Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

En drøftelse af spørgsmål fra KL om kommunale kerneværdier på børne- og ungeområdet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget vil gerne have en status på opfølgning på opmærksomhedspunkter fra dette ledelsestilsyn ved næste ledelsestilsyn.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon.

Kvalitativt ledelsestilsyn på socialområdet 3.kvartal 2019

Det primære fokusområde i 3.kvartal 2019 er afgørelser og serviceniveau. På socialområdet er der udvalgt 10 sager.

Afgørelser og serviceniveau

I alle 10 sager er der truffet afgørelse om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser.

I de 7 af sagerne er der iværksat foranstaltninger, selvom der kun er truffet afgørelse om dette i de 4 af sagerne. Det betyder, at der ud af de sager, der har gennemgået ledelsestilsyn, er 3 sager hvori der er iværksat foranstaltninger for borgeren, uden der er truffet en afgørelse. Der er tale om en forvaltningsmæssig fejl, der skal rettes op på hurtigst muligt, idet afgørelsen sikrer borgerens retssikkerhed og giver borgeren mulighed for at påklage denne. I alle de 7 sager, hvor der er iværksat foranstaltninger, deltager og samarbejder borgerne om den/de iværksatte foranstaltning/er.

I alle sagerne er de iværksatte foranstaltninger indenfor kommunens serviceniveau, enkelte sager med inddragelse af ekstern ekspertise grundet familiens udfordringer.

Opmærksomhedspunkter

Der er gennem ledelsestilsynet fundet anledning til at styrke fokus på de forvaltningsretlige regler, herunder informeret samtykke. Dette vil fremadrettet have ledelsens opmærksomhed.

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet 3.kvartal 2019

Der er i de udvalgte sager ikke fundet fejl eller mangler i afgørelser.

Serviceniveau anses for overholdt i alle sager.

Resume

Sagen afgøres i Børne- og Familieudvalget.

Der laves ledelsestilsyn hvert kvartal. I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn på social- og børnehandicapområdet med kontrol af i alt 15 sager - 10 på socialområdet og 5 på børnehandicapområdet. Ledelsestilsynet er foretaget primo september (uge 36).

Ledelsestilsynets fokus er denne gang afgørelser og serviceniveau.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker notat om niveau på afgørelser fra Ankestyrelsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Nuværende ledelsesinformation er baseret på data fra DUBU. Som udgangspunkt vil data vises for det seneste år opgjort pr måned. Når data indeholder under 5 forekomster indgår data ikke i ledelsesinformationen, da så lavt et antal skaber statistisk usikkerhed og er problematisk ift. genkendelse af borgere (GDPR).

Sagstal

Der er 596 aktive sager på social- og børnehandicapområdet pr. 2. september 2019 - mod 654 ved seneste ledelsesinformation. Dermed er der 58 færre aktive sager end ved seneste ledelsesinformation, hvilket skyldes et øget fokus på at lukning af sager hvor der pt. ikke er aktivitet. Dette er uden betydning for borgerne, og borgerens sag kan genåbnes, hvis det skulle blive nødvendigt.  

Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap har pr. 2. september i gennemsnit en sagsstamme på 31,4 sager, hvilket er et fald på i gennemsnit 3 sager pr. rådgiver. Faldet i gennemsnitligt sagstal pr. rådgiver skyldes førnævnte lukning af sager.

Overblik over antal oprettede sager pr. måned i 2019:

Underretninger

Nedenstående graf er et overblik over indkomne underretninger pr. måned i 2019. På nuværende tidspunkt er gennemsnittet pr. måned for 2019 på 62 underretninger pr. måned, hvilket er en anelse lavere end i 2018 hvor gennemsnittet for underretninger pr. måned var på 65.

 

Børnefaglige undersøgelser

Kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse, når det vurderes, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse omfatter en helhedsbetragtning af barnets eller den unges; udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, set i forhold til forældrekompetencer, som ligeledes afdækkes. Den børnefaglige undersøgelse udgør fundamentet for en begrundet stillingtagen til, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte hjælp til barnet og familien. Når der er truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, må der ifølge gældende lovgivning maksimalt gå 4 måneder, før denne er afsluttet. For at skabe et helhedsindtryk af barnets situation bliver der indhentet udtalelser fra adskillige aktører i barnets liv.

Nedenstående graf viser hvor mange børnefaglige undersøgelser der er færdiggjort pr. måned i 2019.

Pr. 2. september 2019 er der 34 børnefaglige undersøgelser i gang, hvilket svarer til antallet af aktive børnefaglige undersøgelser ved seneste ledelsesinformation.

Der er i indeværende år akkumuleret udarbejdet 122 børnefaglige undersøgelser.

De seneste 4 hele måneder er der afsluttet 47 børnefaglige undersøgelser, og der er 7 overskredne børnefaglige undersøgelser, der endnu ikke er afsluttet. Samlet set skulle der de seneste 4 måneder være udarbejdet 54 børnefaglige undersøgelser, og dermed er 87,1% af de børnefaglige undersøgelser udarbejdet rettidigt. 

Der er skærpet fokus fra ledelse og faglig koordinator på, at de igangværende børnefaglige undersøgelser udarbejdes indenfor tidsfristen.

Opfølgning på handleplaner

Det er nu blevet muligt at trække valid data fra fagsystemet DUBU ift. opfølgning på handleplaner. Der er pr. 2. september 2019 udarbejdet 173 lovpligtige handleplaner - i 7 af disse er opfølgningen ikke rettidig. Dermed er 96% af opfølgningen på lovpligtige handleplaner rettidig. Til sammenligning ses herunder handleplaners rettidighed i året forud for skiftet til DUBU 3.0 (fagsystem):

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens statistik over afgørelser ift. serviceloven på børn- og ungeområdet:

 

Børn og Unge sager

Børn- og Ungeudvalget har i 2019 behandlet sager på 7 børn, hvor Rebild Kommunes indstilling blev fulgt. Herudover har der været 3 formandsbeslutninger hvor Børn- og Ungeudvalget i 1 sag ikke godkendte afgørelsen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0