Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Af afrapporteringen vedrørende ny ledelsesstruktur på pleje- og omsorgsområdet fremgår det, at det kan drøftes, hvorvidt boformerne fremadrettet skal forankres organisatorisk i Center Familie Handicap eller i Center Pleje og Omsorg. På baggrund heraf har været nedsat en arbejdsgruppe, der har fået til opgave, at belyse faglige fordele og ulemper ved en organisatorisk forankring af boformerne i de to centre. Arbejdsgruppen har bestået af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra begge centre.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et oplæg, der belyser fire perspektiver, som har betydning for boformernes fremtidige forankring:

  • Organisatorisk perspektiv
  • Ledelsesperspektiv
  • Medarbejderperspektiv
  • Borgerperspektiv

Med afsæt i en vurdering af de fire parametre er det arbejdsgruppens samlede faglige anbefaling, at boformerne fremover bør organiseres i Center Familie og Handicap. Arbejdsgruppens oplæg er vedhæftet som bilag på sagen og anbefales sendt i høring ved SektorMED i Center Familie og Handicap og SektorMED i Center Pleje og Omsorg samt ved Handicaprådet og Ældrerådet. Høringsfristen fastsættes til d. 9. september 2016 kl. 8.00.

Til oplægget er vedhæftet et bilag, som rummer en beskrivelse af boformens målgruppe, personalesammensætningen, boformens økonomi og formål med sammenlægningen af boformerne i Rørbæk samt et billede af det nye byggeri i Rørbæk.

Sagen sendes parallelt til Børne- og Ungdomsudvalget til orientering og eventuelle bemærkninger.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Undomsudvalget.

Byrådet godkendte d. 28. januar 2016 ny ledelsesstruktur i Center Pleje og Omsorg. I forlængelse heraf udestår en afklaring af, hvorvidt boformen fortsat skal være forankret i Center Pleje og Omsorg eller fremadrettet skal forankres i Center Familie og Handicap.

I sagen belyses fordele og ulemper ved en organisatorisk forankring af boformerne i henholdsvis Center Familie og Handicap og Center Pleje og Omsorg. Oplægget anbefales sendt i høring ved SektorMED i Center Familie og Handicap og SektorMED i Center Pleje og Omsorg samt ved Handicaprådet og Ældrerådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget tager tilsynsrapporten til efterretning

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvens

Sagsfremstilling

Formålet med tilsynet er at give en bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. Tilsynsrapporten er vedlagt sagen.

Børnecenter Himmerland har ikke fået nogen anmærkninger i forbindelse med tilsynsbesøget.

Tilsynets hovedkonklusioner

Det er tilsynets vurdering, at Børnecenter Himmerland er et veldrevet tilbud, der har en faglig kompetent og ansvarlig ledelse, som er med til at sikre en faglig udvikling af personalet og en relevant pædagogisk behandling af de anbragte børn og unge.

Det er tilsynets vurdering, at tilbuddets fysiske rammer i høj grad tilgodeser børnenes samt de unges behov.

Børnecenter Himmerland arbejder systematisk med klare og konkrete individuelle mål for det enkelte barn/ung, med udgangspunkt i relevante faglige tilgange og metoder. Det er tilsynets vurdering, at den samlede personalegruppe besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppen.

Det er tilsynets vurdering, at der er en høj grad af faglig refleksion i det pædagogiske arbejde, hvilket er positivt bemærket.

Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har fokus på, at skole/uddannelsesforløbet bliver en succes for det enkelte barn/unge og at undervisningen tilrettelægges individuelt tilpasset, hvis der er behov herfor.

Forældresamarbejde er en væsentlig del af tilbuddets indsats, og det er tilsynets vurdering, at tilbuddet yder en stor indsats for, at børnene/de unge fastholder og udbygger samvær og kontakt med forældre og netværk.

Det er tilsynets vurdering, at personalets indgående kendskab til børnene /de unge samt den anerkendende tilgang er med til at sikre, at der ikke forekommer uforholdsmæssigt mange magtanvendelser.

Det er ligeledes tilsynets vurdering, at tilbuddet har stor opmærksomhed på forebyggelse og læring i efterbehandlingen af eventuelle magtanvendelser.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og ungdomsudvalget.

Den 14. april 2016 havde Børnecenter Himmerland anmeldt tilsynsbesøg af Socialtilsyn Nord.

Rebild Kommune modtog den 22. juni den endelige tilsynsrapport, som konkluderer en meget positiv samlet vurdering af tilbuddet. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0