrelsen og KL forsætter de nuværende vandoplandsstyregrupper opfølgningen på vådområdeindsatsen for perioden 2010- 2015 og varetager planlægningen og koordineringen af vådområdeindsatsen for perioden 2016-2021. I 2016 er der nationalt afsat 14 mio. kr. til fosforvådområder og 139,8 mio. kr. til N-vådområder.

Vandopland Limfjorden

Den foreløbige fordeling af vådområdeindsatsen i planperioden 2016-2021 betyder, at vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden skal reducere udledningen af næringsstoffer med henholdsvis 447 t N/år og 1.720 kg P/år. I overensstemmelse med Limfjordsrådets vedtægter §5 har Rådet i perioden 2010-2015 varetaget opgaven som VandOplandsStyregruppe (VOS) i relation til Limfjorden.

Opgaven for vandoplandsstyregruppen i perioden 2016-2021 består i at:

1.  Koordinere ændringer i vådområdeindsatsen i Limfjordsoplandet for perioden 2010-2015.

2.  Planlægge og koordinere den samlede vådområdeindsats i Limfjordsoplandet i perioden 2016-2021.

3.  Inden d. 1. juni 2016 udarbejde en plan for mulige projekter, deres økonomi, reduktion af næringsstof og overordnet tidsplan for gennemførelse.

4.  Beslutte hvilke mulige projekter, der forventes ansøgt om tilskud til.

5.  Udpege én projektejerkommune for hver forundersøgelse og for hver etableringsprojekt blandt styregruppens medlemmer.

6.  Sikre, at den gennemsnitlige arealeffektivitet for den forventede vådområdeindsats i Limfjordsoplandet er mindst 90 kg N/ha hhv. 5 kg P/ha.

7.  Sikre, at den gennemsnitlige omkostningseffektivitet for den forventede vådområdeindsats for Limfjordsoplandet maksimalt er 1.300 kr./kg N og 16.800 kr./kg P.

8.  Opdatere VOP’en, når projektporteføljen i vandoplandet ændres.

9.  Indsende den gældende VOP for Limfjordsoplandet efter behov i forhold til nye og reviderede ansøgninger dog mindst 2 gange årligt.

Limfjordsrådet indstiller, at Rådet forsætter som Vandoplandsstyregruppe i oplandet til Limfjorden og varetager den beskrevne opgave for Vandoplandsstyregrupper i planperioden 2016-2021

Vandopland Mariager fjord

Tilsvarende skal der igen nedsættes en VandOplandsStyregruppe (VOS) for Mariager fjord. I VOS’en for sidste vandplanperiode blev de politiske medlemmer, som i forvejen er udpeget til at repræsentere Rebild kommune i Limfjordsrådet, udpeget til at repræsentere kommunen i VOS for Mariager fjord. De politiske medlemmer kender derfor i forvejen opgaverne for VOS’erne, og et møde om Mariager Fjord kan afholdes i forlængelse af et møde i Limfjordsrådet.

Den overordnede opgave for VOS Mariagerfjord er identisk med opgaven for VOS Limfjorden. Den første opgave for VOS Mariager Fjord er at udarbejde en plan for mulige vådområdeprojekter, svarende til en reduktion af udvaskningen til Mariager Fjord på 29 tN. Formandskabet for VOS Mariager fjord varetages af Mariagerfjord Kommune. 

Forvaltningens anbefaling:

Forvaltningen anbefaler, som nævnt for Teknik og Miljøudvalget i april, at modellen for sidste vandplansperiode, og VOS i de to vandoplande, fortsætter. Det er en ressourcemæssigt rationel model som efter forvaltningens opfattelse har fungeret udmærket i den foregående periode. Både VOS Mariager Fjord og VOS Limfjorden har indsendt besked (fristen var 1. maj) til Naturstyrelsen om at modellerne fortsætter som beskrevet ovenfor, men med forbehold for den politiske behandling i de enkelte Byråd.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I følge aftale mellem Naturstyrelsen og og KL fortsætter de nuværende vandoplandsstyregrupper (VOS) opfølgningen på vådområdeindsatsen. Dette skal vedtages af de enkelte byråd  der er med i vandoplandsstyregrupperne. Rebild kommune er repræsenteret i VOS for både Limfjorden og Mariager Fjord.

Beslutning

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Thomas Simoni Thomsen godkendte, at der arbejdes videre med vådområdeprojekterne, men ønsker ikke at der arbejdes videre med lavbundsprojektet.

Morten Lem ønskede at godkende indstillingen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø godkender at der arbejdes videre med de tre projekter.

Økonomi

Projekterne er 100 % statsfinansieret. Rebild Kommune skal udarbejde de tilladelser der bliver nødvendige.

Sagsfremstilling

Limfjordsrådet har henvendt sig til Rebild kommune med henblik på en afklaring af om Limfjordsrådet må medtage 2 projektområder i VandOplandsPlanen (VOP) i Rebild kommune, for at kunne imødekomme de statslige krav til vådområdeindsatsen i Limfjordsoplandet. De to projekter som Limfjordsrådet ønsker at kunne tage med i VOP'en er:

- Genskabelse af Bradstrup Sø, der tidligere er forundersøgt, men som faldt da det var vanskeligt at finde erstatningsjord til hovedlodsejeren. Lodsejerne var iøvrigt generelt positive.

- Et vådområde på op til 275 ha i den nedre del af Skibsted Å. Dette projekt har være med i et arbejdspapir som potentielt vådområde. Dette projekt er ikke forundersøgt, så det skal først igennem en forundersøgelse, hvori der bla. vil blive spurgt ind til lodsejernes interesse for projektet. Projektet vil kun blive gennemført helt eller delvist, hvis lodsejerne er positive overfor projektet.

Af forskellige årsager, bla. tilstedeværelse af bæver, vurderer forvaltningen desuden at det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre et lavbundsprojekt, under forudsætning af at projektet kan gennemføres frivilligt. Der er tale om følgende projekt:

- Et lavbundsprojekt omkring den sydøstlige del af Borremose. Årsagen er bla. at der i denne del af vandløbet er registreret bæver, og der er fundet en dæmning bygget af bæver. På mødet den 12. august 2015 besluttede udvalget at der ikke aktivt skulle opsøges lavbundsprojekter. Da der her er tale om et projekt hvor bævere kan blive ved at bygge dæmninger, og der samtidig er en helt speciel natur lange den ene side af vandløbet, kan det være en løsning, at de å nære landbrugsarealer kan indgå i et lavbundsprojekt, således at de landmænd der har jord langs vandløbet kan få erstatning for at jorden bliver mere våd, og bævere samtidig kan få mere fred.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Limfjordsrådet har henvendt sig med ønsket om at kunne have to vådområdeprojekter liggende klar, hvis der skulle blive behov for at tage disse med i VandOplandsPlanen for Limfjorden. Samtidig ønsker forvaltningen at undersøge muligheden for at kunne etablere et lavbundsprojekt.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Allan Busk  deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0